He wanna change me-One Direction

Madeline er en helt almindelig 19-årig pige. Hun er glad, sød og elsker sin familie og venner, specielt sin søster Casey. Men det ændres en sen aften, når hende og Casey er på vej hjem om aftnen. Casey bliver ramt af en bil, og dør, sammen med sin kæreste og Madeline's bedste ven. Siden den dag har Madeline ændret sig, meget. Hun har ingen venner, hun bliver mobbet og slået. Men ingen ved hvad hun allerede har været igennem. Men hun holder det for sig selv, hun fortæller ikke engang sine forældre om mobberiet. Men en sommer hvor hendes mor ville have hende ud af hendes facade, melder hun Madeline til et maler-kursus i sommerferien. Madeline nægter til at starte med, men er nødt til at give op i sidste ende. Hun kommer der hen, og møder en helt speciel person, som ikke bedømmer hende på det han ser, men på det hun gør. Hvem er han? Ville hun acceptere ham? Eller ville hun bare se det som enddu et forsøg på udnyttelse? Følg med i Madeline Thunderhill's liv.

121Likes
230Kommentarer
19804Visninger
AA

10. Løgner

Efter vi havde ligget i skoven, omkring en time, syntes vi det ar på tide at gå tilbage. Hvilket passede helt perfekt, for der skulle vi spise. Kantine damen var sundhedsfreak, så de fleste spiste bare en rundtenommer, og købte resten i de nærmeste supermarked. Selv pigerne, som man jo troede var så ih og åh så sunde, de købte alt muligt usundt stof nede i supermarkedet. Men som altid var jeg outsideren. Jeg spiste hvad der var af mad, også selvom det var grusomt, så maden næsten selv kravlede ned i skraldespanden.

"Tager du med ned i byen, og køber?" Spørger Zayn og finder sin pung frem.

"Nej tak. Jeg spiser bare her." Svarer jeg og begynder at gå mod kantinen.

"Er du sikker? Idag er det vist russisk rødbedesuppe hun serverer." Siger han og kigger ind i kantinen. Han har ret, det er russisk rødbedesuppe, som smager forfærdeligt!

"Bare gå, jeg klarer mig." Siger jeg og går derind, som den eneste.

Alle begynder at gå mod byen, alle sammen, Payton, Elroy, Jewel, Masey, David, Adam, Kimberly og Zayn. Så er der ensomme lille mig.

"Hvad skulle det være?" Spørger kantinedamen. Hendes grå hår stikker en smule ud fra hendes hårnet, og hun har en klam vorte ved overlæben.

"Bare noget rugbrød." Svarer jeg, og prøver at tvinge et smil frem. Hun kaster surt, et stykke rugbrød på min tallerken, og fnyser så.

"Tak." Mumler jeg og går ned mod et af bordene. 

Jeg går hen mod vandautomaten, og får et glas iskoldt vand. "

Undskyld, men det bliver fem kroner tak." Siger en dyb stemme bag mig. Jeg vender mig hurtigt og får vandet galt i halsen. Da jeg kigger ind i personens øjne, opdager jeg at det er Zayn.

"Hvad f#nden har i gang i?! Jeg var ved at blive kvalt i mit eget vand!" Siger jeg irriteret.

"Ej sorry, men jeg er kommet for at spise frokost med dig. Yaa." Hviner han næsten og rækker armene ud i luften.

"Hvorfor spiser du ikke med de andre?" Spørger jeg og går langsom hen mod bordet hvor jeg sidder.

"Fordi jeg hellere ville sidde med dig og spise." Svarer han og smiler. Seriøst? Han ville hellere sidde med en idiot som mig og spise, istedet for at være sammen med de 'populære' og spise? Der er noget galt.

"Hvad er du ude på?" Spørger jeg hårdt og kigger ham dybt i øjnene. Efter alle de gange jeg er blevet udnyttet, har jeg lært en regel: Aldrig stol på nogen. Det var min vigtigste regel.

"Hva' mener du?" Spørger han og rynker panden.

"Du aner ikke hvad jeg har været igennem. Så hvad er du ude på?" Spørger jeg igen og kigger irriteret på ham.

"Intet." Svarer han hurtigt og kigger ned i bordet.

"Løgner." Mumler jeg og rejser mig. Jeg tager min mad og kyler den ned i skraldespanden, og går ind på mit værelse.  ______________________________________________________________________________________________________ Stjal internettet på lejren, stod tidligt op og skrev, publiceredes et kapitel idag og gør jer glade;) skriver så meget jeg kan, og håber i nyder at læse den:)

...random...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...