He wanna change me-One Direction

Madeline er en helt almindelig 19-årig pige. Hun er glad, sød og elsker sin familie og venner, specielt sin søster Casey. Men det ændres en sen aften, når hende og Casey er på vej hjem om aftnen. Casey bliver ramt af en bil, og dør, sammen med sin kæreste og Madeline's bedste ven. Siden den dag har Madeline ændret sig, meget. Hun har ingen venner, hun bliver mobbet og slået. Men ingen ved hvad hun allerede har været igennem. Men hun holder det for sig selv, hun fortæller ikke engang sine forældre om mobberiet. Men en sommer hvor hendes mor ville have hende ud af hendes facade, melder hun Madeline til et maler-kursus i sommerferien. Madeline nægter til at starte med, men er nødt til at give op i sidste ende. Hun kommer der hen, og møder en helt speciel person, som ikke bedømmer hende på det han ser, men på det hun gør. Hvem er han? Ville hun acceptere ham? Eller ville hun bare se det som enddu et forsøg på udnyttelse? Følg med i Madeline Thunderhill's liv.

121Likes
230Kommentarer
19348Visninger
AA

3. Min hverdag, er et mareridt

Jeg sidder med en bog og læser. Halo. Jeg græder hver gang jeg læser den. Tre søskende, alle engle, og en forelskelse. Det mindede mig for meget om mig og min søster. Dagen efter hun døde, gik min hverdag i stå. Jeg spiste ikke, snakkede ikke, lavede ikke noget andet end at sidde og stirre ud i luften, intet lavede jeg. Men nu var jeg var begyndt at læse meget. Mest bøger om død, kærligheden mellem søskende og fantasy. Men aldrig kærlighedsbøger, de var for deprimerende. Men min mor insisterede på at jeg prøvede at læse noget, hvor personen endte lykkeligt, og ikke med at dø, eller være ulykkelig for altid.

"Lille skat?" Spørger min mor henne i døren. Jeg sætter en finger på det ord jeg er kommet til, og vender mit blik fra bogen hen mod hende.

"Mhm." Svarer jeg og venter utålmodigt på et svar.

"Jeg tænkte," Starter hun og går hen mod mig, "Jeg tænkte at du skulle ud at prøve noget nyt?" Spørger hun usikkert.

"Som hvad?" Spørger jeg irriteret, hun sætter sig stille på min sengekant, og lægger en hånd på min bog.

"Istedet for at udelukke dig for verdnen, så kunne du måske starte til noget. Noget her i sommerferien." Svarer hun og prøver at smile.

"Jeg gider ikke." Siger jeg og fjerner hendes hånd.

"Men du er allerede meldt til. Og pengene er betalt og det hele." Siger hun og lægger sin hånd på bogen igen.

"Men så var det spild af penge. For jeg gider ikke." Siger jeg og fjerner hendes hånd igen.

"Madeline Thunderhill, nu tager du dig sammen! Du har ikke været sammen med en eneste ven, ikke én eneste! Vi er bekymrede for dig, kan du ikke forstå det?" Spørger hun strengt og lader en tåre glide ned af hendes kind.

"Jeg gider ikke have en ven. Tænk hvis jeg også mister ham i en ulykke?" Spørger jeg flabet og rejser mig fra min seng.

"Der er ikke noget der hedder gider. Du skal!" Siger hun og går ud. Jubi, jeg skal til at gå til noget dødsygt som alle sikkert mobber mig, som de allerede gør i forvejen.

Jeg bliver hånet, kaldt grimme ting, slået, drillet og udnyttet. Alle syntes jeg er en freak, bare fordi jeg ikke laver andet end at læse. Men de kender ikke min baggrund, den er helt anderledes. Ingen af dem har mistet et familiemedlem, som stod så nær som Casey gjorde.

***

Jeg pakker mine ting, retter på mit tøj og ordner lige mit hår. Jeg havde taget et par mørkegrå stretchbukser på, med lynlås ved anklen, en lysegår t-shirt , en sort cardigan med grå kant og en grå hue, som dækkede halvdelen af mit lange hår. Mine grå sneakers sad perfekt, og matchede mine sorte sokker. Min makeup bestod af en ferskenfarvet eyeliner i den våde kant, en grå øjenskygge som base farve, en lysebrun i globelinjen og lidt mascara. Mit hår var tuperet i bunden, og flettet i en lille fletning, som gik ned lang min højre skulder. Klar til skole, selvom jeg mest har lyst til at lade som om jeg er syg.

Da jeg træder ind i køkkent, står min mor med stort morgenmads bord.

"Idag skal du pusse nusses om. Jeg har lavet stort morgenbord, jeg kører dig i skole og så henter jeg dig bagefter og shopper med dig." Synger hun næsten. Typisk min mor, hun prøver at løfte mit humør, men jeg bliver bare i dårligere humør. Jeg mener, hun knokler løs for at få mig glad, men jeg gengælder aldrig. Jeg er bare til besvær.

"Jeg går bare i skole, og hjem igen." Siger jeg og tager et æble i hånden.

"Men-" "Ikke noget men. Sådan er det bare okay?!" Råber jeg og går ud af døren.

Det siler ned med regn, og alle folk løber med paraplyer og aviser over hovedet. Bortset fra mig, jeg går bare videre, som om solen skinnede. Jeg fandt min Iphone frem og satte One Direction på. Nej ikke det berømte pop boy-band som alle piger dåner over. Nej, det her var et rock-band, et fantastisk et endda. Lost in life var mit yndlings nummer. Det fik mig til at tænke over de gode minder jeg har haft, sammen med Casey.

*Vrum* En bil kører lige op i en vandpyt, og sørger for at jeg bliver pjask våd.

"Idiot!" Råber jeg og rækker f#ck til bilisten. Nu er jeg helt våd, great. Så bliver jeg sikkert mobbet endu mere. Jeg glæder mig til at skolen er forbi, en dag endu.

_________________________________________________________________________________________

Som nogen ved har mit netværk været nede, så jeg har ikke haft mulighed for at skrive, og så har jeg lige fået en ny hund! Så jeg kommer nok for det meste til at skrive om natten, da det er det eneste tidspunkt hun sover:) Håber ikke det gør noget;)

...random...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...