The Lifes Goes On No Matter What 2 (1D)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 jul. 2012
  • Opdateret: 13 dec. 2013
  • Status: Færdig
Jade er nu tilbage i London hos sine venner. Hun bliver nød til at acceptere en meget svær ting, som hun bare ikke syntes er okay. Hun har både op og ned ture, går til fester, passer sin skole og arbejde. Hun får en opringning af hendes mor, og det er dybt alvorligt. selv om hun kan hader sin mor, vil hun ikke af med hende allerede nu. vil hun kunne lade være med at fortælle Harry sin hemmelighed? og hvad sker der når hun pludselig klare sig elendigt i skolen? og hvad når hele skolen finder ud af at hun er på diæt? og pludselig blvie indlagt for det? og hvad når det med Harrys forelskelse bliver sprædt ud over nettet? vil hun nogensidne kunne være på nettet uden der står alt muligt lort om hende? og i sidste ende, kan hun slev klare presset? Efter akt dette rod, kan hun så stadig gå med ret ryg eller går hun helt ned med flaget?
Dette er 2éren i Livet går videre serien. læs 1eren først!! :D SWAG!

83Likes
138Kommentarer
7286Visninger
AA

7. kapitel 7

jeg vågnede og det første jeg så var papiret, det papir brevet indeholdte. Jeg fik det hurtigt smaskede ned på gulvet, så jeg ikke kunne se det. lidt efter kom der igen nogle hårde bank på døren, de bank som jeg var vågnet af. Det er i dag, det er i dag han skal sænkes i jorden.

Jeg kom ud af sengen og fandt noget tøj. Det bestod af sorte legens, sorte strømper, en T-shirt og en grå langærmet cardigan. (det på billedet) Jeg kom ud i bad og fik tøj på og lagt noget make up. Jeg gik ud og tog mine sko på og min jakke over armen, nu ventede jeg kun på Jess.

Vi kom endelig ud af døren, og sad nu i jess´s bil på vej mod kirken.

Vi kom frem efter et kvarter, tror jeg cirka. Hun parkerede, og vi trådte ud i de små sten der var lagt. Vi gik ind på kirkegården, med lyden af sten der blev mast under vores fødder. Der stod et par enkelte mennesker udenfor kirken i flotte jakkesæt, resten var nok inde i kirken. Vi gik ind af døren, som i øvrigt var åben. Hans forældre havde sagt, at vi skulle sidde oppe ved dem. Godt nok på anden række, men det var fordi at det var os han gik mest med i skolen og snakkede meget med. Førn og Jacob sad der allerede og havde våde øjne, jeg havde aldrig set Jacob sådan rigtig græde. Vi satte os ind på rækken, mens vi ventede på at det skulle begynde, sad jeg og kiggede på den så hvide fejlfrie kiste der indeholder en ung dreng på kun 18 år. Hvordan kan man lade sådan noget ske? Det burde være ulovligt. Lidt efter begyndte tårerne at eksplodere ud af mine øjne, så jeg krympede mig sammen på bænken og græd ned i mine hænder og ben.

Pludselig kunne jeg mærke en genkendelig stærk og tryg arm rundt om mig, og en velkendt duft fyldte mine næsebor. Jeg kiggede op og så lige ind i de perfekte grønne øjne, som jeg længtes efter. De grønne øjne som tilhører min perfekte bedste ven Harry! Men vent…. Hvad laver han her? Han er jo på tour!!

Han trak mig længere ind til ham, og jeg sad nu og græd ned i hans jakkesæt. Som blev helt ødelagt af mine tårer og make up. Men det var han tydeligvis ligeglad med.

Præsten havde lige sagt sine sidste ord om Andrews liv, og nu skulle kisten bæres ud og sænkes i jorden. Hans forældre og fætre gik op og tog hver deres håndtag og gik stille ned af kirkegulvet, efterfulgt af alle gæsterne. Harry tog min hånd og flettede sine fingre ind i mine. I dét han gjorde det gik der et stød igennem mig, og jeg vidste nu at hvis jeg skulle opfylde det der stod i min mors brev skulle det være med Harry. godt nok er det lidt mærkeligt og stå og tænke på sådan noget nu, så derfor slog jeg det væk og klemte bar hans hånd lidt hårde. Vi gik stille efter og gik hen af de små stenbelagte stier, til vi stod foran hulet med kisten oven på.

Vi stod og hørte på præsten sige noget mere, inden kisten blev synket i jorden og præsten smed ske ”skeer” jord ned på den. Lige der efter gik folk hen og smed en rose ned u hulet. jeg tog mig sammen og fik smidt den rose ned i hulet, som jeg havde i hånden. Da jeg havde givet slip på den, vendte jeg mig om og knurrede mig ind til Harry. Som med det samme lagde sine arme beskyttende rundt om mig.

Vi krammede hans forældre og søskende, inden vi gik hånd i hånd ud af kirkegården og ud til Harrys bil.

Vi sad i stilhed og kørte så ud til stedet, hvor vi skulle have lidt mad. Og så skulle vi vist synge en enkelt sang og nogle skulle holde tale. Jeg kunne ikke få mig selv til det, så derfor havde jeg ikke lavet nogen. jeg ville endelig bare gerne hjem og ligge i min seng, læse min mors brev og sige det hele til Harry.

Efter flere timer var Harry og jeg på vej hjem. Harry skulle vist af sted i morgen og derfor ville jeg ikke fortælle ham om brevet fra min mor, men jeg blev nød til at læse det igen i aften. Jess kørte selv hjem.

Vi ankom til lejligheden og gik op. Jeg tog hurtigt papiret og gik så ud på badeværelset, hvor jeg læste det.

Kære Jade.

Som jeg fortalte dig den anden dag i telefonen, har jeg desværre fået kraft. Jeg skal ind og have det fjernet i morgen, og så vil de begynde på kemo behandlingerne. De kan ikke sige præcis hvor lang tid jeg har tilbage hvis de ikke kan helbrede mig, men i hvert fald højst 4 år. Jeg er virkelig ked af det her og jeg ved virkelig ikke hvorfor det lige skal gå ud over os. Jeg har et sidste ønske inden jeg tager her fra, og hvis det skal være inde for den tidszone jeg har fået, så er det kun dig der kan opfylde den. Du skal kun gøre det, hvis du selv vil og er parat. Jeg elsker dig lige meget hvad du vælger! Jeg ønsker mig at nå at få et barnebarn, og som de andre ikke er særlig gamle, er det kun dig der kan nå at give mig det. Men husk gør det kun hvis du selv vil! Lydt til dit hjerte.

Kys fra mor.

Det bankede på døren, og jeg kunne hører det var Harry.

”Jade hvorfor står dine krykker op af væggen? Du skal jo gå med dem!” sagde han blidt og bankede igen.

Jeg låste døren op og lagde mine arme rundt om ham, og han gengældte det kort efter. Han løftede mig op og bar mig ind i seng. Jeg kunne hører hoveddøren smække, og Jess stod kort efter i døren. ”Godnat” sagde hun og gik igen. ”Godnat” sagde Harry og jeg i munden på hinanden selv om hun var gået.

Vi satte os begge ned i sengen. Jeg opdagede at jeg stadig havde brevet i hånden, så jeg skyndte mig at smide det ind under sengen og tog så Harrys hånd. Jeg lagde mit hoved på hans skuldre, og han Lænede blidt sit hoved op af mit (han er højere end hende)

”Er der sket mere ud over det her?” spurte hen stille om nok fordi han var bange for at jeg ville begynde at græde.

 ”Ja… min mor har kræft” sagde jeg lige ud og endda uden at græde. Han sagde ikke noget, han lagde bare armene stramt rundt om mig og kyssede mig på kinden.

”Harry… jeg vil ikke miste hende for så har jeg ingen for…” jeg stoppede mig selv midt i sætningen, da det gik op for mig hvad jeg var ved at sige. Jeg var ved at sige hemmeligheden. I stedet for fandt jeg brevet og lod Harry læse det…

husk og sætte på favorit, like og kommentere!!! :D much love :D

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...