Snemonstreret


0Likes
0Kommentarer
456Visninger
AA

6. Hjem!

Men pludselig faldt de. De faldt ikke bare, men faldt ned. De kunne mærke den kolde vintervind på deres lyserøde kinder, som nu næsten var helt røde. Der var stadig hvidt omkring dem, men det var ikke et rum. Måske himlen. Cecilie råbte ”Maja, kan du se den grønne plet helt dernede?” Pletten blev hurtigt større og større, og Maja nåede ikke at svare før de faldt ned på noget græs. ”Åh, jeg har hovedpine.” stønnede Maja. Så så de sig omkring, og de var hjemme. Hjemme hos Maja. ”Ja, vi gjorde det! Vi er hjemme!” råbte de, men... de havde glemt noget. ”Sita!” råbte de. ”Åh nej, tænk at vi glemte Sita!” sukkede Maja. Men pludselig faldt Sita ned i Cecilie’s arme. ”Sita!” råbte de begge to, og krammede hende. Men så sagde det et ordentligt bom! Snemonsteret kom flyvende ned fra himlen. Det brølede højt, men heldigvis kom Maja’s skrappe mor ud og skræmte det væk. Det løb op i himlen igen, mens det græd. Maja og Cecilie løb hen og krammede hende. ”Tusind tak!” sagde de ”Men nu skal vi altså lige noget.” De løb op på Maja’s værelse, snuppede deres bedste veninde, Story, og kastede sig op i sengen. Nu skulle de rigtig hygge sig!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...