The Lifes Goes On No Matter What 2 (1D)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 jul. 2012
  • Opdateret: 13 dec. 2013
  • Status: Færdig
Jade er nu tilbage i London hos sine venner. Hun bliver nød til at acceptere en meget svær ting, som hun bare ikke syntes er okay. Hun har både op og ned ture, går til fester, passer sin skole og arbejde. Hun får en opringning af hendes mor, og det er dybt alvorligt. selv om hun kan hader sin mor, vil hun ikke af med hende allerede nu. vil hun kunne lade være med at fortælle Harry sin hemmelighed? og hvad sker der når hun pludselig klare sig elendigt i skolen? og hvad når hele skolen finder ud af at hun er på diæt? og pludselig blvie indlagt for det? og hvad når det med Harrys forelskelse bliver sprædt ud over nettet? vil hun nogensidne kunne være på nettet uden der står alt muligt lort om hende? og i sidste ende, kan hun slev klare presset? Efter akt dette rod, kan hun så stadig gå med ret ryg eller går hun helt ned med flaget?
Dette er 2éren i Livet går videre serien. læs 1eren først!! :D SWAG!

83Likes
138Kommentarer
7425Visninger
AA

13. Kapitel 13

Jeg vågnede næste morgen og det hele fra i går kom frem i min hukommelse, som ellers plejer at være skide dårlig! jeg fik de sygeste tanker igang. Den lort skal fandeme ikke komme og fortælle hvad sandheden er, når jeg udmærket godt ved det er løgn! Hun er sgu da bare, ja det ved jeg ikke, men hold da kæft hun kan rende mig lige nu. Jeg har jo ikke taget mit liv, jeg er her da stadig. jeg er sgu da bare på slankekur og nu vil jeg blive et rigtigt menneske igen. jeg håber snart jeg kan blive fri for sonde mad og så spiste noget ordenligt, men jeg tror det er nemmere sagt end gjort. 

Jeg var bare så indebrændt på Jess lige nu, bare det at tænke på hende, fik mig til at sidde i min egen sø af tårer. hun fortjener dem ikke forhelvede. Hun kan leve uden mig kan hun, når hun er sådan. 

"Hvorfor? hvorfor må man nu ikke have lov til at tabe sig? hulkede jeg ned i dynen. 

Der kom en ind af døren men jeg er ligeglad, fuldstændig ligeglad.

"Der er forfanden ingen der forstår mig! Jeg har det fint, men alle siger det modsatte. Jeg er bare på slankekur. Jeg har forhelvede det fint! Jeg har lige mistet min bedsteven, min lillesøster er død, min mor har kræft og Harry og de andre drenge er tusindemiliarder meter væk!" halv råbte jeg op og gemte mig helt under dynen. 

"Er der noget jeg kan gøre?" spurgte en pige stemme, tydeligt en sygeplejerske. Jeg svarede ikke, jeg hulkede bare meget højre og kunne slet ikke stoppe. Døren blev lukket igen, men åbnet kort efter. Hvad er det hun ikke forstår?

"Hey jeg hørte du var ked" sagde.... Jake. Jeg svarede heller ikke ham, men vendte mig rundt og tuttede mit hoved frem fra dynen. Jeg kiggede lige ind i hans kønne ansigt. Han er så smuk. 

"Alt går bare af lort" mumlede jeg. 

"Det er jeg ked af at hører" mumlede han og smilede skævt. 

"Når jeg bliver nød til at smutte, min mor og lillesøster kommer om lidt. Hvis du kommer i problemer med lektierne, kan jeg hjælpe senere" sagde han og rejste sig. 

"Tak mumlede jeg inde han gik ud. 

Jeg blev liggende og stirrede på den grimme dør der bare er hvis. Jeg fik det pludselig meget dårligt og brækkede mig... på gulvet ad... Jeg hev i snoren, ligesom den de har på sygehuse. Der kom lidt efter en medarbejder ind og hun opdagede vist hurtigt problemet. Akavet. 

"Har du overhovedet fået noget mad i dag?" spurgte hun, men hun tørrede mit bræk op fra gulvet. 

"Nej, kun sonde mad?" sagde jeg og hævede et øjenbryn. 

"Okay, jeg kommer med noget om lidt" mumlede hun og forsvandt efter hun havde fået det sidste op. 

Jeg fandt min mobil og så at der var kommet en masse fra drengene, men jeg orkede det ikke lige nu. Jeg skal hører hvordan det går med min mor så jeg skrev til hende. #Hey mor, hvordan går det?# Jeg lagde den tilbage og kiggede bare ud i luften lige indtil døren gik op og damen fra før kom en med en lille skål stads. Det så godt nok ulækkert ud, men nu vil jeg tage mig sammen og blive mit "gamle" jeg igen. Selv om jeg syntes at alt er nogen fint altså omkring mig selv. jeg spiste det og bedte derefter om mine lektier, så jeg kan komme videre, der kommer nyt hele tiden. Efter noget tid med dem lagde jeg det hele fra mig og faldt i søvn. 

Jeg vågnede pludselig af en stemme der kaldte mig, men jeg klamrede mig bare til dynen da jeg følte mig utryg. Lidt efter slog jeg dog øjnene op og der stod ingen andre end Eleanor. Hun betyder rigtig meget for mig og jeg er så glad for jeg har lært hende at kende! Hun kommer tit når jeg er syg. Det er skønt at have hende ved mig. Mine øjne blev store og løb i vand, da jeg ikke havde set hende i lang tid og det var bare alt mit savn der slap ud. 

"Rolig nu søde, det skal nok gå" sagde hun og jeg kunne hører hun stilte noget på bordet og kort efter var hun over ved mig. Jeg krammede igen så godt som jeg nu kunne. Lidt efter var hun inde under min dyne og vi snakkede frem og tilbage. Hun sagde blandt andet at drengene har det godt. Så det er jeg super glad for at hører, men jeg vil helst lade være med at tænke på dem for ellers kommer min savn til dem frem og det er ikke sjovt! pludselig gik døren op og ind kom Jake. 

"Øh Jake jeg har lige besøg, kan du komme senere?" spurgte jeg pænt om og kiggede på ham. 

"Undskyld, jo selvfølgelig" sagde han og skyndte sig ud. 

"Nuurh er der en der har fundet en sød fyr?" spurgte Eleanor med en underlig stemme og jeg begyndte at grine. 

"Na haj" sagde jeg hurtigt og kiggede alvorligt på hende. 

"Sikker?" spurgte hun og løftede det ene øjenbryn.

"Jep!" mumled ejeg og trak dynen længere op over os og igen faldt jeg i søvn. 

Min mobil bimmede pludselig så højt at jeg vågnede af det. jeg gned mig i øjnene, fik fat i min mobil og tjekkede sms'en fra min mor. #Hey skat, jeg har det nogetlunde, men jeg er bange for at jeg ikke bliver rask og husk nu på alt jeg har sagt!:) Elsker dig# Jeg blev virkelig trist og begyndte at græde, døren gik op, det er ligefør den dør falder af. Det var Jake. 

"Hey  hvad er der galt? spurgte han og der lagde sig nogle arme om mig lidt efter.

"Bare personlige ting" mumlede jeg og fik tørret mine øjne. Han hjalp mig med mine lektier og vi fik spist lidt sammen inden vi gik hver til sig og da jeg kom ind, lagde jeg mig i min seng og faldt i søvn. 

Stort undskyld! Virkelig! Jeg ved ikke om kapitlet er så godt, men håber i kan lide det, jeg skal lige igang igen og sådan, håber stadig i vil læse med!! :D

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...