The Lifes Goes On No Matter What 2 (1D)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 jul. 2012
  • Opdateret: 13 dec. 2013
  • Status: Færdig
Jade er nu tilbage i London hos sine venner. Hun bliver nød til at acceptere en meget svær ting, som hun bare ikke syntes er okay. Hun har både op og ned ture, går til fester, passer sin skole og arbejde. Hun får en opringning af hendes mor, og det er dybt alvorligt. selv om hun kan hader sin mor, vil hun ikke af med hende allerede nu. vil hun kunne lade være med at fortælle Harry sin hemmelighed? og hvad sker der når hun pludselig klare sig elendigt i skolen? og hvad når hele skolen finder ud af at hun er på diæt? og pludselig blvie indlagt for det? og hvad når det med Harrys forelskelse bliver sprædt ud over nettet? vil hun nogensidne kunne være på nettet uden der står alt muligt lort om hende? og i sidste ende, kan hun slev klare presset? Efter akt dette rod, kan hun så stadig gå med ret ryg eller går hun helt ned med flaget?
Dette er 2éren i Livet går videre serien. læs 1eren først!! :D SWAG!

83Likes
138Kommentarer
7420Visninger
AA

6. kapitel 6

Jeg vågnede med en slem hovedpine, sikkert efter at jeg faldt grædende i søvn i går. Det er i dag vi skal mindes ham over på skolen. Flaget på halvt, blomsterne der skal ligges på skolen og på ulykkestedet. Sangene der skal spilles og synges. Det bliver så trist og sørgeligt!

Jeg kom op af sengen og gik igen uden mine krykker. Jeg traskede ud på badeværelset for at gå i bad og fik derefter tøj på og lagt make up, og så fik jeg fundet noget sort tøj der passede til begivenheden. Jess sad nede i køkkenet og spiste, jeg kunne ikke få mig selv til det. Så jeg fandt bare blomsterne, og lagde dem frem så vi huskede dem. ”Godmorgen” sagde hun og kiggede på mig. ”Godmorgen” sagde jeg stille, jeg havde ikke lyst til at snakke med nogen overhoved.

Vi kom ned i fælles salen på skolen, alle havde sort tøj på. Jeg så at hans forældre også var der, de stod helt oppe ved scenen. De skulle sikkert holde en tale, til ære for deres døde søn. Jeg kunne mærke tårerne presse på. Jeg kunne simpelthen ikke forstå at han er væk! Det er ikke til at fatte! Det byrde ikke være muligt! Vi satte os ned og kort efter begyndte det hele.

De fleste gik ud af salen med tårer i øjnene, og jeg var én af dem. Jeg havde også været oppe at kramme hans forældre og hans søskende. Nu skulle vi alle forbi ulykkestedet.

Da vi stod der kunne man stadig se skaderne på det han var kørt ind i og der var allerede blomster og lys, men nu kom der bare endnu flere! Jeg gik sammen med Jess, Jacob og Førn. Vi græd alle sammen. Vi fik lagt blomsterne og tændte hver et lys. Vi skulle nu ud til en fælles kro, hvor forskellige mennesker skal holde tale for ham og der vil hans forældre og søskende også være til stede. Det var dog ikke alle fra skolen der var med, men dem der havde lyst – som var største delen.

Vi kom tilbage til lejligheden, og jeg havde taget mig sammen til at sætte mig til at læse det brev min mor havde sent. Jeg ved når hun sender breve er det enten noget meget vigtigt eller noget omkring følelser. For hun har svært ved at sige hendes følelser foran folk, så hun plejer altid at skrive dem ned. Jeg havde låst døren og satte mig så parat på min seng og åbnede konvolutten med rystende hænder…..

- Jeg faldt i igen grædende i søvn.

Jeg ved godt at kapitlerne ikke er så lange, men jeg håber ikke det gør det store!! PLEASE SÆT PÅ FAVORIT LIKE OG KOMMENTER!! much love :D

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...