The Lifes Goes On No Matter What 2 (1D)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 jul. 2012
  • Opdateret: 13 dec. 2013
  • Status: Færdig
Jade er nu tilbage i London hos sine venner. Hun bliver nød til at acceptere en meget svær ting, som hun bare ikke syntes er okay. Hun har både op og ned ture, går til fester, passer sin skole og arbejde. Hun får en opringning af hendes mor, og det er dybt alvorligt. selv om hun kan hader sin mor, vil hun ikke af med hende allerede nu. vil hun kunne lade være med at fortælle Harry sin hemmelighed? og hvad sker der når hun pludselig klare sig elendigt i skolen? og hvad når hele skolen finder ud af at hun er på diæt? og pludselig blvie indlagt for det? og hvad når det med Harrys forelskelse bliver sprædt ud over nettet? vil hun nogensidne kunne være på nettet uden der står alt muligt lort om hende? og i sidste ende, kan hun slev klare presset? Efter akt dette rod, kan hun så stadig gå med ret ryg eller går hun helt ned med flaget?
Dette er 2éren i Livet går videre serien. læs 1eren først!! :D SWAG!

83Likes
138Kommentarer
7194Visninger
AA

8. kapitel 8

Jeg sad nu alene i min seng, med en seddel fra Harry i hånden. Klokken var ikke mere end 8, og han var allerede taget af sted. Jeg tvivler på om han overhovedet har været her, at det bare var en drøm. Men jeg læste så sedlen igen.

Hey Jade

Jeg blev nød til at tage tilbage til drengene,

men vi ses snart!

Tag du og besøg din mor, når du engang vågner.

Min mor ved det også og er der for hende. 

Xoxo Haz :D

Jeg smed papiret ned på gulvet. Gik over og låste min dør, lagde mig ned i sengen og kiggede bare op i loftet, som om jeg intet liv havde. Selv om jeg på en måde heller ikke har et. Ikke mere i hvert fald. Jeg begyndte at græde helt hysterisk og lå total uroligt i min seng og bare have det af lort.

Efter flere timer hvor jeg bare havde ligget, bankede det på døren og der blev taget i håndtaget.

”Jade kom ud! Du kan ikke være der inde for evigt” sagde Jess ret surt.

”HVAD SKAL JEG?” råbte jeg tilbage. Inderst inde ved jeg godt, at jeg ikke var en særlig god veninde lige nu. Men kunne hun ikke bare lade mig gøre hvad jeg vil? Åbenbart ikke.

”Du skal ud og hjælpe til, i stedet for bare ligge og græde dig til døde” sagde hun virkelig surt og sparkede til døren.

”SKRID OG LAD MIG VÆRE DIN ABELORT, OG SÅDAN SKAL DU FANDEÆDEME IKKE SNAKKE TIL MIG” råbte jeg, og lagde mig ned og græd endnu mere. Jeg magter ikke at være uvenner med hende.

Efter hvad jeg ved, var hun gået efter jeg havde råbt sådan af hende. Men nu tog jeg mig sammen fandt noget tøj og gik ud på toilettet. Jeg tog et ret langt dejligt bad, hvor efter jeg fik gjort mig klar.

Endelig, da jeg var færdig efter en time. Gik jeg ind på mit værelse igen fandt min mobil, pung og tog så krykkerne i hænderne og humpede ud i gangen, hvor jeg tog sko og jakke på. Hvor efter jeg gik ud af døren. – Uden et ord fra Jess og uden morgenmad.

Jeg humpede først ned i byen, og ind til den første frisør jeg fandt. Da det blev min tur bedte jeg om, at få farvet mit hår mørkebrunt. (som på billedet) Jeg satte mig ned i stolen, og lidt efter gik damen i gang. Imens sad jeg og overvejet det med min mors ønske skal, skal ikke? det er jo et stort ansvar også for en 17-årig pige, efter jeg havde tænkt havde jeg besluttet mig!   

Jeg fik betalt frisøren, da hun var færdig. Jeg humpede igennem Londons gader, og fandt en cafe hvor jeg lige fik noget hurtigt at spise. Og havde ellers endelig fundet vejen mod undergrunden.

Jess prøvede hele tiden at ringe til mig, men jeg svarede hende ikke.

Jeg kom endelig til holmes Chapel og fik så peget en taxi ind til siden og sagde så min mors adresse. Jeg sad bare og kiggede ud af vinduet, hvor træerne og alt andet bare kørte hurtigt forbi. Lige indtil den stoppede ude foran et stort rødt hus.

Jeg kom ud af taxien og humpede op i mod døren. Jeg stod lidt og bare kiggede på den, men lidt efter tog jeg mig sammen og bankede på. Døren blev lidt efter åbnet af Anne Harrys mor, og jeg fik pludselig en stor klump i maven. Hvorfor skulle hun også lige være her nu? Harry har helt sikkert fortalt hende om mig og hun er helt sikkert på Harrys side, selv om hun tit har støttet mig. Altså lige efter Harry og Gemma self.

”Hej Jade, det er længe siden” sagde hun og gav mig et kram, så godt hun nu kan.

”Hej, og ja det er det” sagde jeg med lidt nervøsitet i stemmen.

”Er der noget galt?” spurgte hun omsorgsfuldt.

”na.. nææh.. nej” sagde jeg som om jeg ikke rigtig kunne bestemme mig.

”du kan bare komme til mig hvis der er noget... er det Harry?” spurgte hun efter lidt tøven.

”ja.. og så det med min mor. Og så noget helt tredje” sagde og tårerne rendte kort efter ned af mine kinder, jeg kunne slet ikke styre dem. Det er hver gang jeg tænker på Andrew, så bliver jeg knust inde i.

”Søde sæt dig ned” sagde hun og fik mig hjulpet over på sådan en stol artig ting, der stod i den store gang. Hun lagde armene om mig, og knurrede mig ind til sig. Det mindede meget om da Harry gjorde det, og det fik mig til at bliver mere tryg. Men også endnu mere ked af det.

”Vil du fortælle?” spurgte hun stille og forsigtig. Jeg svarede ikke, men prøvede bare at få styr på mine tårer. Hvilket tog noget tid.

”Harry…. Han kan rigtig godt lide mig.. Og jeg kan også godt lide ham det er ikke det, men jeg er bare ikke kommet over min ekskæreste, og det forstår han tydeligvis ikke. Og det er jeg rigtig ked af, for jeg vil ikke sårer ham. Men ja jeg har afvist ham, og det er han nok ikke vant til. Men jeg er bare ikke klar til at være båndet til en igen, efter det det der er sket og det bliver jeg måske heller aldrig… og det er altså ikke fordi jeg vil pine ham. For jeg elsker ham rigtig højt, men jeg kan bare ikke… kan det være du vil snakke med ham om det?” spurgte jeg stille og forsigtig. Jeg har altid været ærlig over for Anne, hun er som min anden mor de gange min egen mor ikke har været der.

”jo, jeg skal nok snakke med ham! Jeg tror bare ikke rigtig det er gået op for ham endnu.. desværre, men jeg lover at snakke med ham.. som jeg også allerede har gjort” sagde hun og smilte svagt.

”Tak” sagde jeg bare og kiggede på hende.

”Gå du ind til din mor, hun vil gerne snakke med dig. Jeg skal også til at gå nu, men jeg håber da snart vi ses og at du får det bedre” sagde hun og rejste sig.

”Okay.. vi ses nok og tak!” sagde jeg. Hvor efter jeg humpede ind til min mor, som sad i sofaen. Klokken var ved at være rimelig mange, og jeg var faktisk ret træt. Men nu skulle det her overstås først.

”Hej min pige” sagde hun og kiggede på mig. Jeg kunne se hun var tæt på at græde, så jeg humpede hen og satte mig ved siden af hende.

”Hej” sagde jeg og kiggede på hinanden.

”Fik du mit brev?” spurgte hun lidt efter, og et par enkelte tårer røg ned af hendes kind.

”Ja” sagde jeg, mens min underlæbe bævede.

”Mor, jeg har valgt” sagde jeg stille og kiggede ned i jorden. Det begyndte pludselig og ringe for mine ører, jeg kunne bare se at min mors læber bevæge sig men ingen ord hørtes i mine ører.  Det begyndte at prikke for mine øjne og min krop begyndte at ryste voldsomt.  Pludselig blev min krop helt slap, og alt blev sort….

undskyld hvis det er lige kedeligt!! jeg regner med at begynde på et nyt kapitel nu, men kan ikke love det når at komme ud inden jeg tager på ferie. men nu må vi se! ellers er der jo lidt spæning!! jeg håber i vil sætte den på favorit, like og kommentere!! det vil betyde virkelig meget!! :D much love :D

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...