Online kærlighed - One direction

For at fejre at hun endelig har fået ferie, tager Naja til fest med sin bedste veninde Hannah. Til festen møder hun en dreng, som hun optil flere gange danser med.
Der er bare et problem, han har en kæmpe hættetrøje på, så hun aner ikke hvordan han egentligt ser ud.
Alligevel ender hun med at sige ja, da han spørger om hendes facebook og mobilnummer.
Og det starter intet mindre end en online kærlighed - men er kærligheden virkelig når de endelig skal møde hinanden face to face, når hun aldrig har set hans ansigt.

43Likes
49Kommentarer
3965Visninger
AA

14. Tårer

Jeg ved godt, at jeg måske burde reagere anderledes. Måske burde jeg have virket kold, ventet med at svare hende eller lade hende smage hendes eget medicin - lyder underligt I know, men det er et ordsprog - og bare lade være med at svare hende. Men jeg kunne bare ikke lade være med, hurtigt at skrive, "I KNOW! Det bliver SUPER AWESOME!!!" og ligesom før sende den, inden jeg fortrød det. Bortset fra at jeg sådan set ikke havde fortrudt min sidste besked og jeg kunne heller ikke rigtigt se, hvordan jeg skulle fortryde denne her.

Det lyder måske underligt, men Hannah og jeg var bedsteveninder, altså virkeligt bedsteveninder. Og jeg kunne bare ikke være uvenner med hende, det var simpelthen for underligt. Det vil være ligesom... Ligesom yin uden yang. Yin og yang er ligesom sammenhængende, de kan bare ikke skilles ad. Ligesom Hannah og jeg, hun var yin og jeg var yang, kun fungerende sammen.

Okay, nu begyndte jeg virkeligt at snakke lidt for mystisk igen. Min pointe var bare, at jeg ikke kunne undvære hende og derfor ikke spille kold.

Men nu kunne jeg jo ikke bare glemme alt om Harry og bare skrive med Hannah, det ville bare være ondt. Især eftersom at det faktisk var Harrys skyld, at Hannah igen skrev til mig. Så jeg skrev hurtigt en glad besked til ham, "HARRY! Jeg ELSKER dig! Hannah skriver endelig til mig igen og hun glæder sig vildt<3. Jeg ved godt, jeg måske burde være sur på hende, men jeg kan bare ikke... Anyways, jeg skylder dig ALT, du er virkelig FANTASTISK. Du siger bare, hvis du mangler noget!!! Xoxoxoxo :*".

Det var faktisk først, da jeg havde sendt beskeden, at jeg fandt ud af, hvad jeg virkeligt havde skrevet. Pludseligt blegnede jeg, hvad var det egentligt, jeg havde skrevet?! 'Jeg ELSKER dig!', åh gud åh gud åh gud! Nu ville han helt sikkert droppe mig - for jeg kunne jo ikke sige slå op, eftersom vi ikke var kærester eller noget - og aldrig nogensinde skrive til mig igen. Godt nok var Harry ikke som andre drenge, men han var vel stadig en dreng. Og tro mig jeg kendte drenge - altså, virkeligt kendte - og hvis en pige har skrevet sammen med en dreng i nogle dage, har set ham én enkelt dreng og skriver at hun elsker ham. Så.. nej, det går bare ikke. Pigen er alt for desperat og drengen dropper ham.

Jeg kunne have skudt mig selv - så ville det i det mindste gå hurtigt - hvorfor var det lige, at hver gang jeg havde fundet en dreng, som rent faktisk kunne lide mig - oog i dette tilfælde var directioner - skulle jeg ødelægge det hele? Måske var det en eller anden ting, som bare var indbygget i mig. Måske havde gud skabt mig, til at blive en ensom, gammel dame med en masse katte - okay måske ikke lige katte, da jeg er allergisk for dem, måske fugle så? Ja fugle kunne godt gå an, Den skøre fugledame - så hver gang jeg var tæt på at finde kærligheden, som ville lede mig væk fra ensomheden. Gjorde jeg automatisk noget dumt, som fik drengen til at hade mig. Det kunne faktisk godt være tilfældet...

Men gud var da ikke ond, så hvorfor pokker skulle han have skabt mig, for at jeg kunne blive ensom, det ville jo bare være direkte ondt!

I det samme vibererede min mobil, som tegn på at svaret var kommet. Den sms hvor Harry droppede mig, med en lam undskyldning, som jeg selvfølgelig vidste han brugte, for ikke at såre mig med den barske sandhed. Men jeg kiggede ikke på min mobil, i hvert fald ikke med det samme. For jeg ville ikke vide sandheden, jeg ville ikke læse sort på hvidt, at det var slut mellem Harry og jeg, før det overhovedet var begyndt. Istedet smed jeg trist min mobil væk og forsøgte at tænke på noget andet.

Men jeg kunne ikke tænke på noget andet og tårerne der stille var begyndt at presse på, gjorde det ikke spor bedre. Gad vide om Hannah ville blive sur på mig igen, hvis jeg fortalte, at hele London turen var afblæst, fordi Harry ikke gad mig mere. Det kunne hun i hvert fald godt finde på. Jeg kunne mærke, at en tåre havde fundet vejen ned ad min kind og besluttede bare at give slip og lade tårerne løbe som de ville. Måske skulle jeg lade være at fortælle Hannah det, i hvert fald lige med det samme. Det ville ikke gøre det spor bedre, men så kunne jeg måske nå at få styr på mine sårede følelser for Harry, før Hannah fik tårerne til at strømme igen.

Sådan lå jeg lidt, lavede ingenting, men alligevel så meget. Egentligt lå jeg bare på min seng med tårerne løbende ned ad mine kinder, de syntes ikke at ville stoppe. Men mine tanker drønnede afsted, hvordan jeg skulle fortælle Hannah det, hvilken dårlig undskyldning Harry havde brugt og hvornår jeg skulle begynde at anskaffe mig alle de katte.

Tilsidst syntes jeg, at jeg havde vundet lidt kræfter tilbage. Tårerne var endda også ved at stoppe, selvom man tydeligt kunne så på de lidt for røde øjne og de våde kinder, at jeg havde grædt. Men i hvert fald følte jeg, at jeg var stærk nok, stærk nok til at stå ansigt til ansigt med den barske sandhed. Så jeg begyndte at lede efter min mobil, som jeg kort tid efter fandt under min seng. Jeg havde ingen anelse om, hvordan den var havnet der. Jeg kunne bare huske, at jeg havde kastet den væk.

Jeg tog en dyb indånding og forsøgte med min hånd at gøre mine kinder tørre, hvilket ikke lykkes specielt godt. Så gjorde jeg det, jeg åbnede sms'en som skulle ændre alt. Og mine øjne stirrede vantro på den.

Den ændrede virkeligt alt, eller... I hvert fald meget. Bare ikke på den måde jeg havde troet.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...