He wanna change me-One Direction

Madeline er en helt almindelig 19-årig pige. Hun er glad, sød og elsker sin familie og venner, specielt sin søster Casey. Men det ændres en sen aften, når hende og Casey er på vej hjem om aftnen. Casey bliver ramt af en bil, og dør, sammen med sin kæreste og Madeline's bedste ven. Siden den dag har Madeline ændret sig, meget. Hun har ingen venner, hun bliver mobbet og slået. Men ingen ved hvad hun allerede har været igennem. Men hun holder det for sig selv, hun fortæller ikke engang sine forældre om mobberiet. Men en sommer hvor hendes mor ville have hende ud af hendes facade, melder hun Madeline til et maler-kursus i sommerferien. Madeline nægter til at starte med, men er nødt til at give op i sidste ende. Hun kommer der hen, og møder en helt speciel person, som ikke bedømmer hende på det han ser, men på det hun gør. Hvem er han? Ville hun acceptere ham? Eller ville hun bare se det som enddu et forsøg på udnyttelse? Følg med i Madeline Thunderhill's liv.

121Likes
230Kommentarer
19709Visninger
AA

22. Hukommelsen vender tilbage

 ”Hvad skal vi nu?” Spørger Louis. Jeg er lige blevet færdig med at lære halvdelen af I wish, og jeg lyder nogenlunde – Syntes jeg – Men drengene syntes jeg lyder fantastisk.

”Ud i skoven og lave sjov.” Svarer Harry og rejser sig. Lave sjov? Hvad mener han med det?

”Lave sjov?” Spørger jeg og rejser mig.

”Ja, tage fis på folk der kommer forbi.” Svarer han og går ud af værelset.

”Det er ok med mig, jeg elsker sjov.” Siger Louis og følger efter.

”Samme her. ” Siger Niall og går efter Louis.

”Jeg vil også med!” Siger Zayn og løber ud til dem.

”Har jeg andre valg?” spørger Liam opgivende og følger efter. Hvad skal jeg så gøre? Jeg gider ikke med ud og lave sjov.

”Hej Madeline.” Siger Elroy da han træder ind. Elroy! Jeg kan jo tilbringe tid med min bror!

”Hey Elroy. Har du lyst til at lave noget?” Spørger jeg og laver små bedende øjne.

”Som hvad?” Griner han og lægger sig i sin seng.

”Mm... Vi kunne tage ud og lave fis med drengene! De laver sjov med folk inde i skoven, så i kunne tage fis på dem!” Svarer jeg og peger gennem vinduet og ud mod skoven, hvor drengene løber rundt.

”Det er fint med mig, jeg skræmmer dem fra vid og sans.” Han griner ondskabsfuldt og gnider hænderne sammen. Spooky.

Vi lister hen mod skoven, mens drengene kravler rundt i træerne som små aber. Mig og Elroy gemmer os under dem og sørger for at ingen af dem kan se os.

”Hvordan gør vi så?” Spørger Elroy og kigger på mig med et smil på læben.

”Det ved jeg ikke, det er dig der er ondskabsfuld.” Siger jeg og sender ham et flabet-blik.

”Men, det er dig som fandt på at vi skulle tage fis på dem, så hvad er planen?” Spørger han og sender mig jeg-har-ret-blik. Sikke nogen blikke vi kan sende, hva'?

”Fint nok, vi kr-” Mere nåede jeg ikke at sige, før Louis er sprunget ned på Elroy's ryg, og Zayn har taget fat om mig bagfra. Og hvad gør man så? Man skriger så højt man kan. ”Arghhh!” Slevfølelig slår jeg så hovedet op i en tyk gren Og jeg skal hilse at sige, det er ikke sjovt! Det gør sygt nas!

”Oh God, sikke et skrig.” Griner Louis og holder Elroy for ørene.

”I er overhovedet ikke sjove.” Siger jeg irriteret og vrider mig fri fra Zayn.

”Come on Maddy. Du må indrømme, det var lidt sjovt.” Siger Zayn med en underlig accent. Pludselig bliver alt sløret, alles ansigter bliver utydelige. Hvad sker der? Jeg holder mig til hovedet, og prøver at se om jeg kan se 'normalt' igen.

”Madeline?” Spørger Elroy. Jeg mærker nogle hænder på mine skuldre, mine ben der knækker sammen, stemmer der siger mit navn kommer ind i mit øre. Men jeg kan ikke se længere, alt bliver sort.

”Madeline? Husk hvem du er.” ”Vågn op, åben øjnene.” ”Nej Madeline, kom nu tilbage.” En masse kalder på mig, men jeg kan ikke svare. Alting forsvinder, og min hjerne bliver fyldt med billeder.

Jeg ser min fortid, mine forældre står sammen med mig i armene, men forsvinder hurtigt igen, det er som om for hvert sekund der går, bliver jeg et år ældre. Jeg ser mig løbe og besvime, jeg ser mig og Zayn i en hospitalsseng, sammen. Mig der sidder inde på værelset og synger sammen med drengene. Alt det der er sket, men hvorfor har jeg gjort alle de ting. Mig og Zayn er ikke sammen, Elroy er ikke min bror, jeg hader at blive kaldt Maddy. Hvad er der sket? ”Madeline!”

Jeg åbner øjnene og ser Louis, Zayn, Elroy, Harry, Niall og Liam, alle bukkede ind over mig. ”Jeg har det fint.” Siger jeg hurtigt og rejser mig.

”Madeline, hvad skete der?” Spørger Harry og går helt tæt på mig.

”Intet, bare et lille slag.” Svarer jeg og går et skridt bagud. Jeg kan huske alting. Alt hvad der er sket, helt fra da jeg var helt lille, til nu.

”Er du sikker? Du besvimede ellers.” Spørger Louis og kigger dybt alvorligt på mig. Hvad skal jeg sige? At jeg lige har set hele min fortid, mens jeg besvimede? Det ville de sikkert aldrig tro på.

”Når, men hvis du er ok, er der ikke noget at bekymre sig om. Hvem tager med hen og spiser?” Spørger Niall og rækker sin arm helt op i vejret.

”Fint nok, vi spørger om vi må få noget mere mad.” Sukker Liam og går hen mod spisesalen. Liam! Han er tilbage, der hvor vi mødtes på flyet, hvor han genkender mig inde på værelset, hvor han spørger hvad han har gjort galt, jeg kan huske alt!

”Kommer du søs?” Spørger Elroy. Søs? Vi er ikke søskende! Hvem har dog sagt det? Vent! Nu kommer det tilbage igen! Zayn fortæller mig Elroy er min bror! Den løgner! Han fylder mig jo med løgn! Mig og Zayn er ikke sammen, Elroy er ikke min bror, jeg faldt ikke bare, jeg besvimede, det minder mig om! De vidste jeg havde hukommelsestab hele tiden, de løj for mig imens jeg havde det! De bedragere!

”Øhm.. Ja, jeg er på vej.” Svarer jeg og følger efter dem. Det her er ikke normalt. Men måske kræver det lidt hævn? Måske kan jeg også fyre et par løgne af? Den der skal rammes først er Zayn, det er sikkert.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...