Jeg forelskede mig i ham... hende... den?

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 jul. 2012
  • Opdateret: 5 jul. 2012
  • Status: Færdig
Denne historie er baseret på virkelige hændelser. Om en pige der forelsker sig i en dreng, hun har mødt tre gange. Hun lærte ham at kende på nettet, og forelskede sig hurtigt i ham, efter første gang de mødtes. De snakkede sammen dagligt, og hvad vigtigere var, hun blev sur på ham, mistede kontakten til ham og fandt senere ud af, at han virkelig ikke var en han.




Forfatter note: Dette er et bidrag til konkurrencen "LOL! Kærlighed på Facebook og Twitter." Så jeg ville sætte pris på hvert eneste like, jeg får, og I skal være mere end velkomne til at komme med konstruktive kommentarer, så jeg i det mindste bare kan blive bedre i det hele taget.

48Likes
44Kommentarer
2728Visninger
AA

1. En ny identitet

Den 2. Februar, 2012 - faktisk nærmere den 3., da klokken er efter midnat

Kære Dagbog

Det er snart lang tid siden, der jeg starter med at forklare. Men jeg ved ikke, hvor jeg ellers skal begynde.

For jeg lærte ham at kende på en internethjemmeside, så trist som noget overhovedet kan være. Han var gemt bag sin karakter, for det er en hjemmeside, hvor man er kendt som sin karakters navn, han spiller sin karakter, og jeg spillede min. Hans var en dreng, min var en pige. De var begge unge. De gik på en skole sammen, og han var faktisk yngre end hende, men de blev alligevel bedste venner, og jeg lærte kort tid efter personen bag karakteren at kende også; han var også en dreng. Han hed Jonas. Han var sød og sjov. En smule kikset, men det var vi alle sammen vel, os inde på den hjemmeside?

Vi skrev sammen dagligt. Han kom fra Horsens, og jeg fra Skanderborg. Der var ikke langt imellem os. Der gik faktisk heller ikke lang tid, før Jonas i virkeligheden blev min bedste ven, selvom vi aldrig havde mødt hinanden. På en måde havde vi vel mødt hinanden før, for vores karakteres møder blev mere og mere, som jeg selv håbede, vores første møde ville blive. Jeg var håbløs dengang; det er jeg udemærket godt klar over. Og endnu mere håbløs blev jeg, da vores karakterer blev kærester.

Vi mødtes i Horsens efter nogle måneder. Jeg mødte Jonas. Og det var fedt. Han var stadig sjov og sød. En smule genert godt nok, og det var da også mig der mest af alt sørgede for at snakken gik. Ja, mine kæber gik næsten helt af led af alt den snakken jeg præsterede. Men det var sjovt. Vi var sammen i et par timer, inden jeg tog toget hjem igen.

Og så spurgte Emilie selvfølgelig, hvordan det var gået, hun er en anden, jeg har lært at kende på samme hjemmeside - hun kender forøvrigt også til Jonas, og var selv ret gode venner med ham på daværende tidspunkt. Jeg fortalte hende selvfølgelig, at det havde været hyggeligt, og alt det man nu fortæller én af sine bedste veninder, når det gælder drenge.

Der gik et par uger og vi mødtes endnu engang, igen i Horsens. Vi gik bare rundt. Vi snakkede. Vi havde det fedt. Det var vildt. Eller så vildt som noget så uskyldigt som at spise sodavandsis, kan være. Og jeg tog først toget hjem igen sent hen på aftenen. Og igen lod jeg Emilie vide, hvordan det var gået, og hun var ellevild. Jeg ved ikke, hvad det var med hende, men det var som om, hun vidste noget, jeg ikke vidste, og som Jonas heller ikke havde fortalt mig. Jeg følte mig faktisk udenfor.. Men jeg fandt da hurtigt ud af det.

For faktisk gik der slet ikke mange dage, før Emilie pludselig sendte mig en sms:

"Vidste du godt, at Jonas er blevet kærester med Ida?"

Hverken Emilie eller jeg brød os synderligt meget om Ida, og det gjorde Jonas sådan set heller ikke. Men det var ikke engang dét, der gjorde mig mest ked af det, for jeg opdagede, at jeg faktisk allerede var blevet forelsket i ham. Jeg forstår ikke, hvordan sådan noget, kan gå så hurtigt men.... det gør det vel bare.. og jeg havde sådan set også kendt til ham i snart et år. Det gjorde ondt at tænke på, at han var sammen med Ida nu. Men så vidste jeg da, hvad de ikke havde fortalt mig. Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle sige til Jonas mere. Hvad var der at sige? Jeg snakkede med Emilie om det. Og alt hun sagde - der dog stadig viste sig at være mere end nok - var; "Jamen, Katrine, du forstår det ikke, vel? Den eneste grund til at jeg er sur på Jonas over, at han er kærester med Ida, er fordi han er forelsket i dig. Og det har han været det sidste halve år. Forstår du det nu?!" Hun var sur. Det var tydeligt. Og jeg var også sur. For hvorfor blev han så kærester med Ida? Jeg havde lyst til at brække mig, men samtidig kunne jeg ikke lade være med at skrive til Jonas, og skælde ham ud over at blive kærester med Ida, når jeg nu var forelsket i ham.... Ja, jeg lod som om, jeg ikke vidste en skid. Jeg var sød ved ham. Men han slog op med Ida faktisk samme aften, og vi aftalte, at vi skulle mødes weekenden den næste uge, så vi kunne snakke sammen om det. Så vi kunne blive kærester, det kunne vi lige så godt have aftalt; Hey, skal vi ikke mødes på næste søndag, så vi kan blive kærester? - men det var der jo ingen der sagde - heldigvis. Dog forventede Emilie, at vi blev kærester. Og det var sådan set i dag, det skulle være sket. Det skete bare ikke. Jonas turde ikke, og jeg ventede på, han skulle gøre noget. Det var trods alt ham, der havde været forelsket i længst tid.... Men som sagt, så skete der ikke noget - overhovedet.

Vi krammede, tog hjem til mig, hvor jeg fik en rose af ham, vi så nogle afsnit af CSI Miami, og så tog han hjem igen, efter vi igen havde krammet hinanden farvel, så ganske akavet som noget kan være.. Jeg var sur på ham. Og samme aften tog jeg til en fest og drak mig så fuld, at jeg endte med at savne med ikke kun 3 forskellige drenge, men også 2 forskellige piger, samt sende Jonas en sms; "Jeg synes, det er synd for dig. Det er nu 4 forskellige mennesker, der har fortalt mig, hvor fremragende jeg egentlig kysser. Jeg håber, du er ked af det. Idiot." - Ja, jeg var dum ved ham. Men jeg fortryder det ikke. Måske jeg faktisk slet ikke er rigtig forelsket i ham, når alt kommer til alt.

......

 

Den 5. maj, 2012

Kære Dagbog

Jeg ved, det er længe siden. Men der har intet været at fortælle. Skolen er gået som den skal, jeg er begyndt at forberede mig til de skriftlige afgangsprøver, og jeg snakker stadig ikke med Jonas. Det er faktisk ganske godt alt sammen. Jeg var det fedt. Jeg er til fest næsten hver weekend, og min liste over mennesker, jeg har kysset med, bliver faktisk kun længere og længere. Det er vildt. Jeg elsker mit liv nu. Jeg har ikke mere at sige. Jeg forsøger at holde dig opdateret. Det går vidst ikke så godt. Jeg må smutte et øjeblik..... Nadine - en pige der også engang var vild med Jonas; der forøvrigt også lærte at kende ham på samme hjemmeside som mig - vil gerne lige snakke med mig. Eller hun har i hvert fald skrevet 77 beskeder til mig på Facebook. Hvad fanden?

........

Shit. Fuck. Lort. Idiot. Spasser. Handicappede møgunge - og jeg kunne blive ved.

Jeg ved næsen ikke, hvordan jeg skal forklare dette.... jeg tror måske bare, jeg dropper det bare.

Jeg indsætter bare samtalen i stedet for.

 

Nadine: "Katrine.... Har du hørt noget fra Jonas?"

Katrine: "Nej, hvorfor?"

Nadine: "Han havde ellers lovet, at skrive til dig..."

Katrine: "Hvorfor, vi er ikke venner længere, jo?"

Nadine: "Nej... men jeg tænkte, du måske gerne ville vide det..."

Katrine: "Nadine.... står der tankelæser i panden på mig eller hvad? Hvad snakker du om?"

Nadine: "Det er bare.... sådan.. altså... Ved du godt, at Jonas faktisk heller Charlotte?"

Katrine: "HAHAHAHAHAHAHHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAH. Omg.. Hvad? Lol.. Wtf? Omg. hahahahahahahhhahahaha. Nej sgu da. Jonas har sgu da ikke... wtf? pik og patter, hvad fanden? Nej, drengen har ikke patter og en vagina. Hvad snakker du om?"

Nadine: "Mh... Jo, hun har... Hun binder sine bryster ind. Jonas hedder Charlotte, og det siger han selv.."

Katrine: "Hvad?"

Nadine: "Jonas er en pige - Charlotte - der gerne vil være en dreng. Derfor spiller hun Jonas. Ja... du kan lige selv snakke med hende om det, hvis det er..."

Katrine: "... Okay......"

 

..... Binder sine bryster ind.... Av, for helvede. Er pigebarnet masochist, eller hvad? Jeg har ikke engang ligge på maven, uden at få ondt i brysterne. Hvordan gør hun? ........ For helvede. Det gør bare ondt på mig at tænke på....

Jeg har ikke styr på mit liv mere. Hvad sker der? What the fuck? Har jeg været forelsket i en dreng.... eller en pige... Hvad? Jonas kom online. Skriver lige til ham.

Og jeg giver lige samtalen til dig, så jeg selv vil kunne følge med i det hele, når jeg faktisk læser, det her shizzle igen om 101 år.

 

Katrine: "Passer det, det Nadine siger, Charlotte?"

Jonas: "Ja.... Det irriterer mig bare lidt, at jeg ikke selv, fik lov til at fortælle dig det."

Katrine: "Hvorfor, jeg behøvede sådan set slet ikke at få det at vide?"

Jonas: "Hvad mener du?"

Katrine: "Jeg havde haft det bedre med, at du bare var Jonas; og altid havde været Jonas."

Jonas: "Hvorfor?"

Katrine: "Du forstår det ikke rigtigt, vel? Det er ikke ligefrem, fordi jeg selv synes, det er fedt, at være vild med en fyr, der faktisk slet ikke er en fyr alligevel."

Jonas: "Jamen det var Jonas du lærte at kende."

Katrine: "Jonas... Charlotte. Er det ikke lidt det samme?"

Jonas: "Nej.... Jeg er Jonas, når jeg vil være det, og jeg er Charlotte, når jeg vil være det. Det er sådan set to forskellige personer, jeg vælger at være på to forskellige tidspunkter...."

Katrine: "Skizofreni ............ Hvornår ville du have fortalt det til mig? Og hvad ville du have gjort, hvis vi faktisk var blevet kærester?"

Jonas: "Det....  ved jeg ikke.... Måske senere. Når vi ligesom var stærke.. sammen? Du ved."

Katrine: "Jeg forstår... Sådan lidt alla: "Nå ja, forresten. Jeg er en pige. Og jeg hedder Charlotte. Jeg håber ikke, du har noget imod, at være blevet holdt for nar. Kysmøs." Det tror jeg ikke lige, Charlotte. Vi ses du. Gider ikke det her mere. Møsmøs."

Fmlfmlfmlfmlfmlfmlfmlfmlfmlfml - det er sandt. Det er forvirrende. Jeg får hovedpine, af sådan noget her. Hvad sker der? Jeg må nok fortælle det til Emilie.

 

Fuck og død. Hvad sker der? Er hele verden bare dum i hovedet, eller hvad?

Jeg magter det ikke. Jeg går i seng nu.... så fuck det lort, at klokken kun er 16. Så kan jeg fandme sove Charlotte langt op på røven på sig selv.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...