1D - En sommerferie jeg aldrig glemmer.

Cathrine bliver inviteret af sine forældre til en campingplads i Langbordistand, uden venner, og med sine 18 år er det ikke ligefrem det fedeste..
Men da hun på den første dag møder Harry Styles fra One Direction, der også skal på ferie der, ser ferien ikke så slem ud. Han ser ud til at være en fantastisk dreng, men alle dagene slipper op som sekunder..

23Likes
19Kommentarer
2071Visninger
AA

4. Louis Tomlinson

Han stod lige bag mig, og jeg kunne mærke hans ånde. Der gik et chok i mig.

"Øhm.." mumlede jeg. Jeg var ramt af nervøsitet. Han stod så tæt på mig, at jeg fik kuldegysninger. Jeg vendte lidt om, så jeg kiggede ham direkte i øjnene. Da jeg så på de smukke grønne øjne, blev jeg helt blød i knæende. Jeg begyndte at gå bagud.

"Jeg skal smutte. Måske ses vi en anden dag," jeg havde ikke fjernet blikket fra ham en eneste gang. Han begyndte pludselig at grine højlydt.

"Skal du ikke autograferne med?"

Endnu engang havde jeg gjort mig til grin foran Harry. Det var så typisk. Jeg trak lidt nervøst på smilebåndede. Hvorfor var jeg pludselig nervøs?

Det var hans charme, der fik mit hjerte til at banke ekstra hårdt, det var jeg sikker på.

Han rakte autograferne hen mod mig, og jeg tog dem ivrigt til mig. Jeg sendte ham et smil, som var lidt falsk. Man kunne se på mig, at der var noget galt. Og det opdagede Harry også.

"Noget galt?" spurgte han mig.

Cathrine, nu tager du dig sammen!

"Nej!" sagde jeg lettet, og smilede stort.

"Godt," sagde Harry sødt. "Må jeg få dit nummer?"

Jeg blev helt varm i kinderne, og førte min hånd igennem mit hår, for også at virke lidt charmerende.

"Ja selvfølgelig." Jeg fandt min mobil frem, og kiggede op.

"Må jeg så også få dit?" Jeg sendte ham et forførende smil.

"Ja klart."

Efter vi havde udvekslet numre, sagde vi farvel. Og denne gang var det et rigtigt farvel. Jeg gav ham hånden, og han tog kort imod den, og gav mig kort efter et knus. Det hele var gået så hurtigt.. Jeg var lige kommet ind som en ukendt pige, og nu stod vi og krammede. Hvad var der så anderledes ved mig, end de andre piger, der beundrede Harry? Altså jeg beundrede ikke Harry.. Han var da rigtig venlig, og jeg ville gerne lære ham at kende.

Efter vi trak os fra hinanden, kiggede han mig i øjnene, hvilket automatisk fik mig til at kigge ham i øjnene.

Jeg bed mig i læben, og straks blev Harrys blik kastet på døren, der var bag mig. 

Jeg hørte stemmer bag mig. Jeg vendte mig straks om, og kiggede på to mænd. Den ene kendte jeg,  det var Harrys Bodyguard. Den anden havde jeg ingen anelse om hvem var.. Alligevel virkede han lidt bekendt.. Han havde brunt hår, der strittede lidt. Hans øjne var blå, hvad jeg kunne se på afstand. Måske havblå? 

"Hej Harry," sagde den ukendte. Jeg begyndte at gå skridt bagud, da han tilføjede: "Hvem er det?" han hviskede nærmest, da det var lidt uhøfligt at spørge om.

"Det er Cathrine.." svarede Harry.

Den ukendte, kiggede mig i øjnene, og smilede stort. Han var stadig forvirret, kunne jeg se i hans øjne. Jeg kiggede på Harry. Han skulle lige til at åbne munden, men der kom intet ud.

Harrys synsvinkel

Jeg havde ingen ord. Hvad skulle jeg sige til Louis? Han ville flippe ud hvis han fandt ud af, at det bare var en tilfældig fan, jeg havde udvekslet telefonnumre med. Louis syntes jeg skiftede kærester, som piger skifter undertøj. Men der var jo intet imellem Cathrine og jeg.

"Hvor kender i hinanden fra?" spurgte Louis venligt. Ja, det vidste jeg han ville spørge om...

Jeg blev nød til at sige sandheden, og tage konsekvensen.

"Vi kender faktisk ikke hinanden.. Vi har først lige set hinanden.. Men.."

Cathrine var en kæmpe redningsmand, at hun rakte hånden hen mod Louis, og skiftede dermed emne i lidt tid.

"Cathrine!"

"Louis Tomlison.." Han tog imod hendes hånd, og sendte hende et klassisk 'Louis-smil'. Mærkeligt at han sagde sit efternavn..

"Dejligt at møde jer.. Men jeg skal smutte!" sagde Cathrine, og tog godt om sine autografer. Hun sendte mig et undskyldende blik, hvorefter hun gik hen mod døren og gik.

Nu var hun væk. Jeg følte en skuffelse. Det var ellers så hyggeligt at snakke med hende.

Og nu havde Louis fri adgang til at spørge ud om hende.

- Og det gjorde han selvfølgelig.

"Hvad.. Hvem er det Harry?" han lagde armene over kors.

Jeg ventede lidt med at svare. "Hun kom bare for at få en autograf. Men hun kom for sent, og.."

Louis slog sig selv på panden, og rullede med øjnene.

"Det mener du ikke Harry. Du kender hende ikke!" sagde han trættende. "Du mener ikke at I har.."

"VI HAR IKKE LAVET NOGET!" sagde jeg bestemt. Han troede naturligvis vi havde kysset. Typisk.

Jeg tog min taske. "Og nej jeg kender hende ikke.. Men jeg vil gerne lærer hende at kende."

Mit tonefald lød vredt, men jeg var ikke vred. Det var bare typisk Louis, at være overbeskyttende med den slags.

"Ses." Jeg gik forbi ham, uden at skænke ham et blik, og gik ud af døren.

Jeg tog straks mine solbriller på, i håb om ikke at blive genkendt.

Pludselig skimtede jeg en bekendt pige, nogle meter fra mig.

 

Tak, fordi at i læser med, og at i like'r og/eller har på favorit. Jeg er rigtig glad. Håber i kunne lide kapitlet. Som sagt: Det er rigtig fedt, hvis at i liker.

Knus, Emma1Dfan

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...