Online kærlighed - One direction

For at fejre at hun endelig har fået ferie, tager Naja til fest med sin bedste veninde Hannah. Til festen møder hun en dreng, som hun optil flere gange danser med.
Der er bare et problem, han har en kæmpe hættetrøje på, så hun aner ikke hvordan han egentligt ser ud.
Alligevel ender hun med at sige ja, da han spørger om hendes facebook og mobilnummer.
Og det starter intet mindre end en online kærlighed - men er kærligheden virkelig når de endelig skal møde hinanden face to face, når hun aldrig har set hans ansigt.

43Likes
49Kommentarer
3969Visninger
AA

2. Ferie, ferie, ferie

”Ferie, ferie, ferie”, skrålede jeg højt i kor med Hannah. Selvom vi sang af lort til, var vi alligevel de eneste man kunne høre. Men vi gik jo også på sommerferie, så skulle man bare råbe og skrige alt hvad man kunne. Endelig sluttede sangen og vi spurtede ud af døren, selvom det havde været hyggeligt nok, var der ingen der kunne vente, med at komme hjem og slappe af.

Det havde været et hårdt skoleår, endnu hårdere end det plejede efter min mening, men jeg gik trods alt også i 1.g nu, snart 2.g og det var en del hårdere end efterskole og folkeskolen.

Hannah og jeg havde gået i klasse sammen i folkeskolen, men var ikke kommet på samme efterskole, måske fordi vores interesser var så forskellige. Jeg havde været på medielinjen på et skole, som ikke gik helt så højt op i sport. Hannah derimod havde været på en idrætsefterskole på fodbodlinjen, og der skulle man altså slide og slæbe, hvis man kunne tillade sig, at have nogen forhåbninger om en fremtidig karriere.

Men trods det havde vi holdt kontakten og var nu kommet på samme gymnasie, igen var vi ikke kommet ind i samme klasse, hun var i i-klassen og jeg var i g-klassen. Men det kunne ikke holde os fra at snakke ligeså godt sammen, som vi havde gjort, da vi gik i samme klasse i folkeskolen. Faktisk havde det nærmere givet os et tættere bånd, fordi afstanden havde bevist, at vores venskab sagtens kunne holde.

Jeg sprang hurtigt op på cyklen og drønede efter Hannah, min skuldertaske gjorde det lidt besværligt at cykle, eftersom den var proppet med tøj, makeup og hårprodukter. Men jeg var efterhånden blevet vant til at cykle med alt det her, så det forsinkede mig ikke meget.

Hannah sendte mig et strålende smil, da vi endelig nåede frem til hendes hus. Det var lige blevet renoveret, og derfor var hun ekstra glad for at have nogen med hjemme. ”Nå, har du fundet nogen fester, vi kan tage til?”, spurgte hun, imens hun låste døren op og gik indenfor.

Jeg trak på skuldrene og trådte ind, ”Der skulle vidst være en på stranden, men jeg tror den er privat så...”. Hannah så på mig med et drillende blik, ”Så hvad? Vi skal da til fest. Privat eller ej, vi skal nok komme ind, lad mig om det”. Jeg himlede med øjnene og sukkede dybt, det var typisk Hannah at ville gøre det, som for andre kunne virke umuligt. Men vi kunne jo ligeså godt prøve, desuden kunne vi jo altid tage hjem, hvis det var helt umuligt at komme ind.

”Fint, men det er din skyld, hvis vi ikke kommer ind og er forever alone hele aftnen”.

Hannah smilte stort, var åbenbart ligeglad med, at ansvaret nu lå på hendes skuldre, ”Lad os komme i gang, det her kan tage langtid”. Jeg nikkede, selvom vi havde ret så lang tid, ville vi sikkert ende med at blive vildt stresset og måske endda komme for sent, det ville bare være typisk os. Vi havde godt nok aldrig prøvet det, men jeg er sikker på, at hvis vi havde en hel dag til at gøre os klar, ville vi ende med at fare rundt, skifte tøj, brokke os over vores valg af makeup og komme ud af døren i absolut sidste øjeblik.

 

Efter at have slidt os selv halvt døde, var vi endelig klar til at tage afsted. Jeg så smilende på klokken, det ville sige, smilende indtil jeg opdagede at festen startede om fem minutter. "Shiiit!", råbte jeg og fik straks Hannah til at kigge på uret. Hendes reaktion var næsten magen til min, bortset fra at hun brugte nogen lidt anderledes ord, som f.eks. fuck og fandens.

Så ligesom så mange andre gange før, løb vi afsted imod festen, selvom det ikke engang var sikkert, at vi kunne komme ind.

Men vi blev i hvert fald ikke skuffede, et stort stykke af stranden var oplyst af flakkende fakler. Et stort bål, som næsten ikke kunne ses, fordi det var omringet af mennesker, udgjorde midten af hele scenariet. En masse mennesker dansende på et sted, der vidst var dansestedet, selvom det bare var et stykke sand med lidt rosenblade hist og her. Og bedst af alt, ude i vandet var allerede et par drenge, uden trøje, men med god sixpack! Pludseligt var jeg meget ivrig for at komme ind og jeg løb henimod hvad der så ud til at være indgangen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...