He wanna change me-One Direction

Madeline er en helt almindelig 19-årig pige. Hun er glad, sød og elsker sin familie og venner, specielt sin søster Casey. Men det ændres en sen aften, når hende og Casey er på vej hjem om aftnen. Casey bliver ramt af en bil, og dør, sammen med sin kæreste og Madeline's bedste ven. Siden den dag har Madeline ændret sig, meget. Hun har ingen venner, hun bliver mobbet og slået. Men ingen ved hvad hun allerede har været igennem. Men hun holder det for sig selv, hun fortæller ikke engang sine forældre om mobberiet. Men en sommer hvor hendes mor ville have hende ud af hendes facade, melder hun Madeline til et maler-kursus i sommerferien. Madeline nægter til at starte med, men er nødt til at give op i sidste ende. Hun kommer der hen, og møder en helt speciel person, som ikke bedømmer hende på det han ser, men på det hun gør. Hvem er han? Ville hun acceptere ham? Eller ville hun bare se det som enddu et forsøg på udnyttelse? Følg med i Madeline Thunderhill's liv.

121Likes
230Kommentarer
19772Visninger
AA

31. Jeg er ikke ene om det

Alt er klar. Sengen er sikker for mit hoved, Zenia og Harold kommer ind på det rette tidspunkt og jeg er stadig genial! Og I tænker sikkert; hvad med de andre? De er lige meget, jeg skal kun bruge Zenia og Harold.

"Hvad sker der her?" Niall din idiot! S#rid ud! Jeg skal bare bruge en halv time mere for mig selv! EN HALV TIME! Hører du mig?! "Ingenting, jeg er bare en smule træt." Svarer jeg sødt og gaber falsk. Jeg er født til at blive skuespiller, eller opfinder! 

"Godt så, men så skal du have lov til at være i fred." Siger han og går så igen. Mange tak Nuller Nialler! Vent.. Sagde jeg lige det? Eller rettere - tænkte det? Pas på hvad du bliver til  Madeline! Ikke bliv for sukkersød!

***

"Hvad sker ser Madeline? Du har skrevet jeg skal komme?" Spørger Zenia da han kommer ind ad døren. Wow, Zenia og han - det hænger bare ikke sammen... "Jeg havde det en smule dårligt og fik lyst til lyst til lidt selskab af min kæreste." Svarer jeg med halvdelen af hovedet gemt under dynen. 

"Jamen hvor syg er du?" Spørger han og lægger en hånd på min pande. Jep, den er brandvarm. Radiatorer kan faktisk godt gøre nytte. "Bare en smule, men nok til at jeg ikke orker at rejse mig op." Svarer jeg og tager fat rundt om hans håndled. 

"Skal jeg hente noget at drikke til dig, samt nogle piller?" Spørger han og kærtegner min kind blidt. Jeg nikker bare og vender mig så om på siden. Hans tunge fodskridt bevæger sig langsomt væk fra mig, og en dør smækkes. Madeline is alone in the room..

"Madeline?" Perfekt timing Harold! "Ja." Svarer jeg og skynder mig at sætte mig op i sengen. "Er du herinde?" Spørger Harold og åbner døren på klem. "Bare kom ind." Svarer jeg og lader hurtigt elastikken i mit hår glide ud, så mit hår er løst, med nogle blide krøller. Shorts og en løs top nede i, Madeline ligner for en gangs skyld ikke en enke.  "Hvad sker der her?" Spørger han og lukker døren bag sig. "Jeg har bare savnet dig." Svarer jeg og laver er sad-face, mens jeg går tættere på ham. 

Jeg kan mærke hans brystkasse der går langsomt op og ned. Vejrtrækning; ikke normal, nervøs. Jeg har ham om min lillefinger! "Hvad med Zayn?" Spørger han og skubber mig lidt væk. F#ck! Selvfølelig skal han lige spørge om det! "Hvad er der med Zayn?" Spørger jeg og rykker mig tættere på ham igen. "Han er jo din-" Mere nåede han ikke at få sagt, før jeg lagde mine læber mod hans. 

Hans hænder som er sindsyge kolde, glider langsomt op til min ryg, og spænder bh'en op. Jeg skal have ham, han skal ikke have mig! Jeg bestemmer her! Jeg tager hurtigt min ene hånd op til hans nakke, mens den anden glider ned til kanten af hans bukser. 

"Madeline, stop." Mumler han i kysset. Irriterende dreng! Styr dig, jeg ved du vil! Selvom jeg ikke selv vil, så please kom snart Zayn, ellers ender det her ihvertfald ikke godt! "Hvorfor? Jeg kan mærker du gerne vil." Hvisker jeg lavt og kysser ham igen. Jeg mærker straks hans læber på min hals, og jeg lader et lille lavt uskyldigt støn glide over mine læber. Jeg har ham lige hvor jeg ville have ham!

"Hey Madeline, jeg er til-" Jeg vender mig hurtigt om og ser Zayn stå med et såret-blik og hænderne tomme. Vandflasken ligger på gulvet og pillerne med. "H-hvad sker der her?" Spørger han i små bidder og kigger forvirret på os. 

"Hør Zayn, det var virkelig ikke med vilje." Er Harry hurtig at sige. Haha.. Hvad vil du nu gøre Harry? Du er afsløret!

"Hvad har du gang i Madeline?!" Jeg mærker en hånd tage fat rundt om mit håndled, og klemme til. Er du sindsyg det gør nas! Ikke lige enhver piges drøm at miste livet, ved at få klemt sin hånd.  "Jeg har ikke gjort noget." Piver jeg og skærer ansigt. 

"Hvordan kan du lyve lige nu? Du har f#cking lige kysset Harry her!" Råber Zayn mig op i ansigtet. Okay.. Det her havde jeg ikke regnet med. "Fortæl hvad der foregår.. Nu!" Aldrig nogensinde har jeg set Zayn så vred.. Hans øjne sprutter af vrede og han årer ved halsen bliver tævet synlige når han råber. 

"Slip mig for h#lved da også!" Skriger jeg og river mit håndled til mig. et stort rødt mærke er sat, og min hud føltes som om det er gået ild i den. "Jeg har ikke gjort noget sådan rigtigt, k-" 

"Sandheden!" Bliver jeg afbrudt af Zayn som går tættere på mig.  "J-jam-men.. I ved slet ikke hvordan jeg har det! I har løjet mig op i fjæset, spillet skuespil overfor mig, prøvet at ændre på mig! Til hvad nytte?!" Råber jeg og slår ud med armene.

Jeg kan se forvirring i begge deres øjne, og ryster så derfor irriteret på hovedet.  "Hvis I ikke ved hvad der foregår, så kan I jo bare lyve for at forstå det." Siger jeg med tårer i øjnene, mens jeg tager pillerne som stadig er i beholderen, og går ud på badeværelset. 

"Madeline!" Bliver der råbt, men jeg ignorer det bare. Mit hoved tænker kun på to ting. Et: Jeg skal snart se min søster igen. To: Jeg ville dø nu!

"Smut ud af mit liv! Bland jer udenom! Jeg ville ikke have mere med jer at gøre!" Råber jeg før jeg låser døren lige foran dem. Jeg kan høre banken på døren, men vender bare ryggen til.  Min hud rører forsigtigt den kolde dør, og lader mig glide helt ned på gulvet. Pillerne er stadig i min hånd, låget er stadig på - men ikke meget længere. Jeg åbner det forsigtigt og lader en håndfuld glide ned i min hånd. Så det nu.. Min hånd ryster helt, er det rigtigt? Ja det er! Jeg ombestemmer mig ikke! Det er nu det sker! Jeg ville dø nu. Min hånd glider langsomt hen mod min mund, mens den stadig ryster, men nu bævrer mine læber også. Vær ikke bange for at dø Madeline.. Vær ikke bange...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...