He wanna change me-One Direction

Madeline er en helt almindelig 19-årig pige. Hun er glad, sød og elsker sin familie og venner, specielt sin søster Casey. Men det ændres en sen aften, når hende og Casey er på vej hjem om aftnen. Casey bliver ramt af en bil, og dør, sammen med sin kæreste og Madeline's bedste ven. Siden den dag har Madeline ændret sig, meget. Hun har ingen venner, hun bliver mobbet og slået. Men ingen ved hvad hun allerede har været igennem. Men hun holder det for sig selv, hun fortæller ikke engang sine forældre om mobberiet. Men en sommer hvor hendes mor ville have hende ud af hendes facade, melder hun Madeline til et maler-kursus i sommerferien. Madeline nægter til at starte med, men er nødt til at give op i sidste ende. Hun kommer der hen, og møder en helt speciel person, som ikke bedømmer hende på det han ser, men på det hun gør. Hvem er han? Ville hun acceptere ham? Eller ville hun bare se det som enddu et forsøg på udnyttelse? Følg med i Madeline Thunderhill's liv.

121Likes
230Kommentarer
19342Visninger
AA

9. Så lad mig dog være

*Ring Ring* Alle stormede ud fra lokalet. Bortset fra mig, men jeg var ikke den eneste som blev herinde, Zayn stod også herinde, igang med at tage sine ting.

"Ville du sige dit navn, eller hvad?" Spørger han og sender et fjoget smil. Jeg ryster på hovedet og går ud af lokalet. "Hey hvad er det?" Spørger han og løber efter mig.

"Kan du ikke bare lade mig være?" Spørger jeg irriteret. Han kigger underligt på mig, men prøver at smile. "Jep. Det er rigtigt. Jeg gider ikke følge dig 24/7 bare pågrund af at du er berømt. Jeg kan være ligeglad, om du så var præsidenten." Siger jeg flabet og går videre.

Jeg drejer end af gangen, og ind på mit værelse. Jeg løber ovenpå til min seng og ligger mig ned. Det blev Matt Cardle med Run for your life denne her gang. Døren går op nedenunder. Jeg rejser mig straks og kigger ned. Zayn.

"Er der nogen?" Spørger han og kigger rundt. Jeg ryster på hovedet og ligger mig ned i  min seng, og skruer musikken og på fuld volume. Jeg lukker øjnene og mimer med på den. Men min ene høretelefon bliver hevet ud af mit øre.

"Her kommer musikken fra." Siger Zayn og smiler.

"Gå." Snerrer jeg og tager høretelefonen ud af hans hånd.

"Kom dog med udenfor og spis med os andre." Siger han og smiler, men jeg sender bare et surt blik tilbage.

"Som om jeg gider. Så bare gå, gå ud og leg med dine små slaver." Siger jeg koldt og rejser mig. Jeg løber ned af trappen og ud på toilettet. Ingen skal prøve på noget, især ikke en oplæst pop stjerne, som tror han er så hellig, bare pågrund af at han er berømt.

Jeg ville ringe til min mor og bede hende om at få mig hjem, hvis de altså ikke havde konfiskeret min mobil. Møg kursus. Lyden af en dør der smækkede vækkede mig fra mine tanker.

"Madeline? Jeg ved du er herinde." Siger Elroy. Jeg sad musestille, krøbet sammen oven på toilettet. Da jeg troede han var gået kom der istedet for en klik-lyd. Døren blev låst op. "Jeg vidste det. Ville du ikke nok forklare hvad der sker?" Spørger han og kigger på mig med sørgelige øjne.

"Helst ikke." Svarer jeg koldt og går med bestemte skridt ud fra toilettet.

"Madeline! Jeg prøver at være din ven, men du ville ikke lade mig komme ind. Please, fortæl." Siger han og tager min hånd. Regel nummer to på denne her tur: Hold det for dig selv, hvis du ikke ville have det ud.

"Nej. Måske ville jeg ikke have nogle venner? Så bare lad mig være." Siger jeg og går videre.

"Helt ærligt Madeline! Prøv nu at være lidt mere åben!" Råber han efter mig.

"Mere åben? Du aner ikke hvad jeg har været igennem i de nitten år af mit liv! Min søster er død, min mor tvinger mig til åndsvage ting, jeg er belvet slået, udnyttet mobbet på det groveste! Og så ville du have mig til at være mere åben? Du er virkelig en stor idiot!" Skriger jeg ham op i hovedet. Han kigger skræmt på mig, jeg havde lige fortalt ham mine største hemmeligheder. "Jeg er gået." Mumler jeg og går udenfor.

Mine ben følger mig hen til skoven. Den er mørk, dyb, kold, lige præcis som jeg ville have det. Jeg sætter mig under et stort træ, og kigger op imellem trækronerne. En lille sky er der, på den store blå himmel.

"Vi er begge ensomme." Hvisker jeg og smiler. Jeg ligger mig ned, mellem alt græsset, dyrene og jorden. Nogle syntes måske det lyder klamt, men jeg syntes det er rart. Dyrene er jo ligesom os, bare en anden form.

"Madeline?" Spørger en stemme bag mig. Jeg vender mig om og ser Zayn stå der, mellem bladene op af et træ.

"Ja?" Spørger jeg og begynder at pille ved et blad.

"Hvad laver du herude?" Spørger han og får en lille rynke mellem brynene.

"Jeg kunne spørge om det samme." Svarer jeg flabet og kigger hen på ham.

"Jeg har været nede ved stranden." Svarer han og smiler.

"Jeg er her for at slappe af." Svarer jeg og kigger op i himlen.

"Må jeg være med?" Spørger han og går hen mod mig.

"Ville du være med til at sidde og glo op i himlen, istedet for at hænge ud med de andre?" Spørger jeg og rynker min pande. Han nikker og ligger sig ned. Nu lå vi i skovens dyb, og kigger op på den dejlige blå himmel.

"Hvorfor er du her egentlig?" Spørger han og kigger på mig. Jeg vender mit hoved, så jeg kigger ham i øjnene.

"Jeg blev tvunget." Svarer jeg og smiler.

"Tvunget?" Spørger han og rynker sin pande.

"Ja. Og pas på med at lave for mange rynker, det ender bare med at de sidder fast." Svarer jeg, og slår ham blidt på panden. Han griner bare og kigger så op i himlen igen. Han er nu ikke så slem som jeg troede, men alligevel, berømtheder er ens, de har alle noget de gerne ville have.

"Skal vi høre musik?" Spørger jeg og finder min Ipod frem.

"Ja klart, find en sang." Svarer han og støtter sig med sine albuer.

"Lad os høre One Direction." Siger jeg og sætter Dreaming på.

"Det er da ikke en One Direction sang." Siger han og kigger på Ipod'en med et underligt blik.

"Jo det er. Bare rock bandet." Svarer jeg.

"Er der flere der hedder det?" Spørger han og kigger med et spørgende blik.

"Ja der er. Der er mindst tre band's der hedder det." Svarer jeg, han kigger bare forvirret på mig, hvilket får mig til at grine.

"I'm thinking of you tonight And there's nothing that I want more Than to be by your side And let you grab so tight to me As you whisper the words good night to me Late at night." Starter sangen.

"Den lyder god indtil videre." Siger Zayn og smiler.

"Alle elsker One Direction. De er for fede." Siger jeg og smiler.

"Du skulle blive ved med at smile, det klær' dig." Siger han og blinker med øjet.

"I love you, it's true You mean everything to me Words cannot explain how I feel I must be dreaming when I'm awake." Fortsætter sangen, mens vi begge ligger og lytter til den.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...