Online kærlighed - One direction

For at fejre at hun endelig har fået ferie, tager Naja til fest med sin bedste veninde Hannah. Til festen møder hun en dreng, som hun optil flere gange danser med.
Der er bare et problem, han har en kæmpe hættetrøje på, så hun aner ikke hvordan han egentligt ser ud.
Alligevel ender hun med at sige ja, da han spørger om hendes facebook og mobilnummer.
Og det starter intet mindre end en online kærlighed - men er kærligheden virkelig når de endelig skal møde hinanden face to face, når hun aldrig har set hans ansigt.

43Likes
49Kommentarer
3975Visninger
AA

6. Harry

Vi nærmest kastede os selv ud på dansegulvet, eller hvad man nu skulle kalde en bunke sand med rosenblade, som var omgivet af musik. Det kan godt være, at vi ikke ligefrem var de bedste dansere, men at få sat gang i festen, det var noget vi kunne. Hannah havde allerede overtalt en del mennesker, til at komme med at på dansegulvet også var der også den del (drenge), der var blevet tiltrukket af hende og derefter kommet her op. Det var næppe det samme tilfælde med mig, jeg var der ligesom bare... og dansede for vildt.

Men jeg er sikker på, at jeg også gjorde noget for festen, nemlig at sætte humøret op. For hvem synes ikke det er sjovt, at se en lidt buttet pige, som overhovedet ikke danse, gå amok på dansegulvet. Der var i hvert fald nogen, der grinte, da jeg kom til at støde ind i et kærestepar, der dansede helt tæt og skulle til at kysse. Ikke at det var med vilje, for det var det virkeligt ikke og sjovt, tjah, jeg syntes i hvert fald ikke det var sjovt. Men alle de mennesker, der stod og pegede og grinede, de må vel have syntes, at det var ret så sjovt. Så der fik jeg sat humøret op!

Pludseligt blev mine underlige dans til en langsom, lam dans. Der var han, Harry, stod bare og kiggede med et charmerende smil på læben. Han så ikke ud til at have opdaget mig, hvilket var ret godt. For jeg er sikker på, at jeg så vildt dumt ud. Jeg prøvede at blive ved med at danse, men min krop vred sig bare på en masse underlige måder, så det lignede thai-chi eller hvad det nu end hedder. Min mund hang let åben, mens mine øjne prøvede at sluge så meget af ham på en gang.

Jeg ved godt, at det er dumt, hundrede procent. Men han er bare så charmerende.

Selvom jeg ikke kender ham sådan rigtigt, har jeg bare fået det dér indtryk, et meget godt indtryk faktisk. Og selvom jeg ikke aner, hvordan han egentligt ser ud - og med det, mener jeg mest hans hår og overkrop, for jeg har jo set ansigtet og benene - er jeg på en eller anden måde dybt betaget af ham, hvilket jeg overhovedet ikke burde!

I det samme så Harry direkte ind i mine øjne og lammede min dans endnu mere, så man knap nok kunne kalde det en dans, mere end svag bevægelse. Harry smilte bare stort og grinte, med er glimt i hans vidunderlige grønne øjne. Jeg prøvede at smile tilbage eller i det mindste lukke min mund, som stadig stod på vid gab, men på en eller anden måde var det fysisk umuligt. Simpelthen, jeg kunne i lukke munden eller smile til ham! Måske var det noget med min kæbe, kan man forstrække en kæbe? Man kan i hvert fald godt brække den, men så ville det gøre ondt. Måske er det nogen muskler, der er blevet forstrukket eller sådan noget, hvis de altså kan det når de sidder i ansigtet.

Pludseligt opdagede jeg, at han var på vej hen imod mig. Jeg gjorde et sidste desperat forsøg - denne gang med mine hænder - på at lukke munden. Jeg fik den da også lukket en smule, men så gad den heller ikke mere. Men det var da bedre end ingenting, nu lignede jeg kun en idiot, hvor jeg før havde lignet en kæmpe idiot. Med det samme blev jeg opmærksom på, at jeg stadig lavede små dansebevægelser af og til, bare i slowmotion. Hvilket jeg selvfølgelig stoppede med straks! Jeg havde taget fejl, før havde jeg lignet en gigantisk idiot, nu var jeg bare en lidt stor idiot.

"Jeg kan se, du holder hvad du lover", sagde Harry med et stort smil, jeg anede ikke hvad han talte om, nikkede bare, "Du ved... Fester igennem, som jeg sagde du skulle". Ah, nu fattede jeg det! Måske fordi han havde forklaret det, men alligevel, jeg forstod det! Måske var han tankelæser eller sådan noget, ellers havde han bare tydet mine ansigtsudtryk, som jeg stadig ikke havde helt kontrol over. "Ja... Det var jo kravet for at komme ind", sagde jeg, mens jeg forgæves prøvede at smile.

Harry grinte et lille vidunderligt grin, men stoppede så brat, "Ville du have noget imod, hvis jeg satte tempoet ned?".

Han lagde sine arme omkring mig og begynde at vrikke mig fra side til side. Først stod jeg som forstenet, men da jeg havde fået taget mig sammen, lagde jeg så roligt jeg kunne, armene omkring ham og hviskede, "Nej".

Han sagde sikkert det her til alle de piger, han kunne komme i nærheden af og han dansede sikkert også med dem, ligesom vi nu gjorde. Alligevel kunne den lille pige inden i mig, alligvel ikke lade være med at juble højt i triumf. Han kunne da ikke nå at danse med alle piger, så måske var jeg en ud af halvtreds i aften? Det var da også fint nok, det var i hvert fald bedre end hundrede. Men hvis jeg var, så var jeg jo stadig udvalgt, der var i hvert fald mere end halvtreds piger til festen, sådan så det i hvert fald ud. Og Harry kunne altså ikke nå at danse med dem alle, så lidt speciel måtte jeg da være.

Jeg så på Harry, det var i hvert fald godt, at han ikke vidste hvad jeg tænkte, så ville han med garanti ikke danse med mig, fordi jeg var så skør!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...