The Lifes Goes On No Matter What 2 (1D)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 jul. 2012
  • Opdateret: 13 dec. 2013
  • Status: Færdig
Jade er nu tilbage i London hos sine venner. Hun bliver nød til at acceptere en meget svær ting, som hun bare ikke syntes er okay. Hun har både op og ned ture, går til fester, passer sin skole og arbejde. Hun får en opringning af hendes mor, og det er dybt alvorligt. selv om hun kan hader sin mor, vil hun ikke af med hende allerede nu. vil hun kunne lade være med at fortælle Harry sin hemmelighed? og hvad sker der når hun pludselig klare sig elendigt i skolen? og hvad når hele skolen finder ud af at hun er på diæt? og pludselig blvie indlagt for det? og hvad når det med Harrys forelskelse bliver sprædt ud over nettet? vil hun nogensidne kunne være på nettet uden der står alt muligt lort om hende? og i sidste ende, kan hun slev klare presset? Efter akt dette rod, kan hun så stadig gå med ret ryg eller går hun helt ned med flaget?
Dette er 2éren i Livet går videre serien. læs 1eren først!! :D SWAG!

83Likes
138Kommentarer
7196Visninger
AA

5. kapitel 5

Jeg vågnede igen næste morgen. Jeg så på kl. og så at jeg havde sovet over mig. Igen pga. søvnmangel, det er ikke for godt! Jeg humpede på mine krykker ud på badeværelset, men de irritere mig så meget. At jeg kylede dem ned for enden af gangen, og gik så godt jeg nu kunne ud på badeværelset. Hvor jeg trak i tøjet, og fik gjort mig færdig. Det var ikke fordi det var det helt store, men okay var det i hvert fald. Jeg fandt min taske og haltede så ud af døren.

Jeg fik peget en taxi ind til siden, og fik ham til at køre mig til skole. Jeg kom i tanke om at Jess jo kunne have vækket mig, og det undrede mig at hun ikke havde gjort det. Måske vil hun bare lade mig være? Hvis hun vil det, skal jeg da selv have fundet en lejlighed. Som jeg ikke tror jeg har penge til. Jeg slog tankerne væk, kom ud af taxien og gik haltende ned af gangen og ind i lokalet. Alle kiggede på mig og nogle hviskede noget til hinanden. Jeg satte mig bare på den sidste ledige plads, og fyldte så godt med jeg kunne.

Da vi havde spise pause tog læren fat i mig, og hev mig med på kontoret. Jeg følte mig som en idiot, da jeg blev slæbt hen af gangene.

Jeg blev sat hårdt i stolen, da jeg kom ind på kontoret. læreren sagde noget til inspektøren/rektoren og gik derefter ud.

Vi fik snakket sammen sådan nogenlunde fredeligt, jeg kom dog til at råbe to gange eller sådan noget. Jeg fik endelig lov til at gå, og gik så ned til time selv om jeg ikke gad!

Jeg humpede op fra undergrundsstationen og op på Oxford Street, hvor jeg havde aftalt og mødes med Andrews familie. Jeg kiggede rundt og fik så øje på dem.

Vi holdte nu i indkørselen. Den lignede sig selv, måske var den lidt mere groede til. Men ikke fordi det var helt vildt galt. Det første jeg fik øje på, var det hvide til salg skilt der var i vinduet. Vi kom ind i huset og en duft af ham fyldte mine næsebor, og jeg nærmest stod og sniffede den dejlige duft. Som jeg kunne begynde at tude over, da jeg savnede ham så pokkers meget! Hans mor afbrød mig, og vi gik i gang.

Da vi var færdige efter en lang dag, havde vi fundet ud af hvem der skulle have hvad. Jeg havde self fået alle mine egne ting og, så havde jeg fået Andrews tøj, som jeg kan give til drengene. Og så har jeg fået nogle armbånd, som betød meget for ham. Plus nogle rammer med billeder af ham og et foto album. Jeg fik hans mor til at kører mig hjem til Jess. - Vældig sødt af hende.

Jeg kom op i lejligheden og kunne hører at fjernsynet var tændt. Jeg satte tingene ned og gik så ind for at kigge.

”Jade kan du ikke lige sætte dig ned?” spurgte hun alvorligt.

”Jo” sagde jeg stille og satte mig i stolen ved siden af mig.

”Jade det i morges, du må ikke tro at det var fordi at jeg er sur på dig. For det er jeg ikke, jeg vil tvært imod hjælpe dig igennem det her og støtte dig. Jeg fik en opringning tidligere i dag, med at du skal komme forbi det der noget for spiseforstyrrelse. For de vil hjælpe dig med at spise ordentligt igen, og det at du ikke spise aftens mad fordi han ikke er her mere er den forkerte måde at reagere på. Jeg ved godt det er svært, men du må virkelig ikke gøre det mod dig selv eller dine venner. Og så for resten der er kommet et brev til dig…. Det er fra din mor” sagde hun. Jeg kunne se på hende, at hun mente det hvert et ord af det hun sagde.

Jeg ved godt inderst inde, at det her ikke er det rigtige at gøre. Men jeg kan ikke bare sådan stoppe, selv om det nok i andres øjne er nemt. Hvad skal man sige, det er nok lidt ligesom dem der ryger. De kan heller ikke bare stoppe sådan bum.

”brevet ligger inde på dit værelse” sagde hun og kiggede derefter over på fjernsynet igen.

”Okay, jeg vil gå i seng, så du må sove godt” sagde jeg og gik så lige ud efter de der ting og satte dem ind på mit værelse, og fik derefter gjort mig klar til at komme i seng. Jeg tog et glas vand og tjekkede så lige min mobil. Der var en besked fra Harry. #Hej søde! Jeg savner dig rigtig meget og glæder mig så meget til at jeg er hjemme igen!!! Så skal vi rigtig hygge os og alt det vi plejer!!:D hvordan har du ellers??:D knus Harry# jeg skyndte mig at svare. #Hey Harry:D jeg savner også jer helt vildt meget og jeg har virkelig brug for dig ved min side.. men du er jo så skide langt væk:I men er det ikke lidt tidligt at savne hinanden?? Jeg har det af helvede til og jeg mener det!!! Andrew er væk….. men jeg skal sove nu. Godnat!:D knus Jade# jeg sendte den og lagde så min mobil til opladning, og lagde mig så til at sove. 

I får lige et kapitel mere.. kan ikke lade være :P... Husk stadig at sætte på favorit, like og kommentere!!!! det betyder rigitg meget!! much love!! :D håber på 40 på favorit på torsdag!! tror i, i kan klare det?? :D

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...