Online kærlighed - One direction

For at fejre at hun endelig har fået ferie, tager Naja til fest med sin bedste veninde Hannah. Til festen møder hun en dreng, som hun optil flere gange danser med.
Der er bare et problem, han har en kæmpe hættetrøje på, så hun aner ikke hvordan han egentligt ser ud.
Alligevel ender hun med at sige ja, da han spørger om hendes facebook og mobilnummer.
Og det starter intet mindre end en online kærlighed - men er kærligheden virkelig når de endelig skal møde hinanden face to face, når hun aldrig har set hans ansigt.

43Likes
49Kommentarer
3973Visninger
AA

8. Directioner

Jeg ved ikke hvorfor de ikke spillede One direction. Jeg havde faktisk været oppe og klage et par gange, men de lyttede åbenbart ikke til mig, ellers kunne de bare ikke lide bandet. Måske havde de bare noget imod dem, var jalous på deres vilde succes. Men det kunne i hvert fald ikke være, fordi de var grimme. For NØJ, hvor var - og er - de lækre, med et kæmpe 'L'. Især Zayn, med de der brune øjne med det mystiske blik og det sorte hår. Normalt var jeg til lyshårede drenge, men i One direction var alt bare vendt på hovedet. Niall var skam vildt lækker og nuttet, ingen tvivl om det, men Zayn, Liam og Harry. Altså OMG! De er bare så lækre, Liam med sit søde men alvorlige jeg og brune øjne. Zayn med sit mystiske jeg og sorte hår. Desværre har Zayn Perrie, Liam Danielle og Louis Eleanor.

Alle par er skam søde sammen - især Louis og Eleanor - men nu er der bare kun to ledige tilbage; nemlig Niall og Harry.

Men hvad nytter det, jeg ville alligevel aldrig have chancen for at vinde deres hjerter, eller bare et af dem selvfølgelig. De er og bliver uopnåelige drømmeprinser og de eneste gange jeg kommer til at se dem, er til deres koncerter. Hvis de da nogensinde kommer herhen og optræder, hvilket jeg virkeligt håber!

Jeg kunne ikke ligefrem sige, at jeg var deres største fan - for ærligtalt, så er jeg det ikke - men man har vel lov til bare at være en helt normal fan, eller skulle jeg sige directioner. En fan som af og til ser videoer på youtube med dem, som f.eks. video diaries og klip fra interview. En fan som ikke kun hører deres musik, men blander det sammen med lidt Rihanna, Taylor Swift og Justin Bieber. En fan som kun har et par plakater, som kun er kysset på et par enkelte gange (nogen mere end andre).

Men det er ikke det, der betyder noget. Man kan vel sagtens være fan, uden at behøve vide alt og være total skør, kan man ikke?

Denne gang afbrød jeg selv mine tanker, dog ikke på den bedste måde. Jeg stødte med et højt bump ind i en pige, som kiggede ondt på mig. Jeg trak undskyldne på skuldrene og skyndte mig væk, før hun kunne nå at sige noget.

Efterhånden havde jeg talt med en stor bunke drenge, danset med et par stykker og gjort mig pinligt berørt overfor nærmest alle drenge, der var til stede. Hvilket egentligt bare er typisk mig, jeg gør altid noget pinligt, hvilket er den ting ved mig selv jeg hader allermest.

Jeg gik med faste skridt hen til baren og bad om en Somersby. Det var måske ikke den "drink", der var mest alkohol i. Men jeg regnede med at Hannah og jeg skulle blive her længe, så jeg ville gerne starte blødt ud, så jeg ikke blev alt for fuld. "Du starter hårdt ud, var babe?", grinte Harry og blottede dermed sine alt for hvide tænder. Jeg himlede med øjnene, bare for at høre ham grine igen og se hans tænder glimte i det svage solskin.

Og ja, der kom hans fantastiske grin, som blottede hans tænder. Selv kunne jeg ikke lade være med at smile, der var bare noget vidunderligt ved ham. Af alle de drenge jeg havde mødt i dag, faktisk af alle de drenge jeg nogensinde havde mødt - hvilket efterhånden var ret så mange - var han den eneste, jeg ikke kunne slå ud i hovedet. Måske var det det Hannah hele tiden talte om, sådan en rigtig forelskelse. Men det ville være dumt, dumt og underligt, hvis jeg efter så kort tid blev forelsket i Harry. Hvem ved, måske havde han faktisk en kæreste, men var bare den der player type, der ikke kunne lade pigerne være?

"Forresten, babe?", spurgte Harry nu med et lidt mere seriøst blik, men stadig med det smil som gjorde mine ben lidt for bløde. "Mmh?", var alt jeg fik mumlet. Jeg ville gerne have sagt et eller andet sjovt og charmerende eller i det mindste bare et par rigtige ord, men min mund ville ikke tillade det. Ligesom mine ben ikke ville tillade mig, at stå op uden at holde fast i noget - det skal lige siges, at det er ret svært at stå og se lækker ud i mens man holder fast i en af barstolene - som i dette tilfælde, var en barstol ikke ligefrem det mest solide, men det var det der var tættest på.

"Jeg tænkte på", mumlede han og rykkede et par skridt tættere på, "Du skulle vel ikke have et mobilnummer... og en facebook bruger?". Mit hjerte stoppede bogstavligt talt med at slå og jeg måtte hoste et par gange - pinligt - for at få pulsen op igen, "Mobilnummer... facebook... jo selvfølgelig!".

Det var selvfølgelig bedre end 'mmh', men alligevel, jeg synes bare det lød så dumt og en smule desperat eller sådan noget. Men Harry så heldigvis ikke ud til at bemærke undertonen eller ligge mærke til mit ansigtsudtryk, han havde travlt med at finde sin mobil frem. "Bare skriv dit nummer ind, så sender jeg en sms", sagde han med et stort smil i det han gav mig mobilen. Ved første blik kunne jeg sige hvilken mobil det var, den nyeste iPhone, der lige var udkommet. Det var godt, det ikke var mig, der skulle tage mobilen frem, min var en grim og ældgammel nokia, jeg havde fået for hundrede år siden.

Jeg tastede hurtigt mit nummer ind, mens jeg som en note ved kontakten skrev mit facebook navn - der sådan set bare var mit fulde navn - og gav den tilbage til ham. Jeg kunne ikke lade være med at fryde mig over, at han hurtigt satte et hjerte bag mit navn, før han gemte mig som kontakt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...