He wanna change me-One Direction

Madeline er en helt almindelig 19-årig pige. Hun er glad, sød og elsker sin familie og venner, specielt sin søster Casey. Men det ændres en sen aften, når hende og Casey er på vej hjem om aftnen. Casey bliver ramt af en bil, og dør, sammen med sin kæreste og Madeline's bedste ven. Siden den dag har Madeline ændret sig, meget. Hun har ingen venner, hun bliver mobbet og slået. Men ingen ved hvad hun allerede har været igennem. Men hun holder det for sig selv, hun fortæller ikke engang sine forældre om mobberiet. Men en sommer hvor hendes mor ville have hende ud af hendes facade, melder hun Madeline til et maler-kursus i sommerferien. Madeline nægter til at starte med, men er nødt til at give op i sidste ende. Hun kommer der hen, og møder en helt speciel person, som ikke bedømmer hende på det han ser, men på det hun gør. Hvem er han? Ville hun acceptere ham? Eller ville hun bare se det som enddu et forsøg på udnyttelse? Følg med i Madeline Thunderhill's liv.

121Likes
230Kommentarer
19700Visninger
AA

14. Hvem er du?

Alting var stadig mørkt. Ingenting kunne man se. Kun mig, lille mig der svævede rundt i mørke. Hvad gør man så? Lever jeg egentlig? Alt det her er så forvirrende. Først løber jeg, lidt efter er jeg besvimet, så ser jeg Casey, jeg kommer til verdnen igen og nu er jeg her. Men hvor er her egentlig?

"Madeline?" Kalder en fjern stemme. Jeg vender mig rundt, men kan ikke se nogen.

"Hvem der?" Kalder jeg skræmt, men ingen svarer. Hvem er det egentlg der kalder på mig?

"Madeline!" Råber en. Et stød kommer gennem mig, smerte og glæde bliver blandet sammen.

Jeg får et chok, og åbner øjnene. Jeg ligger på en hospitalsseng, i et rum fyldt med læger.

"H-hvad laver jeg her?" Stammer jeg med en rystende stemme. En af dem kommer hen mod mig og tager fat om mine skuldre.

"Læg dig ned og slap af. Så kommer din lærer om lidt." Siger han og lægger mig forsigtigt ned. Jeg nikker og falder langsomt ned i sengen.

Det hele var så uhyggeligt her. Læger med masker, lamper med kraftigt lys, hvide og grønne uhyggelige farver, knive, sprøjter, alt ved et hospital er uhhygeligt. Mine øjne falder let i, og lidt efter kommer jeg til drømmenes verden.

"Kom her!" Skriger en pige, mens hun løber efter mig. Jeg løber alt det jeg kan, men er lige ved at snuble for hvert skridt jeg tager.

"Hold dig væk!" Råber jeg og løber videre. Men falder over en træstub, inde i skoven.

"Hvor er pokalen?" Spørger hun vredt, og går helt tæt på mig.

"Hvilken pokal? Hvad taler du om?" Spørger jeg skræmt og prøver at rykke bagud. Men jeg bliver stoppet af et træ bag mig.

"Den din onkel har. Kom med den!" Siger hun strengt og tager fat i mine skuldre. Hun hiver mig op at stå, og finder en kniv frem, fra sin støvle. "Kom med den, eller denne kniv er afgørende." Hvisker hun og lader let kniven røre min hals.

"Stop!" Siger en. Jeg kigger over mod søen, og ser en pige, som ligner Casey, fuldkommen. "Her er det du leder efter. Lad så Madeline gå Tess." Siger hun og kaster en sølvfarvet pokal hen mod os.

"Hvor har du den fra Casey?" Sprger hende Tess, men holder stadig kniven mod min hals.

"Det kommer ikke dig ved, slip hende så!" Siger Casey strengt og går tættere.

"Jeg forlanger også hævn! Den heks til Madeline her, hendes forfædre slog min bedstefar ihjel, midt i en stor jagt på guldskatte!" Græder Tess og strammer grebet om mig. "Hun skal lide, dø, forsvinde sammen med alle de andre forrædere."

"Please, slip mig." Græder jeg og lukker øjnene. "Jeg har intet med det her at gøre." Hvisker jeg og lader en tåre glide ned af min kind.

"Tag mig istedet! Jeg er hendes søster, så tag mig. Godt nok er det hende med kræfterne, men at tage mig kan da være lige så godt!" Råber Casey og går tættere på os.

"Fint nok, men ingen brok bagefter." Siger Tess og slipper mig. Jeg falder langsomt til jorden, og krøber mig helt sammen. Tess går tættere på Casey, så tæt at deres næsetipper næsten rør hinanden.

"Hav det godt Madeline." Græder Casey og lukker øjnene.

"Nej!" Skriger jeg og rejser mig hurtigt. Men forsent. Blodt strømmer ud fra hendes hals, laver en kæmpe blodsø og hendes krop falder langsomt til jorden. "Nej." Hvisker jeg og falder på knæ foran hendes krop.

"Madeline er du okay?" Spørger en. jeg åbner øjnene, og ser en sorthåret dreng stå og kigge bekymret på mig.

"Hvor er jeg? Er hun ikke død?" Spørger jeg skræmt og kigger efter Casey. Men nej, hun er der ikke.

"Madeline, slap af, du drømte." Siger ham drengene, hvem var han egentlig?

"Hvem er du?" spørger jeg og lader min hånd køre gennem mit hår.

"Kan du ikke huske det? Jeg er Zayn." Svarer han og rynker sin pande.

Zayn? Hvem er Zayn? Hvem er jeg egentlig? Jeg kan kun huske en ting, og det er Casey.

_________________________________________________________________________________________

Hahah! Elsker spænding<3 Kan i gætte hvad der er sket? Håber heller ikke det her kapitel er for forvirrende:P

...random...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...