The Lifes Goes On No Matter What 2 (1D)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 jul. 2012
  • Opdateret: 13 dec. 2013
  • Status: Færdig
Jade er nu tilbage i London hos sine venner. Hun bliver nød til at acceptere en meget svær ting, som hun bare ikke syntes er okay. Hun har både op og ned ture, går til fester, passer sin skole og arbejde. Hun får en opringning af hendes mor, og det er dybt alvorligt. selv om hun kan hader sin mor, vil hun ikke af med hende allerede nu. vil hun kunne lade være med at fortælle Harry sin hemmelighed? og hvad sker der når hun pludselig klare sig elendigt i skolen? og hvad når hele skolen finder ud af at hun er på diæt? og pludselig blvie indlagt for det? og hvad når det med Harrys forelskelse bliver sprædt ud over nettet? vil hun nogensidne kunne være på nettet uden der står alt muligt lort om hende? og i sidste ende, kan hun slev klare presset? Efter akt dette rod, kan hun så stadig gå med ret ryg eller går hun helt ned med flaget?
Dette er 2éren i Livet går videre serien. læs 1eren først!! :D SWAG!

83Likes
138Kommentarer
7195Visninger
AA

4. kapitel 4

Jeg vågnede, efter jeg ved ikke hvor mange timers søvn. Hvis jeg overhovedet havde sovet i en time. Jeg kan ikke fatte han er væk for altid, og det er måske snart min mors tur. Jeg holder det ikke ud! Og selv om alt det her lort er sket, skal jeg bare i skole og lade som intet er sket. Hvad sker der for verden i dag?

Jeg fik smidt dynen ned på gulvet og fik fat i mine krykker, så jeg kunne komme ud på badeværelset og gøre mig gjort klar.

Jeg nåede lige at få morgenmad, inden vi skulle af sted så det var bare noget hurtigt. Vi sad i bilen i total stilhed. Pga. af det i går det var ligesom ikke særlig fedt, så vi havde ikke så meget at snakke om og det ville bare ende med at vi sad og græd!

Vi nåede til skolen, og jeg ville ikke snakke med nogen. Jeg gik ned af gangen med Jess ved min side. Jeg kunne se folk stå ved deres skab og hviske, mens de kiggede på mig. Et par enkelte pegede også. Hvad fanden var deres problem?

Jeg fik fat i mine bøger og humpede ned til matematik lokalet, hvor jeg satte mig bagerst i hjørnet så ingen rigtig ville få øje på mig.

”Mrs. Crawford hører du efter?” spurgte læreren pludselig, og jeg anede ikke hvad vi snakkede om.  

”ja… ja det gør jeg” sagde jeg og prøvede at rede den, men det gik ikke.

”Gå op på kontoret og forklare hvorfor du ikke hører efter, også kan du sidde efter skole!” sagde hun skrapt og pegede på døren.  Jeg rejste mig og gik med hurtige skidt ud af lokalet og ud af skolens grund!

Jeg tog undergrunden hjem og kom så op i lejligheden, hvor jeg lagde mig på sofaen og faldt i søvn.

Jeg vågnede ved at hoveddøren blev smækket hårdt i, og Jess kom lidt efter til syne i døren.  

”Du kan sgu da ikke bare forlade skolen, bare sådan!” sagde hun surt og smed sig i stolen.

”nå” sagde jeg bare og kiggede ned i gulvet.

”har du overhovedet læst den der bog færdig?” spurgte hun og kiggede på mig.

”Nej og jeg er også ligeglad” sagde jeg spydigt og kiggede nu ud af vinduet.

”Jade jeg ved det er svært for dig at han er væk, det er for os alle sammen. Men vi bliver nød til at snakke om det eller i hvert fald prøve at komme videre. Han vil altid være i vores hjerter og for resten der bliver holdt mindehøjtidelighed på skolen på torsdag, og han skal begraves på fredag. Så det bliver nogle hårde dage” sagde hun og sad med grødet stemme og våde øjne.

Jeg begyndte også selv at græde meget, hvorfor kan jeg ikke bare være stærk? Hvorfor skal det her gå ud over mig? Hvorfor kunne det ikke være en anden der var død? Hvorfor ham? Gid Harry var her! Det er typisk at han er så langt væk som muligt, når jeg har allermest brug for ham! Åh nej i morgen skal jeg ud til huset sammen med hans familie og tømme det for sager, blandt andet mine egne ting. Og mit arbejde! Hvad med det? det ende jo med at det her går ud over kunderne. Jeg bliver nød til at sige op, men hvad skal jeg så leve af? Arh det hele er noget lort og lagkage. Alle tanker gjorde at jeg græd endnu mere!

Jeg lå bare og tænkte på at han var væk, og kom pludselig i tanke om at det kan være han var fuld da han kørte! Det gjorde mig faktisk en anelse bange, selv om det jo ikke ændrer på noget. Men bare det at han måske selv er skyld i hans egen død. Det er forfærdeligt. Der var så meget at tænke på, så meget der skulle ordnes, så meget der skulle ændres. Og der var så meget der ikke byrde være til!

Jeg kunne ikke holde tanken ud, at jeg skal leve et liv uden ham! Uden ham ved min side, uden ham til at støtte mig i alt hvad jeg gør. Bare det at vide at han aldrig komme tilbage til denne smukke verden er trist, det er så meningsløst. Hele min verden falder jo sammen, jeg kan ikke klare det her! Jeg skal og hen til det der center, men jeg har jo ikke tid! Det med mit arbejde, jeg kan også bare blive sygemeldt eller noget. Det er bare noget lort, at jeg skal gå i skole. De tager jo tydeligvis ikke hensyn til sådan noget her. Jeg kan ikke fatte, at jeg på torsdag skal være med til at se en bleg hvis kiste der indeholder en af mine gode venner, som skal sænkes i jorden. Det burde jo først være om mange år! Han fortjener det ikke, et menneske på kun 18 år! Men var han fuld da han kørte? Hvis han var så vil jeg aldrig drikke igen! Jeg vil have svar og det var lige nu! Men det var desværre for sent, så jeg ville vente til i morgen. Hvor jeg sikkert fik den største skider på kontoret, og ja.. jeg vil vide hvad der præcis skete med Andrew den dag han kørte galt. Jeg vil finde årsagen til denne meningsløse tragedie.

Jeg kom ind på mit værelse uden at have fået noget at spise, jeg lagde mig bare i min seng og kom så i tanke om mit dans. Jeg kan ikke forsætte! Jeg bliver nød til at stoppe nu. Vil jeg virkelig Ligge det på hylden og glemme det? skal jeg bare opgive min drøm om at bliver en lige så god danser som Danielle Peazer? Liams kæreste. Jeg kunne jo måske leve af det, men ikke hvis jeg giver op. skal jeg virkelig opgive den drøm jeg har haft siden jeg var 5 år gammel pga. det her? Har det virkelig ødelagt mig så meget? Jeg kan jo ingenting mere. Jeg er så skide svag!

så kom der alligevel lie et mere kapitel... håber ikke det gør ngoet!!:P jeg håber i kan lide det og håber ikke at i syntes den bliver for sørgelig :D jeg håber blot at i vil syntes om det, like, sæt på favorit, kommentere og sprede den ud til jeres veninde elelr andet :D hvor mange på favorit tror i vi kan nå op på til på torsdag? jeg tror måske 40! det ville være fedt hvis der er 40 eller over når jeg tjekker næste gang!! i må have det godt... much love!! :D

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...