He wanna change me-One Direction

Madeline er en helt almindelig 19-årig pige. Hun er glad, sød og elsker sin familie og venner, specielt sin søster Casey. Men det ændres en sen aften, når hende og Casey er på vej hjem om aftnen. Casey bliver ramt af en bil, og dør, sammen med sin kæreste og Madeline's bedste ven. Siden den dag har Madeline ændret sig, meget. Hun har ingen venner, hun bliver mobbet og slået. Men ingen ved hvad hun allerede har været igennem. Men hun holder det for sig selv, hun fortæller ikke engang sine forældre om mobberiet. Men en sommer hvor hendes mor ville have hende ud af hendes facade, melder hun Madeline til et maler-kursus i sommerferien. Madeline nægter til at starte med, men er nødt til at give op i sidste ende. Hun kommer der hen, og møder en helt speciel person, som ikke bedømmer hende på det han ser, men på det hun gør. Hvem er han? Ville hun acceptere ham? Eller ville hun bare se det som enddu et forsøg på udnyttelse? Følg med i Madeline Thunderhill's liv.

121Likes
230Kommentarer
19708Visninger
AA

29. Lad mig gå

"Marcy? Har du nogle plaster?" Spørger Harry og humper stille hen til hende.

"Ja, inde på værelset. Kom med." Svarer hun og går hen mod væreslet sammen med Harry. Mens jeg bare sætter mig bedrøvet og sur på bænken. Louis den idiot har lige ødelagt min perfekte plan om at få hævn!

"Så.. Hvad lavede dig og Harry derinde?" Spørger Louis en smule lavmælt og kigger sært på mig.

"Intet." Svarer jeg og kigger ned i jorden.

"Er du sikker? Det lignte det ellers." Spørger han og løfter sit ene øjenbryn.

"Ja, vi lavede ikke noget!" Svarer jeg surt og går igen. Argh! Den dreng går en på nerverne! Først afbryder han min perfekte plan og så tror han Harry og jeg har noget kørende? Ja, som om. Det kunne du spørge om bagefter jeg havde udført planen Louis! Så tak for lort, altså! Gad vide hvornår jeg kan slippe væk fra det her?

* * *

"Madeline!" Bliver der råbt gennem gården. Jeg er igang med at 'skjule' mig, så jeg kan finde på en anden plan. "Madeline!" Kan personen ikke bare holde mund? Jeg har faktisk et privatliv, som er blevet 'krænket' af nogle løgnere. "Madeline!" Jeg giver op.

"Hvem er det?" Spørger jeg og gemmer mig lidt omme bag et træ. Fik jeg sagt at jeg prøver at flygte hen mod skoven? "Harry." Bliver der svaret. Hvad f#nden laver han her?

"Hvad vil du?" Spørger jeg og lader mig lydløst og let falde ned på hug. "Snakke." Svarer han. Men kan høre bladende knase tæt på mig.

"Om hvad?" Spørger jeg og tager min hånd ned gennem bladende og knaser dem, så det giver en skrattenden lyd. Jeg åbner langsomt hånden og lader resterne af bladende flyve med vinden. "Bare sig hvor du er." Svarer han, tænk han ikke ved det endnu. Jeg skal til at åbne munden og sige det, men en hånd bliver lagt over.

"Shh... Vi to skal tale først." Siger en lidt for genkendelig person.

"Om hvad Zayn?" Spørger jeg irriteret og fjerner hans hånd. Hvis han ikke passer på, ender han med et bidemærke. "Om hvad du har gjort." Svarer han og sætter sig hug foran mig.

"Jeg har ikke gjort noget." Siger jeg og kigger ned i jorden. Great Madeline, du har allerede klokket i det. Det er sikkert tyldeigt at høre, jeg lyver. Aldrig været den bedste lyver.

"Lad vær' med at lyv," Siger han og ryster skuffet på hovedet af mig. Se selv! Enhver kan gennemskue mig. Selvom jeg indrømmer de var lidt dumme i starten. "Hvorfor kyssede du Harry?" "Jeg kyssede ham ikke!" Svarer jeg irriteret og knytter min næve en smule.

"Ikke lyv. Louis har fortalt det hele." Louis? Idioten der starter med L? Dén Louis? Jeg stoler bare ikke mere på ham!

"Hvad har han fortalt?" Spørger jeg selvsikkert og lader mig dumpe helt ned på jorden. "At Harry og dig var tæt på kysse." Svarer han og sætter sig ned ved siden af mig.

"Ha! Så har vi heller ikke kysset!" Konstanterer jeg og laver et flabet-blik. Jeg har ret! det har jeg nemelig! Vi har nemolig ikke kysset, men kun tæt på. Det betyder noget!

"Så siger vi det. Men I var tæt på." Siger han og viser nogle millimeter frem med sine fingre.

"Overhovedet ikke!" Siger jeg irrteret og slår hans hænder ned.

"Så siger vi det. Men Harry leder efter dig. Men husk nu på hvad du gør." Siger han hurtigt og kysser mig på kinden. Det gav overhovedet ikke nogen mening! Han er åbenbart ikke sur pågrund af at jeg næsten kyssede Harry?! Jamen så må jeg jo bare gøre det værre.

"Harry!" Kalder jeg og rejser mig op. Der sidder et par knuste blade på min rumpe, jeg børster dem blidt væk og går så hen mod gården. Jeg ser omme bag hjørnet af huset, en skygge der humper hen mod mig. "Harry?" Spørger jeg og går rundt om hjørnet. Selvfølelig støder jeg lige ind i Harry der er lige ved at vælte, hvis han altså ikke havde fat i mig.

"Jamen der er du jo." Siger han og smiler bredt til mig.

"Ja jeg er." Smiler jeg og læner mig længere frem mod ham.

"Ehm.. Hvad har du gang i?" Spørger han og rynker panden.  Jeg lukker blidt øjnene og læner mig længere frem. "Fortsætter der hvor vi slap." Svarer jeg og lader hans læber ramme mine.

______________________________________________________________________________

Argh! Jeg ligger blandt top ti til at vinde konkurrencen!!! Tak til jer alle sammen, fordi i overhovedet gider læse med;) Lot of love from me:*<3 Min profil kommer til at stå på Standby Torsdag og Fredag, da jeg alligevel skal på overlevelsestur i SverigeO_o Men like endelig eller sæt på favroitliste:D

...random...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...