Online kærlighed - One direction

For at fejre at hun endelig har fået ferie, tager Naja til fest med sin bedste veninde Hannah. Til festen møder hun en dreng, som hun optil flere gange danser med.
Der er bare et problem, han har en kæmpe hættetrøje på, så hun aner ikke hvordan han egentligt ser ud.
Alligevel ender hun med at sige ja, da han spørger om hendes facebook og mobilnummer.
Og det starter intet mindre end en online kærlighed - men er kærligheden virkelig når de endelig skal møde hinanden face to face, når hun aldrig har set hans ansigt.

43Likes
49Kommentarer
4062Visninger
AA

18. Backstage - Slutningen

Resten af koncerten fuldte jeg med, altså virkeligt fuldte med. Nu da jeg ikke behøvede at skæve trist hen på pladserne ved siden af os, hvor jeg havde troet Harry ville sidde, fandt jeg ud af, hvor god koncerten egentligt var og hvor godt de egentligt sang. Selvom jeg nu ikke kunne lade være med at ligge mærke til pigerne omkring mig, som af og til ikke kun tog billeder af drengene, men også tog billeder af mig. Først fattede jeg det slet ikke, men så begyndte jeg at forstå. Nu var Harry og jeg jo ikke kærester,  men hvis f.eks. Eleanor sad foran mig, ville jeg helt klart også tage billeder af hende!

Pludseligt sang de den sidste linje i Another World og takkede for at vi ville være her. Harry sagde godt nok ikke meget, han stod bare og kiggede på mig. Jeg sendte ham et af de smil, jeg i lang tid havde øvet mig på foran spejlet. Harry smilte tilbage, sagde farvel til alle de andre piger og gik så om backstage med de andre drenge. Skrigene ebbede en smule ud, pigerne tog de sidste billeder og begyndte så at gå hen imod de små One direction-boder. Hannah og jeg rejste os ligesom pigerne, men vi gik ikke hen imod boderne, vi gik hen backstage.

Manden som stod foran døren, der ville føre os indtil drengene, genkendte os med det samme og lukkede os ind, uden at vi behøvede sige et ord. Jeg følte mig virkeligt som en V.I.P.

Jeg trådte ind gennem den åbne dør og det første jeg så, var selvfølgelig Harry. Pludseligt blev jeg helt stum og vidste ikke hvad jeg skulle sige. Hannah gik bare forbi mig, hentil de andre drenge, og lod mig stå et stykke væk og se dum ud. Men jeg var ikke den eneste, Harry stod også helt stille og bare så på mig.

Det var faktisk Louis der brød isen, "Så kys hende dog!" og... Det gjorde han så. Han sendte mig et strålende smil og begyndte at gå hen imod mig med faste skridt. Jeg prøvede at smile tilbage, men min mund fra frosset. Og pludseligt, pludseligt så stod Harry lige foran mig og lænte sig frem. Denne gang var min mund ikke frosset mere, jeg lænte mig frem og truttede en smule med munden. Også, så mødtes vores læber på midten.

Rundt omkring os lød hujen og piften. Efter de få Video diaries jeg havde set, syntes jeg sagtens, at jeg kunne kende forskel på stemmerne. Men det var selvfølgelig også lidt svært, når de bare hujede og var i kor. Men det stoppede os ikke, vi blev ved med at have vores læber klistret sammen, som om vi havde kendt hinanden i årevis. Dog måtte det jo ende på et tidspunkt, hvilket det også gjorde. Så da vores læber skiltes stod vi bare og kiggede på hinanden, jeg lagde mærke til noget støj i baggrunden, men det var vidst bare de andre.

"Nå", mumlede Harry med et skævt smil, "Det må være kommet som et chok for dig, er der noget du vil spørge om?". Jeg tøvede, der var godt nok et spørgsmål, som blev ved og ved med at køre inde i mit hoved. Men det var bare, det var ret underligt og da slet ikke romantisk, "Øh... Hvordan har du lært dansk?". Harry grinte højt og jeg var ret sikker på, at jeg også kunne høre de andre grinte i baggrunden. Men det gjorde mig ikke noget, jeg vidste godt, at det var et lidt underligt spørgsmål, men jeg vile virkeligt gerne vide det. Harry var jo fra England og det var altså ikke specielt tit, at Englændere lærte dansk, bare lige sådan.

"Jeg har denne her ven", startede han og trak mig hen i en sofa, som jeg med glæde satte mig i, "Han var faktisk også med til festen. Men i hvert fald så boede han i England, indtil hans far fandt en dansk kæreste, som de så flyttede hentil. I tat med at han har lært dansk, så har han også lært mig det. Og ja, det er faktisk sådan". Jeg sad bare og nikkede, og alt var stille indtil Liam til min store overraskelse og snakkede dansk, i hvert fald næsten, "Harry har learnt us en bitte smule dansk".

Nu var det min tur til at grine, det lød virkeligt sjovt. Det var måske en smule ondt, eftersom Liam nok prøvede alt hvad han kunne, men det lød bare så sjovt. Liam så dog ikke ud til at synes det var ondt, han smilte bare og så hen på Harry, som nikkede til ham, vidst for at sige, at han havde sagt det danske rigtigt.

"Jeg må sige", begyndte Harry og kiggede nu igen på mig, som om jeg var det vigtigeste i verden, hvilket bare fik mig til at rødme, "Jeg havde aldrig troet, at jeg skulle møde en så smuk og sød pige i Danmark. Det var virkeligt heldigt, at jeg holdt den fest". Igen kunne jeg ikke sige nget, hvilket faktisk var ret irriterende. Men det gjorde åbenbart ikke Harry noget, han lænte sig bare frem og kyssede mig igen.

Vi blev afbrudt af Nialls stemme, som pludseligt var lige vedsiden af os, "Vi går lige ind to the next room, okay". Denne gang kunne jeg heldigvis holde mit fnis inde, men jeg kunne dog ikke lade være med at smile stort. Harry nikkede og fulgte Niall og Hannah, som de gik ud af døren. "Det var forresten ham jeg mente, altså min ven til Hannah", sagde han og nikkede i retning af døren, de lige var forsvundet ud af.

Jeg smilte, Hannahs favorit var godt nok Zayn, men Niall var da ligeså god... Troede jeg. For lidt efter fik både Harry og jeg en sms, jeg hev forvirret min mobil op og læste beskeden fra Hannah, "Hjælp! Han er sød, men OVERHOVEDET ikke min type. Der er bare mega akavet tavshed!".

I det samme læste Harry sin egen sms op, den viste sig at være fra Niall, "Could you please come in, she isn't my type... We are just sitting with our phones in silence". Der slap et lille fnis forbi mine læber, mens jeg hurtigt læste min besked op. De var vidst begge af samme mening, nemlig at de slet ikke var skabt for hinanden. Hvilket faktisk overrasket mig. Jeg havde læst et par fanfictions om One direction, det må jeg indrømme. Og i begge viste det sig på mystisk vis, at veninden var som skabt for en af de andre drenge. Men sådan er det åbenbart ikke i virkeligheden...

"Lad os gå ind og hjælpe dem", grinte jeg og begyndte at gå hen imod døren. Harry nikkede med et grin og fulgte efter ham. Det var faktisk ham, der havde sat dem sammen, men han kendte jo heller ikke Hannah, ligesom jeg ikke kendte Niall.

Da vi trådte ind i rummet, så de begge op på os med et stort smil. De var tydeligvis meget glade for at se os, troede begge at vi var kommet pågrund af deres sms. Men de vidste jo heller ikke, at den anden også havde sendt en sms efter hjælp. "Øh...", tøvede jeg, men fortsatte så hurtigt, så de kunne slippe for den pinlige tavshed, de begge havde snakket om, "Ville i ikke med indtil os andre, vi savner jer?". De fulgte taknemligt med.

Og da vi sad der hele bandet og Hannah og jeg, tænkte jeg slet ikke over, hvor ærgeligt det var at Niall og Hannah ikke var soulmates. For det var ligemeget, jeg kunne bare mærke, at det her... Denne her sommer... Den ville blive den bedste sommer nogensinde.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...