He wanna change me-One Direction

Madeline er en helt almindelig 19-årig pige. Hun er glad, sød og elsker sin familie og venner, specielt sin søster Casey. Men det ændres en sen aften, når hende og Casey er på vej hjem om aftnen. Casey bliver ramt af en bil, og dør, sammen med sin kæreste og Madeline's bedste ven. Siden den dag har Madeline ændret sig, meget. Hun har ingen venner, hun bliver mobbet og slået. Men ingen ved hvad hun allerede har været igennem. Men hun holder det for sig selv, hun fortæller ikke engang sine forældre om mobberiet. Men en sommer hvor hendes mor ville have hende ud af hendes facade, melder hun Madeline til et maler-kursus i sommerferien. Madeline nægter til at starte med, men er nødt til at give op i sidste ende. Hun kommer der hen, og møder en helt speciel person, som ikke bedømmer hende på det han ser, men på det hun gør. Hvem er han? Ville hun acceptere ham? Eller ville hun bare se det som enddu et forsøg på udnyttelse? Følg med i Madeline Thunderhill's liv.

121Likes
230Kommentarer
19797Visninger
AA

8. Forsinket elev?

Jeg tørrer mine øjne, og kigger mig i spejlet. Første dag med undervisning. Ingen mobberi indtil videre, men kun en form for skænderi med Elroy. Jeg gik ud fra toiletterne og løb hen til mit værelse, da Elroy så mig.

"Madeline?" Spørger han og tager fat rundt om mit håndled.

"Lad mig være." Siger jeg med en rystende stemme, og vrider mit håndled fri fra hans hånd. Jeg går med hastige skridt hen mod mit værelse, da han griber fat i min skulder.

"Hør Madeline. Det var ikke min mening at såre dig. Jeg havde ingen ide om at en pige som dig levede sådan." Forklarede han og kiggede mig dybt i øjnene. Jeg vidste godt det ikke var meningen, men tilgivelse lige nu var ikke mig. Lige nu skal ingen prøve på noget.

"Jeg er ligeglad. Du kunne bare ha' holdt din k#ft lukket." Siger jeg koldt og fjerner hans hånd fra min skulder. Jeg går med hurtige skridt ind på mit værelse, løber op til min seng og ligger mig ned. Jeg satte One Direction på med hele deres album The light. Mine øjne faldt langsomt i, og jeg endte med at falde i søvn.

"Pas på!" Skreg jeg og rullede ind på fortovet. Men Casey blev slynget ind i forruden. Hendes krop var helt slap, når den bankede mod ruden. Det var som om hun allerede var død da bilen ramte hende. Hendes ansigt og hår var indsmurt i blod og hendes smil var forsvundet.

En irriterende musik vækker mig. Nemlig Walking on sunshine.

"I'm walking on sunshine, Woah." Hver morgen bliver vi vækket af en melodi, havde Elroy forklaret, Elroy. Han kunne ikke komme ud af mit hoved. Hans øjne når han siger undskyld, hans smil når han griner, hans stemme, alt. Det kørte rundt i hovedet på mig. Vent! Sangen! Det er morgen? Har jeg sovet halvdelen af dagen igår? Jeg sukker og lister ud på badeværelset.

Alle mine ting står der. Face wash, skin-tonic, face cream, makeup, håndklæde og hårbørste. Jeg kigger mig selv i spejlet. Mit ansigt er smurt ind i makeup fra igår. Jeg tændte for vandet og skyllede mit ansigt med koldt vand. Derefter face wash, så skin-tonic og til sidst face cream. Jeg går ud igen og finder noget tøj frem. Jeg tog min hvide t-shirt med USA flaget som print i sort og hvid, samt nogle sorte slim bukser og en sort blazer. Jeg fandt mine sorte sneakers frem og nogle armbånd i mørke farver. Jeg løb ud på badeværeslet igen og lagde en mørk makeup som bestod af: Sort øjenskygge, lidt hvid øjenskygge, flydende eyeliner i sort, vandfast eyeliner i sort, mascara, foundation og pudder. Jeg redte mit hår og satte det op i en puf.

Jeg går ud og støder ind i David. "Øhm, undskyld." Mumler jeg og går forbi ham. Jeg løber op til min seng og finder en taske frem. Min notesblok, blyanter, mobil og alt muligt andet.

Jeg går ned af gangen på vej hen til lokale tre. Uheldigvis ved jeg ikke om det er nedenunder eller ovenpå. Men jeg prøver mig frem. Først går jeg hen ad gangen og kigger. Ti, ni, otte, syv og seks. Så må det være nedenunder. Jeg gik stille og roligt ned og kiggede på lokalerne. Et.. To.. Tre.. Fire.. Vent! Tre! Jeg bakker langsomt og går stille og roligt derind.

Da jeg kommer ind, sidder der allerede en anden. Hans hår er sort og hans hud har en flot gylden farve. Han kigger op da jeg går ind. Han nikker lige til mig og kigger så ned i sit bord igen. Jeg møder lige hans øjne. Adam. Ham med pigen. Jeg sætter  mig uskyldigt bagerst i lokalet, hvor jeg plejer at sidde. Bagerst, alene, uden venner, som jeg helst ville have det.

"Godmorgen Adam." Synger Payton og sætter sig ved siden af ham. De sidder helt forrest ved et to mands bord. Kimberly kommer også efter lidt tid med Jewel i rumpen. de sætter sig på den midterste række sammen.

"Ej så du ham igår!" Fniser Kimberly. Jewel grinte bare og smilte stort. Tåbe. Hun bliver totalt udnyttet. Hun er dum hvis hun ikke kan se det.

Efter et stykke tid var alle kommet ind i lokalet. Alle havde en sidemakker, bortset fra mig. Men det havde jeg det fint med, så kunne jeg sidde og fordybe mig i mine tanker.

"Godmorgen." Synger vores lærer. "Jeg er Melody, jeres vikar, eftersom jeres rigtigt lærer Markisna har spist noget dårligt." Forklarer hun og smiler.

"Og vi har en forsinket elev i dag." Fortsætter hun og klapper i hænderne. En dreng med sort opsat hår, gyldenfarvet hud og brune øjne kommer ind.

"Det ham, det ham." Hvisker David og klapper stille i hænderne. Bøsse.

"Som nogen nok ved, så er Zayn musiker. Så vi tænkte han kunne lærer jer om inspiration. Så han kommer til at gå på kurset sammen med jer." Forklarer Melody og smiler, alle begynder at juble, bortset fra mig. Jeg er ligeglad med ham, han er bare et menneske, idioter altså.

"Du kan sætte dig dernede ved.."

"Madeline." Slutter Elroy sætningen. '

"Når Madeline. Sæt dig dernede min ven." Siger hun og skubber ham ned bagerst i lokalet. Han placerer sig til højre for mig og kigger straks på det jeg har tegnet i min blok. Så jeg klapper den hurtigt sammen og kigger mistroisk på ham.

"Hej. Zayn Malik." Præsenterer han sig selv og rækker hånden frem. Men jeg lader min blive på min notesblok og kigger så ligefrem. Han skulle ikke tro jeg var som de andre hunde, kom når han kaldte, gjorde som han sagde, gik efter ham hele tiden. Nej, han skulle bare lade mig være.

_____________________________________________________________________________________________

Tak til alle dem der læser min historie! A lot of love from me<3 Håber i ville fortsætte med at læse den:D Kommer nok også til at skrive lidt meget i de her to dage, da jeg tager på lejr på fredag:( Men lover at smugle en notesblok med, til at skrive;)

...random...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...