Online kærlighed - One direction

For at fejre at hun endelig har fået ferie, tager Naja til fest med sin bedste veninde Hannah. Til festen møder hun en dreng, som hun optil flere gange danser med.
Der er bare et problem, han har en kæmpe hættetrøje på, så hun aner ikke hvordan han egentligt ser ud.
Alligevel ender hun med at sige ja, da han spørger om hendes facebook og mobilnummer.
Og det starter intet mindre end en online kærlighed - men er kærligheden virkelig når de endelig skal møde hinanden face to face, når hun aldrig har set hans ansigt.

43Likes
49Kommentarer
3978Visninger
AA

13. Jaloux

Men den besked svarede Hannah heller ikke på, ja faktisk var det som om hun ikke længere eksisterede, i hvert fald for mig. Hun svarede ikke tilbage nogle af de følgende dage, afviste mine opkald og slettede mine opslager på hendes væg på Facebook. Men det var ikke det værste, det værste var, at det kun var mig hun gjorde det imod. Jeg kunne se, at hun svarede andre folk som skrev på hendes væg. Jeg kunne se hver eneste gang, hun lagde et opslag ud, om at nu skulle hun være sammen med den og den. Det eneste jeg ikke kunne se, var mit navn... Jeg havde godt nok set det én enkelt gang, da en af vores fællesvenner havde spurgt, om vi tre ikke snart skulle finde en dag at være sammen. Men det havde hun også slettet og dagen efter havde hun været sammen - jeg kunne se det på hendes facebook, "Hygger mig SÅÅ meget med Camilla<3<3<3" - med vores fællesven, uden mig!

Jeg vidste virkeligt ikke, hvad der gik af hende. Hvis vi ikke havde haft ferie, kunne jeg konfrontere hende med det, men vi havde ferie og det betød at vi ikke så hinanden hver dag længere.

Det kan godt være, at hun gjorde det, fordi hun var jaloux. Efter at jeg havde tænkt den tanke - altså den med at hun måske kunne være jaloux - havde jeg simpelthen ikke kunne slippe den igen. For den dag hun stoppede med at svare på mine beskeder, så havde vi rent faktisk skrevet sammen tidligere den dag. Men hun stoppede lige præcis med at svare, dengang jeg fortalte om Harrys invitation. Desuden kunne jeg ikke se, hvorfor hun skulle være sur på mig. Jeg havde gennemgået aftnen flere gange end jeg kunne tælle på både fingre og tæer - til jer der ikke så tit tæller sine fingre og tæer, så er det altså flere end 20 gange! Hvilket er ret meget, eftersom det var en lang aften - og der var simpelthen ikke sket noget, hun kunne være blevet sur over.

Heldigvis havde jeg i det mindste én, som støttede mig i det. Nemlig Harry - jeg får stadig kuldegysninger hver gang, jeg tænker på ham, på den gode måde altså - som jeg selvfølgelig havde fortalt hele situationen. Igen havde han ikke været, som de utalige dumme og utålmodige drenge, jeg før havde spildt min tid på. Han havde nemlig lyttet, altså sådan virkeligt lyttet. Og da jeg nævnte for ham, at jeg nok skulle til at tie stille, så han ikke blev alt for træt af mig, grinte han bare højt og sagde at jeg endelig skulle fortsætte.

Det var virkeligt dejligt at have en som ham i situationer, hvor man ellers ville være ret alene. Især fordi at de situationer, hvor man er alene, er de situationer man havde allermest brug for nogen, som kan støtte en. Det var selvfølgelig også dejligt, at Harry var der for mig, fordi han var så sød, venlig og min højt elskede flirt - ikke at jeg nogensinde fortalte ham det - som jeg sådan set ikke vidste, hvordan så ud. Men udseende betyder nu ikke så meget. Okay, jeg må indrømme, at hvis han ligner ham der Kvasimodo - ham den grimme med puklen - fra Klokkerne i Notre Dame, så bliver jeg vidst nød til at slippe ham fri.

Altså i ved slå op, hvis man da kan kalde det at slå op, når det bare er en flirt...

Lige pludseligt viberede min mobil højt og gav mig ærligtalt et chok, så jeg hoppede 5 meter - okay så, måske kun 5 millimeter whatever - op i luften. Kunne det være... Var det mon... Hannah? Jeg skyndte mig at hive min mobil op ad lommen, men var så ivrig efter at se, hvem beskeden var fra, at jeg tabte den på gulvet.

Men heldigvis er der det med nokia'er, at deres grimme og klodsagtige udseende kan være til stor fordel, de går nemlig ikke så let i stykker. Så jeg tog straks min gamle nokia - behøver jeg at sige, som ikke havde fået en skramme - op fra gulvet og trykkede febrilsk på den. Og blev skuffet. Det var ikke fra Hannah, det var bare fra Harry. Ikke at jeg blev sur over, at det var fra Harry, slet ikke jeg elskede at få beskeder fra ham. Det var bare... Jeg havde virkeligt håbet og troet, at det var en undskyldningsbesked eller i det mindste bare en besked fra Hannah.

Jeg trykkede mig skuffet ind på sms'en, nu helt rolig og doven. "Hey babe!", startede han, ikke nogen overraskelse eftersom at han tit startede hans beskeder sådan. Men resten af beskeden... lad mig bare sige, resten af beskeden var rent faktisk en overraskelse, på den gode måde, "Jeg er virkeligt blevet trist over, at jeg måske er grunden til, at dig og din bedsteveninde er blevet uvenner. Så jeg vil virkeligt gerne, gøre det hele godt igen. Hvad siger du til at tage din bedsteveninde, var det Hannah hun hed, med til London og koncerten, jeg har en billet til hende. Men for at hun ikke skal føle sig alt for ensom, så skal jeg nok introducere hende til min ven, jeg tror de ville passe godt sammen. Xxx Harry<3".

Pludseligt var der liv i mig igen og jeg begyndte at danse - bogstavligt talt - en eller anden dans, jeg vidst havde set i MTV den anden dag. Uden at tænke over det, trykkede jeg hurtigt Hannahs nummer ind - Ja, jeg kunne det i hovedet - og ringede. Men der blev selvfølgelig straks lagt på.

Jeg havde selvfølgelig glemt alt om, at Hannah ikke besvarede mine opkald længere, fordi jeg var blevet så glad. Men det stoppede mig ikke fra hurtigt at skrive, "Hey Hannah! Jeg ved du sikkert ikke gider svare, men denne besked er IKKE ligesom de andre. Harry har lige ringet og han vil have DIG med til London og se ONE DIRECTION. Han har skaffet et billet! Desuden tager han sin ven med, så det kan blive sådan en slags dobbeldate!!!! Xoxo N".

Overraskende nok - eller ikke, eftersom at det jo var en ret vild besked - tikkede der hurtigt et svar ind, "Haha - lad VÆRE med at lyve for mig og STOP med at skrive til mig!!!". Jeg kunne ikke lade være med at smile, det var måske ikke den sødeste besked, men det var trods alt en besked. "Hannah, lyt til mig... DET ER SERIØST! :D :D :D". Nu måtte hun da forstå, at det ikke var en eller anden joke, jeg havde fundet på, for at få hende - selvom det nu godt kunne ligne mig - tilbage.

Jeg tror det var mit tonefald i beskeden, i hvert fald skrev Hannah hurtigt tilbage og denne gang var det ikke ondt, "Virkeligt?! FUCK DET' AWESOME! JEG FUCKING ELSKER DIG FOR DET!!! :D :D :D<3".

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...