Online kærlighed - One direction

For at fejre at hun endelig har fået ferie, tager Naja til fest med sin bedste veninde Hannah. Til festen møder hun en dreng, som hun optil flere gange danser med.
Der er bare et problem, han har en kæmpe hættetrøje på, så hun aner ikke hvordan han egentligt ser ud.
Alligevel ender hun med at sige ja, da han spørger om hendes facebook og mobilnummer.
Og det starter intet mindre end en online kærlighed - men er kærligheden virkelig når de endelig skal møde hinanden face to face, når hun aldrig har set hans ansigt.

43Likes
49Kommentarer
3981Visninger
AA

15. Elsker, elsker ikke

Jeg blinkede forvirret, forstod ikke hvad jeg læste. Eller jo, jeg forstod det. Jeg fattede det bare ikke! Hvordan kunne han skrive sådan noget, det var... Det var... Fantastisk! Harry var virkeligt ikke som andre drenge, virkeligt ikke!

"Haha! Jeg elsker også dig. Glæder mig til koncerten<3".

Dette var ikke den typisk slå-op besked, ja det var faktisk slet ikke en slå-op besked. Nej, dette var en besked hvor Harry... Harry skrev at han også elskede mig. Han mente det selvfølgelig ikke, på den virkeligt elskende; jeg-kan-ikke-overleve-uden-dig-måde. Han mente det sikkert som, "Du er skam sød nok". Men alligevel, så havde han skrevet. Jeg kunne virkeligt ikke tro mine egne øjne, han havde skrevet, at han elskede mig, istedet for at slå op. Ingen følelser kunne beskrive, hvordan jeg havde det lige nu. De kunne prøve, men ikke beskrive det præcist.

For det første var jeg glad, virkeligt glad! Men jeg var også ubeskriveligt lettet. Jeg havde virkeligt troet, at Harry ville gøre det forbi og jeg skulle tilbringe resten af dagen i selvskab med to andre drenge, Ben and Jerry. Men jeg kunne også begynde at græde hvilket som helst øjeblik, altså af glæde! Det er ikke fordi, jeg har let ved at komme til tåre, slet ikke. Faktisk kan jeg ikke engang huske, hvornår jeg sidst græd. For et par år siden måske? I starten af min dating-periode - og jo, jeg dater stadig, bare ikke så meget mere - græd jeg hver gang, en fyr så meget som aflyste en date. Nu havde jeg lært at tage det hele lidt mere hårdt og afslappet.

Nu græd jeg kun over ting - og fyre - som havde fortjent mine tårer.

Sådan en, som f.eks. Harry. Han var sød, venlig og behandlede mig ordentligt. Det var sådan en som ham, der fortjente mine tårer. Ikke en fyr, som bare havde kysset lidt med mig, fordi han var fuld - det har jeg prøvet et par gange - og bagefter droppet mig. Sådan en type fyr havde ikke fortjent mine tårer, så dem spildte jeg ikke tårer på længere.

"Årh, jeg glæder mig også :* <3", skyndte jeg mig at skrive, hvorefter jeg igen lod mig falde ned i sengen, denne gang af lykke. På en måde kunne jeg godt forstå, hvorfor Hannah havde været - eller var - jaloux på mig, altså hvis man så det fra hendes perspektiv.

Hun havde ledt efter den helt store kærlighed siden hvad 3. klasse, eller sådan noget?! Og når man gør det, møder man altså mange forskellige typer, hvor nogle af dem, er virkelig onde. Jeg derimod leder ikke rigtigt efter noget, jeg har det fint, som jeg har det. Men nu har jeg mødt Harry, bare sådan og han er virkeligt prinsen på den hvide hest. Selvom jeg ikke engang ved, hvordan han ser ud, har han alligevel inviteret mig til London. Hannah har arbejdet så meget på det, som jeg bare får forærende og hun har ikke engang fundet den helt rigtige endnu. Med det siger jeg altså ikke, at Harry er min eneste ene, men han er i hvert fald min prins på den hvide hest.

Whatever nu ville jeg ikke sidde og tænke mere på det, det var faktisk meningen, at jeg ville igang med at pakke lidt. Og ja, det var først om nogle dage. Men jeg kunne bare ikke lade være, alt skulle være perfekt! Så jeg fik taget mig sammen, til at slynge mig ud af sengen og op på mine ben, som rystende truede med at brase sammen under mig. Men jeg var ligeglad, jeg gik bare med rystende skridt hentil mit skab og begyndte at finde tøj.

Lidt efter lidt blev mine ben van til omstændighederne og stoppede endelig med at ryste, og opførte sig nu, som almindelige ben burde være. Men så glemte jeg også alt om dem, ligenu var det tøjet jeg koncenterede mig om.

Men det var ikke så let, som jeg havde troet det ville være. For det viste sig, at jeg simpelthen ikke havde noget som helst ordentligt tøj! Normalt var jeg bare den type pige, som bare hev noget tilfældigt tøj ud af skabet - ikke helt bogstaveligtalt, kun næsten - og tog det på. Men ikke nu, Harry skulle ikke have det indtryk af mig, at jeg ikke havde styr på min stil eller for den sags skyld, havde en dårlig stil. Nej, det var vigtigt for mig at give et godt indtryk.

Man kunne ikke rigtigt kalde det førstehåndsindtryk, eftersom at det ikke var første gang vi mødtes. Alligevel føltes det som første gang, hvis man nu også kunne sige det. Alt skulle være perfekt; makeuppen, tøjet, ja selv smilet - det skulle øves i spejlet - sådan set alt!

Jeg kunne ikke lade være med at tænke på, om Harry også gjorde så meget ud af sig. Mon han også kiggede hele sin garderobe igennem, eller hev han ligesom jeg normalt gjorde, bare noget ud og tog det på? Da jeg havde set ham til festen, havde han ikke ligefrem lignet den mest stilsikre. Ikke at det han havde haft på ikke var flot, for det var det altså. Det var bare, det han havde haft på, var noget drenge normalt havde på til efteråret, nogle gange endda om vinteren. Men måske havde han en eller anden grund til det? Jeg måtte huske at spørge ham om det.

Mine hænder foldede den ene bluse, jeg havde fundet, som var godkendt indtil videre. Måske skulle jeg overveje at tage på en shoppingtur?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...