Online kærlighed - One direction

For at fejre at hun endelig har fået ferie, tager Naja til fest med sin bedste veninde Hannah. Til festen møder hun en dreng, som hun optil flere gange danser med.
Der er bare et problem, han har en kæmpe hættetrøje på, så hun aner ikke hvordan han egentligt ser ud.
Alligevel ender hun med at sige ja, da han spørger om hendes facebook og mobilnummer.
Og det starter intet mindre end en online kærlighed - men er kærligheden virkelig når de endelig skal møde hinanden face to face, når hun aldrig har set hans ansigt.

43Likes
49Kommentarer
3967Visninger
AA

16. London

Jeg kunne ikke fatte det, det havde føltes som om, der var årtier til. Men det var der ikke længere, det var nu, nu jeg var på vej til London. Ligenu sad Hannah og jeg placeret i førsteklasse i flyveren. Ingen af os havde haft en anelse om, at det var førsteklasse vi skulle sidde i, ikke engang da billetterne endelig var kommet med posten. Måske fordi at vi kun fløj omkring to gange om året, nemlig når vi skulle på sommerferie og hjem fra den igen. Og da stewardessen så havde vist os hentil førsteklasse, var vi ærligtalt blevet overvældet. Især mig, måske fordi at det eneste en dreng før havde brugt på mig - købt til mig - var en plastikrose og ærligtalt var jeg ret sikker på, at det var en joke.

Vi havde siddet i flyveren et stykke tid, vidst omkring en time eller sådan noget. Alligevel havde jeg ikke taget mine høretelefoner eller bare en bog frem endnu, jeg havde bare siddet og kigget ud af vinduet. Hele tiden håbede jeg på et glimt af London eller bare et glimt af England, men lige nu var vi så højt oppe, at skyerne dækkede alt under os. Det eneste jeg kunne se, var en masse skyer, som tilsammen lignede en kæmpe hoppeborg.

De sidste dage havde været skøre, nok pågrund af al den shopping. For Hannah og jeg havde taget på shoppingture, og ikke kun en. Nej, hver dag efter skole i tre dage, havde vi taget direkte hentil centeret, for at kigge på alt fra undertøj - selvfølgelig også normalt tøj - til sko. Hvis jeg selv skulle sige det, så havde vi da også klaret det ganske godt. Ligenu sad jeg i min hvide skjorte-top, som havde et par sorte detaljer. Den var selvfølgelig proppet ned i mine nye bukser fra Cheap Monday, som havde en sart lyseblå farve. Skoene var et par sorte converse med pinke snørrebånd - jeg kunne bare ikke stå for dem - som jeg havde købt dagen før.

Alt i alt var jeg godt tilfreds med mit udseende, der blev piftet lidt op af den rodede knold, som havde taget hundrede år og et par håndfulde hårnåle. Så da jeg trådte ud af flyveren og hen imod stedet hvor man hentede sin kuffert, kunne jeg ikke lade være med at udstråle selvtillid.

Jeg havde aftalt med Harry, at vi bare skulle mødes til koncerten, som var senere i aften. Og jeg havde overbevist ham om, at han ikke behøvede sende nogen ned - det ville bare være pinligt - for at vise os hentil hotellet, det kunne vi sagtens finde selv. For ja, hotellet det havde Harry også været så gavmild at betale for, jeg vidste godt nok ikke, hvor han havde alle de penge fra. Men dog havde jeg efter et mindre skænderi - altså den gode måde - som endte med, at vi selv måtte betale for måltiderne, som Harry også først havde ville betale.

Selvfølgelig var det vores kufferter, der kom tilsidst, det var det altid. Men i det mindste fik vi da dem, jeg lagde mærke til en famile, som med triste blikke i øjnene stod og kiggede på de mange kufferter, der kørte forbi dem. De stod der før vi kom og var der også da vi gik, så jeg er ret sikker på, at deres kufferter må have blevet væk i mængden.

Jeg havde haft ret, da jeg sagde til Harry, at vi sagtens kunne finde hotellet, for det kunne vi sagtens. Det viste sig, at Harry havde valgt det mest opsigtsvækkende - og flotte - hotel midt i London og lige ved siden af Oxford Street. Så det var let at finde, det sværeste ved det hele, var faktisk at fatte at vi skulle bo i det paradis. For det var et paradis, især vores værelse. Jeg var stille begyndt at tro, at Harry havde vundet i Lotto fornyligt, for... Ja, der var jo ingen anden forklaring.

Midt i vores værelse stod to King Size senge beklædt med fornemt sengetøj. I loftet hang en enorm lysekrone, som burde høre til på et slot. På væggene hang der ægte malerier, jeg kendte godt nok ikke kunstnerene. Men på de hoteller jeg plejede at være på, hang der højt en lille væglampe på væggen. Det her... Det var godt nok anderledes.

Men vi havde ikke tid til at beundre værelset, vi skulle jo gøre os klar til iaften. Selvom tøjet, håret og makeuppen allerede var bestemt, så betød det slet ikke, at vi var i god tid. Vi skulle jo lige tage tøjet på, sætte håret og lægge makeuppen. For slet ikke at snakke om, at vi også gerne ville nå at se byen hurtigt, før vi tog afsted til koncerten. Harry havde ikke fortalt, hvor længe vi skulle være her, men vi regnede med, at vi skulle hjem imorgen.

Jeg lagde med et bump min kuffert på sengen og begyndte at finde tingene, jeg skulle bruge til mit look og outfit senere idag. Også var det også bare at komme igang. Hannah og jeg plejede at komme lidt forsent, hvilket vi sådan set også havde gjort til festen og det måtte vi bare ikke gøre idag! For alt i verden, ikke kom forsent, ikke kom forsent, IKKE KOM FORSENT!

Det var med de tanker i hovedet, at jeg begyndte at krølle Hannahs hår, som ellers plejede at hænge glat - og undskyld mig, en smule kedeligt - ned langs hendes skuldre. Jeg havde også overvejet at få krøllet mit glatte hår, men jeg havde ombestemt mig i sidste øjeblik. Når Harry så mig i dag til koncerten, skulle han kunne sammenligne mig med den pige, han havde danset med til festen og den pige - altså mig - som var på mine profilbilleder. Desuden skulle han i hvert fald ikke tro, at jeg var sådan en snobbet pige, som kun tænkte på mit udseende.

Nej, jeg havde istedet valgt at få noget volume i mit hår - tør håret med hovedet nedad efter du har været i bad - og putte noget saltvandsspray i, for at give det et strand-look. Men for at det ikke skulle blive alt for normalt, flettede jeg - okay nej, Hannah flettede den - en lille fletning, som jeg satte op i siden med en hårnål. Det var et enkelt, men pænt look til håret, som jeg af og til brugte, hvis jeg ville gøre lidt, men ikke for meget ud af mig selv.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...