Online kærlighed - One direction

For at fejre at hun endelig har fået ferie, tager Naja til fest med sin bedste veninde Hannah. Til festen møder hun en dreng, som hun optil flere gange danser med.
Der er bare et problem, han har en kæmpe hættetrøje på, så hun aner ikke hvordan han egentligt ser ud.
Alligevel ender hun med at sige ja, da han spørger om hendes facebook og mobilnummer.
Og det starter intet mindre end en online kærlighed - men er kærligheden virkelig når de endelig skal møde hinanden face to face, når hun aldrig har set hans ansigt.

43Likes
49Kommentarer
3970Visninger
AA

12. Uønsket

Det første jeg gjorde, var selvfølgelig at skrive en vildt hyper sms til Hannah, "Hannah, OMG OMG OMG! HARRY HAR INVITERET MIG TIL LONDON! Var seriøst død da han sagde det og ja, det var klart det bedste - Han skrev ikke til mig, han ringede! Men det bliver bedre endnu, VI SKAL TIL ONE DIRECTION KONCERT!". Jeg vidste godt, at det måske ikke lige var det høfligste at skrive eller hvad man nu end siger. Men jeg kunne ikke lade være, jeg var så overrasket og glad, at det bare måtte ud og dette var den eneste måde at få afløb for det.

Jeg forventede, at Hannah ligesom hun altid gjorde, ville svare mig tilbage med det samme. For ligemeget hvad vi nu end lavede - okay, med undtagelse af eksamner og prøver måske -plejede vi altid at priotere hinandens sms'er først, vi var jo trods alt bedsteveninder og bedsteveninder svarede altid på hinandens sms'er hurtigst muligt. Men denne gang svarede hun mig ikke, ellers havde hun bare ikke set den, hvilket jeg vidste var løgn. Godt nok havde min gamle mobil ikke specielt mange spændende funktioner, men den havde i hvert fald en nyttig en, man kunne se når folk havde set og dermed læst en sms.

Denne funktion kunne være meget nyttig for så vidste man altid, om personen man skrev til, gad skrive med en eller ikke gad. Hvis personen så beskeden, men ikke skrev tilbage til en, så vidste man at man var uønsket og spammede derfor ikke personen med flere uønskede beskeder.

Men nogen gange - som f.eks. nu - kunne det være ret så ubehageligt at have den funktion. For nogle gange så ønskede man virkeligt ikke at være uønsket, nogle gange ønskede man bare ikke at kende sandheden. F.eks. hvis man skrev til sit crush, selvom man måske inderst inde godt vidste, at ens crush ikke var gengældt. Men derfor gjorde det stadig ondt, hvis man så fik et bevis - altså, når han nu ikke svarede tilbage - på at det ikke var gengældt. For selvom man inderst inde ved, at det ikke er gengældt, så kan man altid drømme om, at sandheden er anderledes.

Denne gang var bare anderledes, det var ikke mit crush - Harry, åh gud! Jeg får jo sommerfugle i maven, hver gang jeg tænker på ham - der ikke svarede, det var min bedste veninde. Eller... Hun skulle i hvert fald være min bedste veninde, nu var jeg pludseligt blevet usikker. Der var ikke sket noget mellem os igår var der?

Jeg prøvede at tænke tilbage på i går aften.

Vi var taget derhen og jeg var blevet forveklset - hun var da ikke vred på mig, fordi at jeg havde været lige ved at komme ind og havde glemt alt om hende, vel? - Så var forvekslingen blevet opdaget, jeg tabte modet, men så mødte jeg Harry - mmh Harry - som gav os lov til at komme ind. Jeg gjorde mig til grin overfor en masse, noget hun med garanti ikke er blevet sur over. Så havde jeg danset med Harry og hun havde danset med Liam - og nej, IKKE Liam fra One direction, som jeg først havde troet. Selvom det nu ville have været awesome - hvorefter jeg havde gjort mig til grin flere gange og danset lidt mere med Harry - mmh Harry - og tilsidst givet mig hans nummer.

Ikke noget der gav hende grund til at være sur på mig, i hvert fald ikke noget jeg kunne se. Men måske havde jeg overset en eller anden lille detalje? Måske havde jeg på et tidspunkt overset hende totalt, fordi jeg var så forgabt i Harry eller noget i den stil. Hvad jeg vidste af, havde jeg bare ikke overset hende. De gange jeg havde set hende - hvilket altså var ret så mange gange - havde hun set ud til at have haft det vildt sjovt, danset, flirtet og drukket. Jeg mener, hvad er der at være sur over når man fester løs?

Også gjorde jeg det, man aldrig burde gøre, når man ved man er uønsket. Jeg skrev til hende, igen.

"Er der noget galt søde? Xoxoxoxoxo", skrev jeg hurtigt og pressede send-knappen hårdt ind, før jeg kunne nå at fortryde og slette beskeden. Jeg ved ikke, hvorfor jeg gjorde det. Efter alle de ubesvarede beskeder jeg havde sendt gennem årene, var jeg blevet klar over, at hvis der ikke kom et svar på den første sms, så kom der heller ikke et svar på den anden - eller de hundrede efterfølgende - faktisk, kom der slet ingen svar.

Men jeg kunne bare ikke udstå tanken om, at Hannah måske var sur på mig. For hun måtte da være sur på mig, der kunne jo ikke være nogen anden forklaring, når hun ligepludseligt bare stopper med at svare på mine sms'er. Eller kunne der være en anden grund?

Når jeg tænkte over det, så havde vi jo skrevet sammen igår aftes. Det var faktisk først nu, ligenu da jeg havde sendt den hypre besked, hvor jeg skrev om Harry, One direction og London - tre fantastiske ting i én sætning, kan det blive bedre? - og alt det der. Måske... Måske kunne det tænkes, at hun var... Jaloux?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...