He wanna change me-One Direction

Madeline er en helt almindelig 19-årig pige. Hun er glad, sød og elsker sin familie og venner, specielt sin søster Casey. Men det ændres en sen aften, når hende og Casey er på vej hjem om aftnen. Casey bliver ramt af en bil, og dør, sammen med sin kæreste og Madeline's bedste ven. Siden den dag har Madeline ændret sig, meget. Hun har ingen venner, hun bliver mobbet og slået. Men ingen ved hvad hun allerede har været igennem. Men hun holder det for sig selv, hun fortæller ikke engang sine forældre om mobberiet. Men en sommer hvor hendes mor ville have hende ud af hendes facade, melder hun Madeline til et maler-kursus i sommerferien. Madeline nægter til at starte med, men er nødt til at give op i sidste ende. Hun kommer der hen, og møder en helt speciel person, som ikke bedømmer hende på det han ser, men på det hun gør. Hvem er han? Ville hun acceptere ham? Eller ville hun bare se det som enddu et forsøg på udnyttelse? Følg med i Madeline Thunderhill's liv.

121Likes
230Kommentarer
19703Visninger
AA

28. Næsten fuldført!

"Er det slemt?" Spørger Harry mens han kniber øjnene sammen. Jeg dupper forsigtigt på såret med noget vådt papir.

"Nej, det er ikke slemt. Men ikke stå på skateboard mere. Jeg orker ikke at rense sår hver gang du falder." Griner jeg og finder noget vat frem, samt noget rensemiddel til sår. "Det kommer nok til at svide lidt."

"Bare få det overstået." Siger han og spænder i hele kroppen. Jeg lægger forsigtigt vattet på, så han giver en lille lyd fra sig. Jeg mærker en hånd på min arm, og opdager Harry holde fast i mig. Jeg kigger underligt på ham, men smiler så. "Undskyld, men som du sagde, det svider nok lidt."

"Det gør ikke noget, jeg er ligeglad med hvor din hånd er." Smiler jeg og fortsætter med at rense såret. Dybt var det ikke, men beskidt er det blevet. "Så skal vi bare finde et plaster."

"Jeg tror der er nogle inde hos Melody, men hun er her ikke." Siger Harry og rejser sig, selvom man kan se det gør nas.

"Kom med, så finder vi et." Siger jeg og tager fat rundt om livet på ham. Han lægger armen om mig, og begynder at humpe på sit ene ben. Jeg tager et skridt frem, mens han bare følger efter. Men let er det ikke for ham. "Jeg kan godt holde til mere." Siger jeg og hentyder til at han bare holder om mig. Han smiler hurtigt og lægger mere vægt i.

"Er du sikker på at du kan holde?" Spørger han og humper lidt.

"Ja, jeg er ikke en slapsvans." Griner jeg og begynder at gå frem mod kontoret. Jeg åbner hurtigt døren og går hen mod skuffen i kontorbordet. Stadig med Harry på slæb. Jeg roder rundt, uden at finde noget.

"Er der noget?" Kommer det fra Harry som står med hovedet helt nede i skuffen.

"Jeg kan ikke finde noget. Lad os spørger nogle andre." Svarer jeg og vender mig om. Jeg sværger, vores ansigt er så tæt på hinandens at min næse rør hans. Jeg kan hører hans vejrtrækning er meget dyb, og hans hænder har et godt greb om mig.

"Virker det her.."

"Forkert?" Afsutter jeg sætningen og kigger ham dybt i øjnene. "Måske?" Svarer jeg bare.

"Måske?" Spørger han og rynker panden lidt.

"Ja måske." Svarer jeg og lægger min hånd på hans, der stadig hviler på min hofte. Hans læber kommer tættere på mine, mens jeg bare holder mig stille.

"Hey hvor er I?" Lyder en genkendelig stemme som nok er Louis'.

"Bare lad vær' med at svar." Hvisker Harry og kigger mig igen i øjnene.

"Okay." Siger jeg og holder mit blik frosset fast til hans. Jeg kan se han lukker sine øjne og lader hurtigt sine læber snitte mine før Louis afbryder.

"Der er.. I?" Louis' kigger forvirret på os, men vi er hurtige og skubber hinanden væk.

"Ja, her er vi. Du fandt os!" Siger Harry begejstret og slår ud med armene.

"Okay.. Hvordan går det med såret?" Spørger Louis og kigger ned på Harry's knæ.

"Det går.. godt. Vi var faktisk igang med at finde et plaster til det." Svarer Harry igen og smiler bare falsk og stort.

"Ja, det kunne man jo se. Ellers så har Marcy vidst nogen i sin taske." Han peger ud mod de andre der sidder ude i solen på bænken og griner.

"Vi spørger hende om nogle." Siger jeg og smiler. Nu har Louis ødelagt min ellers så perfekte plan! Mange tak altså!

____________________________________________________________________________

Kort kapitel, ved det. Men har lige gået femten kilometer og fået tre vabler, bare for at finde ud af at jeg ikke kan komme med på en overlevelsestur i Sverige:( Så jeg bliver hjemme, laver stil og matematik i tolv timer, yay, not! Men nyd nu kapitlet;)

..random...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...