Just a secret - One Direction.

Willow Black, er en indelukket pige. På hendes 17 års' fødselsdag er hun flyttet til London, var hendes mor og far er begravet. Willow tilbringer alle sine dage på kirkegården, det får hende til at føle hun har dem omkring sig. En dag i sommerferien, hvor hun sidder ved graven, kommer der en dreng forbi, ved navnet Liam Payne. Hvad vil der ske i mellem dem? Og hvad er det for en hemmelighed Liam har for Willow?

19Likes
17Kommentarer
2487Visninger
AA

7. I LOVE U

Jeg mærkede tårerne strømmede ned af mine kinder, hvorfor? ”HVORFOR!” Skreg jeg og så mig omkring. Der var nogle få mennesker der gloede virkelig dumt på mig. Jeg hadet ham af hele mit hjerte. Hvorfor? Hvorfor? Hvorfor!!

Jeg satte mig på en bænk, midt på gaden og hulkede højt. Jeg var allerede blevet fucking forelsket i Liam, som var min lorte storbror!! Jeg vidste virkelig ikke hvad jeg skulle tro på, passede det virkelig. Havde mine ’forældre’ løjet for mig igennem hele livet. Det kunne bare ikke passe? Havde jeg en anden familie, jeg aldrig havde hørt om? Jeg sukkede dybt og snøftede kort, jeg kunne ikke tage tilbage til dem. Det kunne jeg bare ikke… Jeg vil aldrig se Liam i mit liv igen!

Jeg sukkede og tørrede tårerne væk, men de kom bare igen. Så jeg lod dem bare komme. Jeg forsatte hej, selvom der var virkelig langt hjem, vil jeg hellere gå end at gå tilbage til dem. Jeg kunne ikke se på Liam! Han havde kun været sød i mod mig, fordi jeg var hans søster. Jeg troede bare en gang at jeg kunne finde kærligheden. Og nu er jeg forelskede i min storbror… Jeg sukkede og forsatte ned af vejen. Det var mega koldt og jeg havde jo ikke ligefrem regnet med at jeg skulle gå ud regnvejret. Jeg sukkede og tog mine sko på.

Jeg gik langs vejen og havde det virkelig koldt, det var virkelig slemt. Jeg havde det virkelig som om jeg skulle dø lige nu. Jeg sukkede og lagde armene om mig selv, da en bil holdte ind foran mig og Louis, kom ud af bilen. ”Hvad?” Hvæsede jeg surt og så på ham. ”Kom med hjem til mig og Harry:” Sagde han bedende. Jeg rystede bestemt på hovedet. ”Aldrig og jeg mener det. Jeg skal aldrig se Liam i hele mit liv igen.” Hvæsede jeg surt og begyndte at gå, da han greb fat i mig. ”Liam synes bare du skulle vide det. Det er jo bedre end at han holdte det hemmeligt for evigt.” Sagde han roligt. Det kan godt være det passede og at jeg opførte mig barnligt, men de skulle ikke vide jeg allerede var forelsket i ham. ”Glem det nu bare og glem at om mig, jeg vil aldrig se en af jer igen. Jeg troede endelig jeg havde mødt en der bare var sød over for mig, men han er det kun fordi jeg er hans søster.” Sagde jeg hårdt og hulkede kort. Han åbnede munden, men jeg tog en hånd op som betød han skulle holde mund. ”Nej, bare nej.” Sagde jeg og forsætte hen af vejen, imens Louis råbte mit navn bag mig. Jeg sukkede bare og forsatte hjem ad.

 

*

 

Jeg gik op af trappen til min lille lejlighed. Jeg var irriteret, skuffet, ked af det og ikke mindst vred. Jeg gad ikke alt bruge min tid på dem mere. Jeg gik op til min dør og der stod han, Liam! Han gad jeg slet ikke se på og det var sikkert. ”Skrid Liam,” sagde jeg surt, og vil egentlig bare ind og have et bad og noget tørt tøj på.

Liams synsvinkel.

”Okay Louis, jeg køre hen til hendes lejlighed nu.” Med de ord lagde jeg på og kørte af sted. Louis havde sagt hun så ud til at have det meget koldt. Hvorfor var hun blevet så sur? Vi havde jo kun kendt hinanden i kort tid. Jeg kunne ikke rigtig forstå det… jeg måtte snakke med hende og få alt på plads igen. Jeg havde endelig mødt min søster, som jeg havde hørt så meget om. Jeg havde bare aldrig taget mig sammen til at finde hende.

Jeg stoppede bilen og løb ind i bygningen, jeg vidste ikke endnu, men jeg kunne finde ud af det om lidt. Jeg hoppede, næsten løb op af trappen. Jeg begyndte at banke på døren, men da ingen svarede og jeg hørte fodtrin på trappen, jeg tog en dyb indånding, da hun kom om. Jeg gispede lydløst og så på hende. Hende paryk stad fast ind til hendes ansigt, hendes læber var blå og hun bare ret dårlig ud. Jeg skulle lige til at sige nu, da hun sagde. ”Skrid Liam.” Sagde hun ret surt. ”Vent nu Willow, jeg vil bare snakke med dig.” Prøvede jeg, men hun lyttede slet ikke. Det gjorde mig en smule irriteret. ”Lyt Willow.” Sagde jeg hårdt, hun så endelig på mig og en smule skræmt. ”Hvornår skulle jeg ellers have sagt det. Du skulle vide det, og jeg kunne ikke holde ud at have det hemmeligt for dig?” Sagde jeg lidt nervøst. ”Jeg ved ikke hvornår du skulle have sagt det, okay. Men jeg har fået…” mere sagde hun ikke. Hvad var det hun vil fortælle mig? Mig så på hende og ventede trippende med foden. ”Jeg… jeg… jeg… jeg.” Stammede hun, jeg sukkede bare. Jeg vil have det ud af hende, og vi skulle have snakket. Det skulle vi virkelig. Jeg kunne virkelig ikke forstå hende. ”Sig det nu,” sagde jeg en smule irriterende. ”Jeg fryser, er virkelig træt og helt gemenblødt. Så skrid.” Hvæsede hun og prøvede at komme forbi, men jeg lod hende ikke komme forbi. ”Sig det nu.” Sagde jeg igen, men hun holdte bare munden lukket. ”SIG DET NU.” Kom jeg til at råbe. Hun så bange på mig. ”FINT, JEG ER FORELSKET I DIG.” Skreg hun og skubbede mig væk og halv løb ind i lejligheden. ”Hvad?” Mumlede jeg for mig selv og satte en fod ind i døren, så den ikke kunne lukke. En slem smerte gik igennem min fod, men jeg holdte det inde. Var hun virkelig forelsket i mig? Det kunne hun bare ikke?? Jeg var forvirret…

Jeg åbnede døren og gik ind, ”Willow?” Sagde jeg lidt højt og ventede faktisk ikke på der kom et svar. Jeg gik hen til en dør der stod på klem. Jeg åbnede den stille og så der ind, og der sad hun. Jeg sukkede og gik der ind. ”Willow, vi skal lige snakke.”

------------------------------------------------------------------------

Synes i er virkelig stille....)-;'

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...