Online kærlighed - One direction

For at fejre at hun endelig har fået ferie, tager Naja til fest med sin bedste veninde Hannah. Til festen møder hun en dreng, som hun optil flere gange danser med.
Der er bare et problem, han har en kæmpe hættetrøje på, så hun aner ikke hvordan han egentligt ser ud.
Alligevel ender hun med at sige ja, da han spørger om hendes facebook og mobilnummer.
Og det starter intet mindre end en online kærlighed - men er kærligheden virkelig når de endelig skal møde hinanden face to face, når hun aldrig har set hans ansigt.

43Likes
49Kommentarer
4062Visninger
AA

4. Charmerende

Min mund åbnede sig, men jeg lukkede den dog hurtigt igen. Det var svært at se, hvordan Harry så ud, pågrund af alt det tøj. Ja, faktisk havde han utroligt meget tøj på, i hvert fald i forhold til at vi lige havde fået sommeferie og at det faktisk var ret godt vejr. Han havde godt nok shorts og bare tæer, men det blev en smule ødelagt, af den kæmpe hætte trøje, som var trukket op over håret, som ydligere var skjult af en stor hue. "Er det disse to yndige piger, der skaber problemer?", spurgte han med et charmerende smil.

Virkningen af hans ord kom straks og jeg så rødmende ned i jorden. Den anden Naja, stod bare og sendte ham jordens største smil, så i det hele taget ret selvsikker ud. Jeg fattede ikke, hvorfor hun kunne stå sådan, når han lige havde kaldt os yndige. Måske var det noget hun hørte tit, men det gjorde jeg altså ikke. Faktisk hørte jeg overhovedet ikke noget fra drengene, den eneste kontakt jeg havde med dem, var når de spurgte hvad vi havde fået for af lektier... og det var ikke engang så tit, at de spurgte om det.

"Men hvad er problemet så?", spurgte han og tilføjede med et glimt i øjnene, "Jeg kan i hvert fald ikke se noget problem, de ser begge meget smukke ud, så det kan vidst ikke være problemet?".

Endnu engang måtte mine øjne genert, synke til jorden for at finde ro, mens mine kinder straks blussede op i en knaldrød farve. De fleste drenge ville ikke engang turde, sige noget pænt om en piges tøj og ville da slet ikke turde sige noget pænt, om selve pigen eller give et så stort kompliment. Men det så slet ikke ud som om, at Harry havde et problem med det. Han var virkeligt ikke som andre drenge, også havde han de her fantastiske grønne øjne... Okay, hvad var det lige jeg havde gang i? Jeg havde set den her dreng kort, han havde givet mig OG den anden pige nogle komplimenter og straks begyndte jeg at tænke på, at han havde fantastiske øjne og var noget for sig selv.

For det første, burde jeg slet ikke tænke sådan noget, når jeg overhovedet ikke kendte ham. For det andet, var han sikkert slet ikke speciel, bare vant til piger. Hvis han kun havde givet mig et kompliment, havde sagen straks set anderledes ud. Men nej, han havde også givet den anden Naja et kompliment. Det lå sikkert i hans natur at være så charmerende, så det var bestemt ikke noget specielt. Faktisk, kom jeg straks i tanke om, hvis man sådan bare lige sagde sådan noget om to piger, efter at have taget et hurtigt kig på dem, så var han måske lidt player agtig? Ellers var han bare pigeglad...

Drengen rev mig hurtigt ud af tankerne, ved at begynde at fortælle Harry om hele "Naja Dwigt-situationen". Harry sagde ingenting, nikkede bare, havde i det hele taget et ret godt pokerface.

Da den lange, eller korte - kald den hvad du ville - historie var slut, nikkede Harry kort og så skiftevis mig og den anden Naja i øjnene. Tilsidst blev hans blik ved den anden Naja, "Gå bare ind".

Jeg vidste det, han havde selvfølgelig genkendt den anden Naja og dermed fundet ud af, at jeg havde slynget en hvid løgn i hovedet på drengen, typisk. Hvor var det pinligt at det skulle ende sådan, jeg burde med det samme have sagt, at det ikke var mig, der var den "ægte vare" og gået hjem med Hannah. Ja, faktisk burde vi slet ikke have kommet. Jeg mener, hvad havde vi regnet med, at blive lukket ind til en privat fest, når vi ikke var inviteret? For det var næppe sket, især fordi der altid er så meget tjek på private fester i forhold til normale, åbne fester.

Mine ben var allerede ved at gå og mine tanker var forberedt på at gå den pinlige gang hen til Hannah, men alt dette blev stoppet ved en lille sætning, "Og dig, Naja, dig skal jeg lige tale med". Jeg vendte mig om og så for første gang Harry i øjnene. Mine knæ blev straks bløde som smør, da jeg kiggede ind i de ufattelige dyber af grønne bølger. Harry lod dog ikke til at være klar over det, for han vinkede mig over til ham med et smil.

Jeg ved ikke hvordan, jeg kom hentil ham med ben som géle. Men på en eller anden måde, var jeg i hvert fald kommet derhen og det var godt nok for mig. Harry så nysgerrigt på mig og hviskede så, "Hvem i alverden er du og hvad bestiller du til min fest?". Ahh, nu gav det hele mening. Det var hans fest, det var derfor, det var ham, er var blevet tilkaldt og ikke en eller anden kæmpe bodybuilder eller en hund, der kunne lugte om man løj. "Ehm... Jeg er Naja Dwigt", mumlede jeg, mens farven stille listede sig hen på mine kinder, "Jeg ved egentligt ikke, hvad jeg laver her... Ehm... Jeg ville bare feste med min veninde". Da jeg nævnte min veninde, nikkede jeg kort hen imod Hannah, som stod og så mere og mere utålmodig ud.

Harry stod lidt og tænke, før han brød ud i et kæmpe smil, "Hvis du er kommet for at feste... Så må du også love at dig og din veninde fester igennem!". Jeg måbede, jeg måtte komme ind!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...