The eyes of summer‎~♥

Maya, en blind 16årig, prøver og gør alt for at leve et normalt teenage liv, men det hjælper ikke når hendes mors største er at sende hende på en specialskole, kun for blinde.
Hendes mor giver hende et sommerløfte der går ud på at bevise at selvom hun mangler synet, kan hun sagtens passe på sig selv, også må hun blive på sin gamle skole. Alting går som planlagt, indtil en vidunderlig ung fyr træder uplanlagt ind i hendes liv..

19Likes
30Kommentarer
2179Visninger
AA

1. Ankomst

Jeg satte mig langt tilbage i sædet, og nød den stilhed der var på vej. Jeg flyttede min hånd over til vindues knappen, og trykkede den blidt og langsomt ned. Mit hår begyndte at blafre i den kølige vind, og jeg stak en hånd ud for at mærke den hurtige luft ramme min hånd. 

"Maya, træk hånden ind og luk det vindue! Du har ikke styr på hvad du rammer!" Lød det fra min mor som sad på forsædet. Irritationen i hendes stemme var tydelig, og for at undgå problemer, gjorde jeg som hun sagde. Hun skulle altid være så overbeskyttende, som om jeg var en lille pige på fem år. Da der ikke kom den mindste vind fra vinduet, førte jeg min hånd op til kanten for at sikre mig det var lukket. Min kind blev kold da jeg lænede mit hoved forsigtigt mod det nu lukkede bilvindue. 

Tanken om at vi snart var der, fik sommerfuglene til at vokse i min mave. Jeg havde glædet mig til det her, lige siden min mor gik med på vores aftale, og jeg ud tænkte min plan igennem en sidste gang, for at sikre mig den var fejlfri. I den time om dagen jeg fik for mig selv, ville jeg gå en gennemtænkt rute, så jeg med sikkerhed kunne finde hjem igen. Gjorde jeg det perfekt i en uge, vandt jeg. Et lusket smil bredte sig på mine spidse læber, ved tanken om min mors reaktion når hun fandt ud af hendes drøm om at sende mig på specialskole ikke lykkes. Jeg førte mine små bløde høretelefoner op til mine ører, tog min mobil op til min mund, og hviskede ”afspil musik” ind i dens lille mikrofon som jeg vidste sad oppe i højre hjørne. Der gik omkring 3 sekunder før den registrerede det, også blev mine øre fyldte med dejlige toner sunget af et af mine idoler, Liam Payne. Så kom Harry Styles’ stemme, også derefter Zayn Malik, Louis Tomlinson og Niall Horans stemmer også ind i mine øre, og fik mig til at glemme alting omkring mig, deres sange fik mig ind i en helt anden verden.

Gruset bumlede under de tunge bil dæk, og de små sten fik bilen til at lave små bump. Duften af søde blomster, og en fugtigt fornærmelse fortalte mig at vi var nået frem. Bilen stoppede med at bevæge sig, og med det samme åbnede jeg bil døren, og trådte ud i det halv våde græs. Atmosfæren var fugtig, og jeg kunne mærke det havde regnet. En stærk duft af blomster ramte min næse, og jeg begyndte at gå derhen. ”Stop! Maya bliv stående der og vent på mig!” Råbte min mor surt efter mig, og jeg kunne hører hendes fodtrin på vej over imod mig. Jeg sukkede, og satte mig forsigtigt ned i det våde græs.

Imens jeg kunne høre de andre pakkede ud og flyttede kufferter ind der hvor vi skulle sove, måtte jeg bare blive siddende og vente. En svag vrede begyndte at bygge sig op inde i mig, og jeg kunne mærke irritationen sprede sig.  Jeg spidsede øre, og kunne hører lyden af nogle små børn løbe og lege. Jeg kunne lige forestille mig hvordan det så ud, og hvad de ikke tænkte om mig, jeg var jo stor i forhold til dem. ”Jeg kommer nu!” Var der en der sagde, og jeg genkendte med at samme at det var min mor, og lyden af mudder under hendes fødder gjorde det tydeligt at hun løb. Hun greb mig omkring mit håndled, og trak mig væk. ”Så skat, vores telt ligger lige derovre, vi har slået det op, og pakket dine ting ud og-” Hun plaprede løs, da jeg afbrød hende. ”Mor, kigger de der små børn på mig?” Spurgte jeg hende, og pegede over der hvor lyden af de grinende børn kom fra. ”Små bø.. – Nåå, haha Maya skat, de er skam ikke små, de er på alder med dig” Grinede hun, og strammede sit greb om mit håndled. Jeg hadede når jeg ikke havde ret, specielt med sådan nogle her ting, det var så forfærdeligt når jeg tog fejl af hvad jeg hørte. Jeg blev vist ind til teltet, men det var så varmt, og klaustrofobisk derinde, og jeg ville hellere end gerne se mig omkring på camping pladsen. ”Mor, jeg går lige en tur” Sagde jeg, og lynede teltet ned, og trådte forsigtigt ud, uden at træde i noget mudder. ”Tag din bror med dig!” Råbte hun og kaldte på lille Albert. ”Nej mor, husk vores aftale, jeg tager min time alene nu” Svarede jeg og løb væk fra det klamme telt før hun kunne nå at svare.

Jeg var ikke bange for at gå alene rundt, og gik i et stærkt tempo, imens jeg gik og følte på de forskellige blade, for at danne et billede af hvordan her måske så ud. En lille busk førte mig op på en stig, som jeg begyndte at gå ned af. Fugle begyndte at synge, og det var først da jeg trådte på en tynd gren der knækkede, da det gik op for mig hvor jeg var. Stien førte åbenbart ud til det som virkede som en lille skov. Blade raslede under mine fødder, og en masse nye dufte eksploderede i mine næsebor. Uden at tænke over at jeg skulle finde hjem igen, gik jeg bare efter fugle sang og passede på jeg ikke lige pludselig gik ind i et træ. Det var lidt irriterende at skulle gå så langsomt, men jeg hadede at gå rundt med min blindestok, den var altid til besvær. En svag vind fik mit hår til at blæse tilbage, og på en eller anden måde fik det mig til at føle jeg var i en musik video; eller, sådan som jeg forstillede mig en musikvideo var, da jeg ikke havde set en i 6 år. Jeg begyndte at nynne Stand Up af One Direction, og snurrede rundt med armene spredt ud til siderne.

Min fod satte sig fast i et eller andet, og før jeg vidste af det, tumlede jeg ned at en stejl bakke, men en fart så hurtig, at jeg ikke kunne stoppe. Da jeg endelig var holdt op med at rulle, satte jeg mig forsigtigt op. En stærk smerte brændte omkring min håndflade, og til min store stræk kunne jeg dufte blod og mærke en dyb rift, der fik det til at svig da jeg rørte ved det. Panikken skød ud i min krop, da det gik op for mig at jeg havde ingen ide om hvor jeg var faldet hen, og hvordan jeg kom hjem. 

Fodtrin brød endelig den uhyggelige stilhed, og det lød som om de ikke var alt for langt væk. ”Hallo?” Råbte jeg ud, i håb om at der var en der hørte det. ”Is somebody there?” Kaldte en mandestemme, den var ret nuttet og havde et specielt klang til den. ”Yes!” Skreg jeg, overasket over at han snakkede engelsk. Men på den anden side, var jeg jo på et populært ferie sted i Sverige. Jeg drejede straks hovedet i den retning hans stemme kom fra, og jeg kunne fornemme at han havde set mig. ”What are you doing down there?” Grinede han, og lyden af knækkende grene fik mig til at tro han var på vej ned til mig. ”I fell, and now I can’t get up” Svarede jeg, imens jeg prøvede at finde ud af hvor han var. ”Why, are you hurt og something?” Lød det fra ham, og nu var det tydeligt at han var ved min side. Han talte med et accent, men lige nu kunne jeg ikke sætte min finger på hvad det var for et. ”No not really but I’m ehh..  blind” Denne gang kiggede jeg på ham imens jeg snakkede, og prøvede at danne et billede af hvordan han måske så ud. ”Oh, that explaines the sun glasses” grinede han usikkert, og tog min hånd. Det sekund hans bløde hud rørte min beskidte hånd, var det som om en elektrisk bølge fløj igennem hele min krop.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...