He wanna change me-One Direction

Madeline er en helt almindelig 19-årig pige. Hun er glad, sød og elsker sin familie og venner, specielt sin søster Casey. Men det ændres en sen aften, når hende og Casey er på vej hjem om aftnen. Casey bliver ramt af en bil, og dør, sammen med sin kæreste og Madeline's bedste ven. Siden den dag har Madeline ændret sig, meget. Hun har ingen venner, hun bliver mobbet og slået. Men ingen ved hvad hun allerede har været igennem. Men hun holder det for sig selv, hun fortæller ikke engang sine forældre om mobberiet. Men en sommer hvor hendes mor ville have hende ud af hendes facade, melder hun Madeline til et maler-kursus i sommerferien. Madeline nægter til at starte med, men er nødt til at give op i sidste ende. Hun kommer der hen, og møder en helt speciel person, som ikke bedømmer hende på det han ser, men på det hun gør. Hvem er han? Ville hun acceptere ham? Eller ville hun bare se det som enddu et forsøg på udnyttelse? Følg med i Madeline Thunderhill's liv.

121Likes
230Kommentarer
19711Visninger
AA

6. Ankommelsen

Jeg fandt en taxa udenfor, chaufføren stod med et skilt hvor der stod: Madeline Thunderhill. Min mor har bestilt en førsteklasses flybillet, men ikke en ordentlig bil? Taxa'er er bare klamme. Chaufføren er næsten altid en ryger, de sidder med deres klamme hund på forsædet, og sørger for vi ikke angriber dem og de skal altid ha' den dersens vagabond hue på.

"Skal jeg tage deres kuffert frue?" Spørger chaufføren.

"Nej tak, det klarer jeg selv." Svarer jeg og lægger den i bagagerummet.

Regel nummer et på den her tur: Stol aldrig på en taxachauffør! Jeg satte mig ind på bagsædet og fandt min mobil frem. Men nej, selvfølelig løb den tør for strøm, lige i det jeg satte mig ind! Jeg sukker og læner mig tilbage i sædet. Chaufføren kommer hurtigt ind og sætter sig ved rattet.

"Og det var... Her!" Siger han og indstiller sin GPS. Ærlig talt, så ved jeg ikke hvor det er. Kun lidt ude for London, det er noget jeg ved.

***

"Så er vi her!" Siger chaufføren lige ind i hovedet på mig. Jeg må ha' sovet på vej herud, for jeg kan kun huske jeg nåede ind til byen.

"Tak for turen. Jeg tager lige min bagage." Gaber jeg og stiger ud af bilen.

Da jeg stiger ud ser jeg en lejr. To aflange huse som er slået sammen i midten med et pyramide hus. Farverne er lyse, der er en gård i midten og bag ved er der er skov. "Spændene." Mumler jeg og tager min bagage ud af taxa'en.

"Du må ha' det godt." Siger chaufføren og prøver at smile.

"Ja.... I lige måde." Siger jeg nervøst og går hen mod bygningen.

Der er ikke så mange endu. Kun nogle få piger og drenge, som sidder og snakker i solens stråler.

"Hejsa. Mit navn er Elroy. Jeg kan se du lige er kommet." Siger en dreng og smiler stort. Hans hår er brunt med et lille skær af blonde striber, hans tænder er helt hvide og hans øjne har en grønlig farve.

"Ja." Svarer jeg og går videre.

"Her lad mig hjælpe dig rundt." Siger han og tager mine tasker.

"Nej, det er der ingen grund til. Jeg klarer mig fint." Siger jeg hurtigt og prøver at tage dem fra ham.

"Du er alt for selvkørende. Lad nu mig." Siger han og går videre mod indgangen. Indenfor løber der voksne rundt med mapper og papirer.

"Kom, du skal lige checkes ind." Siger Elroy og nikker hen mod et bord. Med små skridt, går jeg hen mod bordet og lægger en seddel.

"Madeline Thunderhill, nitten år." Siger jeg og skubber langsomt papiret hen mod en dame. Hun kigger nøje på sedlen og finder så en nøgle frem.

"Værelset helt nede for enden af gangen." Siger hun, og peger hen mod en lang gang. Jeg nikker og går hen mod Elroy.

"Hvilket værelse?" Spørger han, og kigger nysgerrigt.

"Nede for enden af gangen." Svarer jeg og begynder at gå.

"Fedt! Så har vi værelse lige ved siden af hinanden." Siger han energisk og følger efter mig.

"Hey jeg fik ladrig fat i dit navn?" Spørger han og kigger undrende på mig.

"Madeline." Svarer jeg kort og enkelt.

"Jamen hej Madeline." Siger han og laver et tandpastasmil.

Da vi kommer ned for enden af gangen, låser jeg op og træder ind i et meget lille værelse. Det er et firmandsværelse. To enmandssenge på gulvet, og to enmandssenge på et form for loft, altan, hvad man nu kalder det. Værelset var helt hvidt, bortset fra skrivebordene og sengene.

"Der kommer nok lidt kamp om badeværelset." Kommer det fra Elroy og åbner døren derud. Et badeværelse med en håndvask.

"Badet og toilettet er ude på gangen." Siger Elroy og klør sig i nakken.

"Det er fint nok. Tak for hjælpen." Jeg tager min kuffert og kigger rundt.

"Der ligger en seddel til hver person. Så du skal bare finde den med dit navn på." Siger Elroy og kigger rundt. På de to nederste stod der David McKinsley og Zayn Malik. På de to øverste stod der Madeline Thunderhill og Marcy McKinsley.

"Du er kommet på det specielle værelse." Siger Elroy og kigger rundt.

"Hvad er der så specielt?" Spørger jeg og begynder at pakke mine ting ud.

"I det her værelse deler drenge og piger værelse. På de andre ligger man pige-værelse og drenge-værelse." Forklarer han stille.

"Spændene." Mumler jeg og hænger mit tøj ind i et skab, et meget lille skab.

"Skal du have hjælp med noget, så er jeg lige udenfor dit vindue." Siger han og peger på et stort hvidt vindue. Jeg nikker bare, og fortsætter med at ligge ting på plads.

Alting herinde er så småt. Der er to skriveborde til fire mennesker, en håndvask om morgnen til fire mennesker, og et skab til jakker til fire mennesker. Jeg var da heldig at komme først.

***

Jeg havde pakket ud. Alle mine ting lå pænt. Og mine værdier var låst inde i et lille pengeskab, hver person får. Jeg kigger rundt på alle de ting jeg har klaret. Tænk engang at det tog en time. Jeg går udenfor og hen mod skoven, oppe af et træ. Det er her jeg føler mig tryg. Alene, mellem skovens blade og hvor kun vinden kan høres. Men det bliver hurtigt afbrudt af Elroy som kommer med fuld fart hen mod mig.

"Hvad laver du her? Kom over til os." Siger han og hjælper mig op at stå. Jeg følger lige så stille med ind i gården, hvor alle de andre sidder. "Alle sammen. Det her er Madeline. Madeline det her er Jewel, Payton, Nicky og Alex." Præsenterer Elroy og peger på os hver især.

"Hej Madeline." Siger de i kor og smiler.

________________________________________________________________________________________

Please! Like og favoriser hvis du ikke allerede har gjort det! Skriver så meget jeg kan:D

...random...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...