He wanna change me-One Direction

Madeline er en helt almindelig 19-årig pige. Hun er glad, sød og elsker sin familie og venner, specielt sin søster Casey. Men det ændres en sen aften, når hende og Casey er på vej hjem om aftnen. Casey bliver ramt af en bil, og dør, sammen med sin kæreste og Madeline's bedste ven. Siden den dag har Madeline ændret sig, meget. Hun har ingen venner, hun bliver mobbet og slået. Men ingen ved hvad hun allerede har været igennem. Men hun holder det for sig selv, hun fortæller ikke engang sine forældre om mobberiet. Men en sommer hvor hendes mor ville have hende ud af hendes facade, melder hun Madeline til et maler-kursus i sommerferien. Madeline nægter til at starte med, men er nødt til at give op i sidste ende. Hun kommer der hen, og møder en helt speciel person, som ikke bedømmer hende på det han ser, men på det hun gør. Hvem er han? Ville hun acceptere ham? Eller ville hun bare se det som enddu et forsøg på udnyttelse? Følg med i Madeline Thunderhill's liv.

121Likes
230Kommentarer
19356Visninger
AA

27. Min plan

"Så er vi tilbage! Endnu engang sagde han mindre begejstret." Siger Niall da han for anden gang står i gården.

"Hej!" Siger alle sammen igen og vinker, selvom man kan se at de er ved at blive lidt træt af det.

"Jeg tror jeg smutter i bad." Siger jeg og går hen mod en bagdør, som ligger tæt på mit værelse.

"Men nogen skal altid holde øje med dig. Måske skulle vi gå med?" Spørger Harry charmerende og løfter det ene øjenbryn.

"Klamt." Mumler jeg og går indenfor. Man kan lige høre drengene grine, før jeg går ind på værelset. Jeg finder noge tunertøj, nogle andre bukser, en undertrøje, en hvid tank top, hyggesokker, shampoo og conditioner. Jeg går ud på gangen hen mod fællesbadeværelset, egentlig klamt, vi skal alle bade i det samme rum, og hvem har ikke badet før os derinde? Klamt! Igen? Sjovt så mange klamme ting og personer - Jeg nævner ingen navne; Harry - I verdnen.

"Madeline?" Lød en skinger stemme ude foran døren, møg, jeg har ikke låst, men heldigvis har jeg tøj på.

"Hvem der?" Spørger jeg og går hen mod døren.

"Kimberly her!" Svarer Kimberly, sikke en overraskelse! Den luder skal ikke tale til mig! Bare jeg kunne få hende til at smutte uden at flippe ud!

"Jeg skal desværre i bad nu, er du venlig at gå?" Spørger jeg og kaster rundt med mit tøj og shampoo, så hun tror jeg er igang med at gøre mig klar.

"Når, undskyld. Jeg går bare igen." Siger hun, jeg hører skridt blive svagere. Pyha, jeg slap af med hende. Sikke en lettelse. Jeg ånder lettet ud da skridtene forsvinder, og begynder at tage mit tøj af.

Jeg tænder for bruseren og lader vandet blive varmt, før jeg træder ind. Vandet kører på solenergi, så det tager nok et stykke tid før det bliver varmt. Jeg ved ikke hvorfor jeg tænker på det, men jeg har stadig ikke taget hævn over Zayn, sådan rigtigt. Hvordan skal jeg gøre det? Lægen sagde godt nok at jeg måske har fået en større hukommelsestab, måske kan jeg udnytte det? Men hvordan? Hm... Jeg har det! Den perfekte plan! Jeg tænker det godt igennem, mens jeg træder ind under bruseren.

* * *

"Madeline!" Bliver der råbt. Lige nu føntørrer jeg mit hår, så det er nok lidt svært at komme i kontakt med mig. Jeg slukker hurtigt og flipper håret foran.

"Hvem er det?" Spørger jeg og kigger rundt, men mit hår spærrer mit udsyn.

"Harry her." Jeg fjerner håret foran mine øjne, og opdager Harry stå lige foran mig.

"Hej Harry." Siger jeg, smiler og vinker sødt. Han sender bare et charmerende smil og sætter sig på Zayn's seng. "Hvad laver du her?"

"Keder mig, hvad ellers?" Spørger han og læner sig tilbage, så han kommer ned at ligge.

"Måske lurer du?" Spørger jeg og finder min hårbørste frem.

"Det kunne være en mulighed." Svarer han og blinker til mig. Jeg fniser bare sødt, som enhver normal pige ville ha' gjort. Tåbeligt. Jeg mærker mit hår, det er tørt. Jeg finder et spejl som hænger på væggen og laver en sideskilning. Det ser flot ud. Hestehale er ikke lige mig, kun når det er varmt, men der foretrækker jeg en rodet knold. "Skal du med udenfor eller hvad?"

"Jeg er på vej." Svarer jeg bare og smiler. Jeg finder hurtigt en lipgloss og tager den på. Mine læber føltes altid så tørre. Men nu er det tid til hævn, og jeg har tænkt det hele igennem - Sådan da. Nu skal jeg bare føre personen det rette sted hen, gøre det på det rigtige tidspunkt og håbe på at det lykkedes. Så nu skal jeg til at gå i karakter.

"Hey i to!" Siger Louis glad da Harry og mig træder udenfor, hvor alle de andre sidder.

"Hejsa Lou." Siger Harry glad og prøver at hoppe op på Louis' ryg, og straks begynder de at lave hyp hest rundt i hele gården. "Er der egentloig nogle der har et skateboard? Gården er perfekt til det."

"Jeg tror Payton har." Svarer Elroy usikkert og peger på Payton der sidder begravet i en blok, hvor han er igang med at tegne.

"Hey Pay!" Siger Louis, men han reagerer ikke.

"Payton!" Prøver Harry, stadig ingen reaktion.

"Er det din mor der kommer der?" Spørger Elroy og kigger ud mod horisonten, hvor der ingen er.

"Er min mor her?" Spørger Payton bange og kigger samme vej som Elroy.

"Nej, har du et skateboard?" Spørger Harry og hopper ned fra Louis' ryg.

"Ja klart. Jeg henter det lige." Svarer han og lægger blokken fra sig.

"Kan du overhovedet køre på skateboard?" Spøårger Zayn og vågner langsomt fra en rævesøvn.

"Nej, men det er forsøget hver." Svarer Harry og trækker på skuldrene.

"Skateboard!" Råber Payton og kommer ud fra bygningen, ned i gården og over en rampe på sit skateboard.

"Hey lad mig prøve." Siger Harry og løber hen til ham. Og straks hopper Payton ned, og Harry er oppe. Det ser mega komisk ud, for Harry kan kun køre ligeud. Vent, nu har jeg det. To muligheder for min plan, nu skal Harry bare gøre det jeg forventer. "Rampe!"

"Pas nu på Haz!" Råber Louis hurtigt og overvåger ham som en fuglemor. Og straks falder Harry hurtigt på skateboardet, og glider lidt hen af asfalten. "Ej Harry." Louis løber hurtigt hen til ham. Perfekt, ligesom jeg forventede. Jeg følger efter 'skræmt', og sætter mig på knæ foran ham.

"Er der sket noget slemt?" Spørger jeg og kigger hen på Louis.

"Bare nogle skrammer, men han skal nok have det renset." Svarer han og ruller Harry's ærme op. Igen, perfekt, ligesom jeg endnu engang forventede.

"Jeg tager den, bare sæt dig ovre ved de andre." Siger jeg og får Harry på benene igen. Han ømmer sig lidt, men smiler da. Sært.

"Tak Madeline." Mumler han og støtter sig op af mig. Endelig kalder han mig Madeline! Når han har brug for hjælp.

"Det var da så lidt, men lad os nu komme indenfor og få renset sårene." Siger jeg og smiler. Igen falsk. Intet af det her er sådan rigtigt følt, men nu skal min plan igang.

______________________________________________________________________________

Kan I godt lide at kapitlerne er så lange? Eller skal de være som før? Gad vide hvad Madeline's plan er hva'? Muhahah! Jeg er den eneste der ved det! Eller er der nogen som kan gætte det? Love ya all:*

...random...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...