Just a secret - One Direction.

Willow Black, er en indelukket pige. På hendes 17 års' fødselsdag er hun flyttet til London, var hendes mor og far er begravet. Willow tilbringer alle sine dage på kirkegården, det får hende til at føle hun har dem omkring sig. En dag i sommerferien, hvor hun sidder ved graven, kommer der en dreng forbi, ved navnet Liam Payne. Hvad vil der ske i mellem dem? Og hvad er det for en hemmelighed Liam har for Willow?

19Likes
17Kommentarer
2490Visninger
AA

8. Oh no you didn't!

 

Liams synsvinkel.

”Willow, vi skal lige snakke.” Sagde jeg stille og så på hende. Hun løftede hovedet og så på mig. Hun nikkede stille og flyttede sig lidt, så der var plads til mig. ”Jeg tror ikke du er forelsket i mig, det er bare nu du har fundet en der holder af dig efter dine forældre er døde. ”Ja der er bare et problem. Det er ikke mine forældre, de løj for mig. Jeg troede virkelig at jeg var deres. Jeg elskede dem mere end noget andet. Og nu finder jeg ud af at de ikke er mine forældre. Det er måske ikke ligefrem det jeg havde regnet med. De har løjet for mig i alle de år.” Sagde hun stille, men stadig med en vred stemme. Jeg sukkede lydløst, ”de vil gerne fortælle dig det. Det var derfor de tog til London for at snakke med mig, min mor og far.” Sagde jeg stille og så på hende igen. Hun nikkede bare. ”Okay,” sagde hun bare stille.

Efter en lang stilhed, sagde jeg: ”Tag dit våde tøj af og gå i seng.” Sagde jeg lidt nervøst for at hun kom med en eller anden sur kommentar. ”Okay,” sagde hun stille og rejste sig. I mens hun gik med døren tog hun sin paryk af. Hendes lange brune hår faldt ned af hendes ryg, det var kun nogle få steder at det var blevet vådt, men det var rigtig flot til hende. Jeg smilede kort og lagde mig tilbage i sengen. Jeg havde min søster tilbage eller tilbage, det kan jeg nu ikke helt sige… noget siger mig hun stadig er sur på mig, men det hele skal nok gå i sidste ende.

Hun kom gående ind i et par kote shorts, en top og sit hår op i en hestehale. Jeg kiggede godt på, det lød lidt forkert, men ja altså hun er min søster som jeg ikke har set før. ”Du kan bare gå nu,” sagde hun og smilede svagt, så man kunne se lidt af hendes tænder i et kort øjeblik. De var faktisk ret hvide, meget kønne. ”Okay, ses Willow.” Sagde jeg og gik mod gangen, da hun råbte mit navn. Jeg stak hovedet ind af døren og så på hende. ”Ja?” Sagde jeg med et lille smil på læben. ”Tak,” sagde hun og stille. Jeg rynkede forvirret på panden, ”for hvad dog?” Sagde jeg lidt firvirret. ”Fordi du kom efter mig, selv efter jeg sagde du skulle holde dig væk.” Sagde hun stille og så på mig. ”Det var ikke noget,” sagde jeg og smilede stort. ”Ses,” sagde jeg og gik ud af lejligheden.

*

Willows synsvinkel.

Jeg stod ud af min seng og så på mig selv i spejlet, jeg så virkelig træt ud, men en eller anden lorte flue holdte mig vågen på min fridag! Den skulle dø nu! Jeg halv løb ind i stuen og fandt en fluesmækker og løb ind på mit værelse og begyndte at slå efter den. ”KOM HER DIN LORTE FLUE!” Råbte jeg højt og løb efter den. Den satte sig på min pande og før jeg tænkte mere over det, slog jeg den virkelig hårdt. Jeg skreg kort, ikke kun af smerte men også fordi den sad fast i min pande. ”Ad, ad, ad, ad, ad, ad, ad.” Sagde jeg og løb rundt på mit værelse og viftede med hænderne. Okay, det kan godt være jeg er tøset, men sådan er jeg bare.

Det bankede på døren og der stod jeg med en flue i panden og løb rundt og råbte ad. Da det bankede på igen, stoppede jeg med at løbe og sige ad. Jeg tog en dyb indånding og gik ud i køkkenet hvor jeg tog et stykke papir og tørrede det væk. Det bankede igen, jeg sukkede. Det var godt nok et tålmodigt menneske der stod de ude. Jeg sukkede kort igen og gik der ud. Jeg åbnede døren og så på en Liam? Hvad lavede han her? ”Øhh hej?” Sagde jeg og kløede mig i nakken, jeg lignede lort… ”Hej,” sagde han morgenfriskt. Sikke en dreng...

Jeg snakkede jo med Liam i går og han sagde jeg var vild med ham,

Men det kan jeg jo ikke

Fordi han er min bror?

Er stadig lidt forvirret??

Nå men jeg kan godt lide ham, men han siger jeg ikke kan?

Men det kan jeg eller kan jeg?

Jeg håber mest på et nej…

Jeg elsker ham…

Jeg elsker ham ikke…

Jeg elsker ham…

Jeg elsker ham ikke…

Jeg tror jeg elsker ham?

”Willow, Willow?” Blev en stemme ved med at sige, hvorfor var han her stadig. ”Ja,” sagde jeg og så på ham med et smil. Han grinede kort, nok mest over den grimasse jeg sendte til ham. ”Hvad er der sket med din pande?” Sagde han og smilede stort. ”Øhhh,” startede jeg og kløede mig i nakken. ”Jeeg skulle dræbe en flue, så satte den sig i min pande og jeg slå den med fluesmækkeren?” Sagde jeg genert og så på ham. Han bed sig i læben nok mest for at holde et grin inde. ”Haha, meget sjovt.” Sagde jeg ironisk og så på ham. ”Undskyld,” han hostede falsk og gik ind, uden han havde fået lov

Oh no you didn't!

Han gik ikke bare ind uden at spørge?

”Undskyld mig, men hvad laer du her?” Sagde jeg igen og så på ham og ventede et plat svar som. ”Jeg kom bare for at se til min lillesøster,” eller sådan noget, men i stedet svarede han. ”Du skal med hjem og spise hos mig.” Sagde han glad og så på mig. Jeg sukkede og tænkte lidt over det, den ene side af mig sagde JA JA JA, i mens den anden sagde NEJ NEJ NEJ. Jeg sukkede og tænkte lidt da jeg kom frem til et svar. Jeg så kort op på Liam, som stod og ventede spændt på et svar. ”Liam jeg,” jeg holdte kort en pause. ”Jeg siger ja.” Sagde jeg med et smil på læben. ”Okay, det var dejligt. Skal vi se noget tv?” Sagde han og blinkede, han boede ikke her! Og før jeg nåede at svare var han hoppet hen i sofaen.

Oh no you didn't

------------------------------------------------------------------------------------

Undskyld ventetiden, men mit skole  er hårdt og kommer ret sent hjem, så er ikke vildt meget tid at skrive i, men håber stadig i bliver ved med at læse. :D

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...