En sommer værd at huske - One Direction - Konkurrence - Færdig

Tessa har altid været en genert drenge pige, men det skal til at ændre sig, idet hun under sin journalistik uddannelse får tildelt den sværeste, men fedeste sommer praktik opgave. Denne sommer vil forvandle hende til en smuk ung kvinde, der i den grad har "fået en på opleveren". For hvad sker der når Tessa skal medvirke på "One Direction - Up All Night" sommer tour, hun antager at et kys betyder mere end bare flirterig, og når hun får svært ved at være professionel, og skelne job fra venner og forelskelser? Følg med her for et kig ind i en fantastisk og uforglemmelig sommer.

37Likes
11Kommentarer
4980Visninger
AA

7. Mandag, 23-07-12

"Kære dagbog. Idag skete det der bare ikke måtte ske. Jeg ved slet ikke om jeg virkelig kan få det ned på papir hvad jeg lige præcis følte det sekund det hele raplede for mig. Jeg ved bare at jeg nu ligger på mit værelse helt alene. Dog har jeg fået selskab af mit halv knuste hjerte og min slemme hovedpine. Jeg kan forsikre dig om at jeg i hvert fald ikke får selskab af Josh, den nar, længere. Hvis jeg bare kunne have holdt mig til min plan om at være så pisse professionel, så havde alt dette rod ikke fundet sted. Jeg krydser fingre for at alt vil løse sig på en eller anden måde. Bare en eller anden - Tes"

Jeg sank længere og længere ned i den bløde blomster sofa, der stod i lobbyen, på det splinternye hotel vi var ankommet til igår. Jeg arbejdede for en gangs skyld, da jeg pludselig hørte fodtrin gå i gennem rummet. Min hånd skubbede mit lange pandehår væk fra ansigtet og jeg kiggede op. Liam gik med lette skridt fra den ene ende af lobbyen på vej til den anden, da jeg lige nåede at råbe hans navn, inden han forsvandt bag elevator døren. "Hej Tes, så dig slet ikke!" smilede han stort, idet han fik øje på mig. Han slog sig ned ved siden af mig, og vi talte lidt frem og tilbage. Siden i torsdags havde Josh og sneget os ind til hinanden hver nat, og stadig ingen havde fattet mistanke. Det hele kørte bare på skinner, han var så dejlig! I hvert fald af hvad vi havde fået af indtryk af ham indtil videre.

"Liam, jeg ved ikke om du ved det, men -" jeg trak en dyb indånding og indhallerede en lummert lugt af fugtig lobby. "Jeg har de seneste par dage kysset en del med Josh. Jeg tror virkelig jeg er ved at falde for ham". Det var svært at indrømme, også overfor mig selv, for jeg har aldrig været den type der sådan gik og faldt for folk. Jeg har igennem hele mit liv haft en enkelt fast kæreste, og vi var kun sammen i otte måneder. Jeg vidste simpelthen ikke hvordan jeg skulle gribe det an. 

For at være ærlig ved jeg ikke helt hvad jeg havde forventet af svar fra Liam af, men en ting var sikker; det følgende havde jeg i den grad ikke forventet. Liam kiggede ned på sine halv beskidte sko, og legede lidt med hans fingre i sit skød. "Liam, sig noget" fik jeg nervøst presset ud gennem mine læber. Hvad nu hvis han var sur? Eller værre, hvad nu hvis Josh eller jeg overhovedet ikke måtte have kysset, og det ville volde flere problemer? Liam kiggede nu endelig op fra gulvet og han trak sig tættere ind til mig.

"Tessa, jeg ved virkelig ikke hvordan jeg kan fortælle dig det her uden du bliver enten chokeret eller ked af det, men jeg vil gøre mit bedste". Han lagde akavet en hånd på min skulder, og egentlig havde jeg bare mest af alt lyst til at vide hvad i heleved der var galt. "Josh kysser med piger. Mange forskellige. Ofte." Jeg kunne ikke tro mine egne øre. Undskyld mig, hvad? Josh? Min Josh jeg har faldt i søvn med de sidste par nætter? Kysse med andre piger? Ofte? Hvad? "- og han er noget af en sådan fantastisk ven, det er han virkelig, men der går et eller andet sted galt for ham det kommer til piger. Jeg ville have ønsket jeg havde vidst hvordan situationen stod an noget før, men sket er sket. Det er forsent for mig at advare dig. Undskyld."

Liam fjernede endelig sin hånd fra min skulder, og tankerne fløj rundt i hovedet på mig. Det kunne ikke passe, det kunne det simpelthen ikke. "Drenge, vi skal snart køre! En halv time igen!" hørte jeg Josh grine kækt idet han kom ind af svingdøren til lobbyen, der ellers var afspærret for fans. Liam gjorde tegn til ham i luften om at tie stille og skynde sig væk, men det var for sent. Jeg for op at sofaen og løb igennem rummet, lige indtil jeg stod foran Josh der kun var et par centimeter højere end jeg selv.

Han smilede stort idet han så mig men smilet faldnede hurtigt, for han fandt straks ud af hvad der var sket da han så mit ansigts udtryk, og Liam. På grund af min manglende muskelmasse blev mit skub i hans brystkasse mere til et puf, og han ramte ikke den solide trævæg bag sig, så hårdt som jeg havde håbet på. Han nåede ikke engang at ømme sig. "Sig mig, hvem fanden tror du, du er er?!". Jeg blev selv overrasket over hvor højt jeg egentlig kunne råbe, og han skar grimasser da jeg råbte ham helt op i ansigtet. En masse mennesker jeg ikke nåede at opfatte hvem var kom små løbende ind i lobbyen for at få styr på strabadserne, men det stoppede mig ikke i at råbe videre.

"Du render rundt og tror du er 'selveste Josh Devine' og derfor kan du bare gøre som du vil, og skide på alle andre eller hvad? Ved du hvad du kan Josh?! DU KAN RENDE MIG, fucking rende mig!". Jeg råbte så højt at mine lunger næsten ikke kunne bære det længere. Jeg var helt sikker på at jeg lignede en tomat i hovedet, og jeg havde desperat brug for luft. Det var det mindste problem, for straks kom en masse vagter og trak og rev i mig. Lige inden Josh og en kødrand af mennesker forsvandt for min synsvinkel da elevator døren lukkede, nåede jeg at se Paul bede Josh om at følge med ham ind på hans hotel værelse, i en meget alvorlig tone.

Jeg så frygt i Josh's øjne, og han stod i midten af dyngen af mennesker, uden at vide hvad han skulle gøre af sig selv. Han blev revet væk af Paul, og elevator døren smækkede i på hver sin side af mig. Det næste halve minut i den dæmpede, fugtige elevator prøvede jeg at samle mine tanker så meget som muligt. Så meget var sket på så kort tid.

De følgende timer skulle jeg opholde mig på hotel værelset og Paul skulle også tale med mig. Jeg måtte ikke komme med til koncerten, og havde en stor del af showet ikke havde været afhængig af Josh måtte han heller ikke havde været med. Det havde ikke kun påvirket os to, men også hele crewet. Jeg vidste at jeg havde skuffet ikke mindst Paul, men også Niall, Zayn, Louis, Harry og Liam. Og værst af alt mig selv.

Hvad ville drengene ikke tænke om mig? Sikke en veninde der vil mænge sig med dem og hvorefter at hun straks skaber voldsomme problemer og splid imellem dem alle. Jeg havde nær ødelagt en hel koncert, mand.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...