He wanna change me-One Direction

Madeline er en helt almindelig 19-årig pige. Hun er glad, sød og elsker sin familie og venner, specielt sin søster Casey. Men det ændres en sen aften, når hende og Casey er på vej hjem om aftnen. Casey bliver ramt af en bil, og dør, sammen med sin kæreste og Madeline's bedste ven. Siden den dag har Madeline ændret sig, meget. Hun har ingen venner, hun bliver mobbet og slået. Men ingen ved hvad hun allerede har været igennem. Men hun holder det for sig selv, hun fortæller ikke engang sine forældre om mobberiet. Men en sommer hvor hendes mor ville have hende ud af hendes facade, melder hun Madeline til et maler-kursus i sommerferien. Madeline nægter til at starte med, men er nødt til at give op i sidste ende. Hun kommer der hen, og møder en helt speciel person, som ikke bedømmer hende på det han ser, men på det hun gør. Hvem er han? Ville hun acceptere ham? Eller ville hun bare se det som enddu et forsøg på udnyttelse? Følg med i Madeline Thunderhill's liv.

121Likes
230Kommentarer
19352Visninger
AA

25. Han er bøsse!

"Vi ses næste gang på The Ellen show!" Siger Ellen og vinker til kameraet. Så begynder One Direction sangene ellers bare og alle danser rundt til den. De aner ikke engang hvem de ser op til, nemlig bedragere, hele banden. Jeg kigger rundt i rummet, intet spændene. Alt det her ville enhver teenagepige elske, bare ikke mig, det her er dødsygt!

"Hey Maddy, hvad syntes du om interviewet?" Spørger Louis da han kommer ind ad døren, ja, okay, hvor skulle han ellers komme ind? Gennem vinduet oppe i loftet?

"Det var.. Godt." Svarer jeg usikkert. Ikke ligefrem en mester til at lyve, men det er fint nok.

"Har du haft det sjovt?" Spørger Harry og tager noget vand.

"Sjovt og sjovt, det kan man ikke ligefrem sige." Svarer jeg bare og piller ved mine negle. Sorte, grå og hvide, sikke nogle farver hva'?

"Når, men vi tager tilbage nu, kommer du?" Spørger han og begynder langsomt at tage hans ting. Jeg nikker blot, og følger efter. Indtil videre, har det her været kedeligt.

* * *

"Hej alle sammen!" Råber Niall da han kommer ind i gården på kurset, jeg tror bare jeg begynder at kalde det skole, det minder mere om sådan en. Så, råber Niall da han kommer ind i gården på skolen. Alle sammen smiler og vinker, som 'syg', gør jeg det bare, ellers opdager de det med det samme.

"Hvordan var interviewet? Melody gav os ikke lov til at se det." Siger David bøsset. Okay, jeg er helt sikker på han er bøsse! Hvis ikke, slår jeg mig selv i fjæset med en fjernbetjening!

"Det var ok, Niall blev skræmt for vid og sans af Ellen." Svarer Liam og griner en smule.

"Hahaha! Okay," Stoneface og bøsset grin, kald mig Catherine hvis jeg ikke har ret. "Madeline, Melody ville gerne snakke med dig." Bøsse accent.

"Hvor er hun henne?" Spørger jeg dumt, jeg ved selvfølelig godt hvor hun er, hun sidder på kontoret, men jeg skal jo spille dum, måske kan jeg blive skuespiller? Nej, jeg slår bare den tanke væk.

"Inde på kontoret, som sædvanlig. Hvad er der sket med dig Madeline?" Spørger han og rynker panden. Den bøssede idiot, han har virkelig ingen hukommelse. Jeg har jo 'hukommelsestab'!

"Årh, jamen, så ses vi." Jeg glider let fri af Zayn's greb, og går så hen mod kontoret.

Kontoret er ligeud når man kommer ind af hovedindgangen. Så det er ikke så svært at finde. "Melody?" Spørger jeg, mens jeg banker på døren.

"Kom ind." Bliver der sagt. Jeg åbner forsigtigt døren og kigger rundt, rodet som altid. "Hej Madeline."

"Hej Melody." Jeg smiler forsigtigt og sætter mig så ned.

"Vi skal ud og køre, så op at stå igen." Siger hun energisk og tager en jakke på.

"Hvor hen?" Jeg føler mig som en idiot, en lille tøset, irriteret idiot.

"Til hospitalet, de ville gerne lige undersøge dig. Intet stort." Svarer hun og finder nogle bilnøgler. Intet stort? Hukommelsestab, er det noget stort? Okay, jeg spiller ikke nu, jeg er virkelig lost. Det ser sikkert værre ud udenpå. "Madeline? Du stener."

"Nårh, undskyld, jeg er på vej." Jeg vender mig om og går ud igen. Vent! Nu ville de jo opdage jeg ikke har hukommelsestab længere, hvad skal jeg gøre? Slå mit hoved hårdt så jeg mister hukommelsen igen? Det her må tænkes igennem, hvor længe kan jeg trække tiden ud?

* * *

Jeg har prøvet toiletbesøg, nervøsitet, spillet dum, lavet små uheld, alt har jeg prøvet, men alligevel nået vi hen til hospitalet. Møg! Lige nu sidder vi inde i venteværelset, venter på at de skal kalde mig ind.

"Madeline Thunderhill?" En ung mand står med en mappe i hånden og kigger rundt.

"Ja." Siger Melody og puffer miog blidt i ryggen. Jeg rejser mig op og går hen mod ham, han ser lidt skræmmende ud. Jeg går med nervøse skridt hen mod ham, mens jeg gemmer mine hænder i mine ærmer.

"Ik' være bange, jeg gør dig ikke noget." Siger han og lægger en hånd på min ryg. Læger virker altid perverse, rør ved deres patienter, undersøger deres kroppe, føj hvor klamt.

___________________________________________________________________________________________

Uhh! Hun bliver måske opdaget? Eller gør hun? Please like og favoriser:D<3

...random...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...