Who, what, where, why, when & how?

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 okt. 2013
  • Opdateret: 21 jul. 2014
  • Status: Igang
Eleanor vågner op som en nyfødt vampyr. Hun kan ikke huske noget som helst, fra sit tideligere liv, som menneske. Hun kender ikke engang hendes navn, hendes alder, hvad hun er og hvor hun kommer fra. Men kort tid efter, hun har åbnet øjnene for første gang, dukker der en vampyr op, Ryan. Ryan fortæller hende hvem hun er, hvad hun hedder, hendes alder og hvad hun er blevet til. Men Eleanor virker usikker og forvirret på det hele, men ender med at tro på Ryan. En helt almindelig aften, møde hun mennesket Jordan som siger at han kender hende, og at hun og Jordan er forlovede, enden hun blev overfaldet. Eleanor tror ikke på ham, og begynder at blive bange for ham. Jordan ender med at bevise det hele, og skaber et spørgsmål i Eleanors hoved, som kun Jordan og Ryan kan svare på. Hvem taler sandt? Og hvem ender hun sammen med?

9Likes
1Kommentarer
710Visninger
AA

4. Jordan

"Er du sikker på du ikke kan genkende dette sted?" spurgte Rayn.

"Ja, hvornår skulle jeg havde været her." svarede jeg forvirret.

Vi gik hånd i hånd gennem en stor park, midt i New York. Rayn havde stillet mig det samme spørgsmål, siden vi var kommet til parken. Og jeg ende med at svare det samme igen og igen.

Solen skinnede, det var varmt og passede fint til at have solbriller på, uden det virkede mistænkeligt. 

"Prøv nu at tænke dig godt om, jeg ved du kan huske det, så snart du tænker dig godt om." sagde han.

Jeg så rundt omkring, se om jeg kunne genopfriske min hukommelse lidt.

"Har jeg ... været her mens jeg var menneske?" spurgt jeg usikker på om det overhoved var rigtig.

"Ja, men du har også været her som vampyr."

"Hvornår?" spurgte jeg.

"Tænk dig nu om."

Jeg så rundt igen, jeg vidste ikke hvad det ville hjælpe. For hvis jeg har været her som vampyr, så ville jeg da kunne havde husket det. En vampyr glemmer ikke, i modsætningen til mennesker. Jeg ved godt at alle vampyrer har været mennesker, men alligevel.

Jeg fik over på en stor smuk sø ... Når ja, selvfølgelig. Hvor er jeg dog dum.

"Det var her jeg ... blev vampyr." svarede jeg chokret over jeg ikke kunne huske det.

"Var det virkelig så svært?" sagde han.

Jeg skubbede ham væk fra mig og rystede opgivende på hoved. Jeg gik hen og satte mig ved vandkanten af søen. Ryan gik hen ved siden af mig.

"Det føles... så mærkeligt intet at kunne huske." sagde jeg stille "Kan du huske noget? Fra dit tideligere liv?"

Ryan satte sig ned ved siden af mig.

"Lidt, men ikke så meget. Det er så mange år siden at jeg glemmer det lidt, med tiden." forklarede han.

"Hvad kan du huske?"

"Jeg kan huske... Jeg ville i hæren, mest pga. min far. Men alligevel følte jeg ikke at jeg kunne gøre det." fortalte han.

"Hvorfor?" spurgte jeg forvirret.

"Jo altså, min far var meget langt væk, og ville sikkert ikke overleve. Jeg havde ondt af min mor, men vi havde brug for pengene. Så til sidst gjorde jeg det, for min mor skyld. For min families skyld." forklarede han stille.

Hans stemme blev mere og mere stille, når han talte om det. Sikkert ikke noget lykkeligt minde.

"Familie? Hvor stor en familie havde de?"

"Jeg havde fire mindre brødre og en lille søster." sagde han "Jeg holde meget af min søster. Hun var bogstaveligt tal den mindste. Der var aldrig mad nok, så jeg ende med at dele min mad hende. Havde jeg ikke gjort, havde hun være død af sult for længst."

"Hvad så, hvordan blev du så vampyr?" spurgte jeg.

Jeg var blevet meget nysgerrig, jeg ville høre mere om hans liv.

"Jeg kan ikke rigtig huske det, men jeg vågnede op på en mark. Jeg huske tydeligt at det var vinter, det sneede meget den vinter. Jeg husker en mand og hans kone kom ud til mig og ... Ja aldrig kom ud til en nyfødt, for de er vilde af tørst."

Han lo lidt ved tanken. Jeg kunne ikke finde ud af om han nød det, eller om det bare var ren sarkasme.

"Jeg tog alt deres mad og deres penge, og gav det til min familie, da det blev Jul. Min lille søster ... jeg havde købt en dukker til hende. Hun havde altid ønsket sig en, så hvorfor ikke give hende en til Jul." sagde han.

Han tog en dyb vejrtrækning, selvom han faktisk ikke havde brug for luften.

"Jeg så dem ikke siden. Kun for at beskytte dem, fra mig. Men alligevel ... har der ikke gået en dag, uden jeg tænkte på min søster."

"Hvad skete der med hende?" spurgte jeg.

"Hun giftede sig med en ung rig fyr. Han virkede til at være meget interesseret i hendes måde at være på, og hendes tørst efter viden." forklarede han.

Jeg lo. Ryan lagde sin arm omkring mig og kyssede mig på kinden. Jeg elskede Ryan, det gjorde jeg virkelig. Jeg var virkelig glad for, at jeg havde ham. Han betød alt for mig.

"Det kan godt være jeg har mistet min familie, for mange år siden. Men jeg har dig nu." sagde han.

Hvis jeg havde kunnet rødme, havde jeg sikkert gjort det. Han lod sine finger glide gennem mit hår, jeg elskede når han gjorde det, det gjorde mig rolig. Han bøjede sig stille frem for at kysse mig ... end til en stemme afbrød os.

"Eleanor?" lød en stemme bag os.

Vi vende os begge om. En lyshåret ung mand med en pæn muskuløs krop, så helt chokret på mig. Som så han på et spøgelse.

Jeg så forvirret på Ryan. Han så på mig med et underligt ansigtsudtryk, som om han prøvede at skjulte hvad han virkelig følte.

Jeg rejste mig op og så på manden igen.

"Kender jeg dig?" spurgte jeg forvirret.

Han så mere chokret ud end før, faktisk helt forvirret. Som var det helt indlysende.

"Det mig, Jordan." sagde han.

Jordan? Hvad? Jeg forstod det ikke. Hov vent! Måske kendte jeg ham som menneske?

"Jordan... hvem?"

"Jordan din forlovede." svarede han.

Vent hvad? Forlovede?! Hvad i al verden? Jeg stivnede helt. Jordan gik tættere på mig. Ryan stod hurtigt op ved siden af mig.

"Hvad?" sagde jeg helt chokret og forvirret.

"Din forlovede. Kan du ikke huske mig?" sagde han forvirret "Gud jeg ... jeg troede at du var død."

Jeg så forvirret hen på Ryan.

"Ryan?" begyndte jeg "Hvad forgår der? Hvem er han?!"

"Jeg ved det ikke, har aldrig set ham før." forklarede Ryan uskyldigt.

Jordan så hen på Ryan. Han så meget mistænkeligt på ham.

"Hey, dig har jeg set før. Du arbejdede på Caféen lige udenfor parken." sagde Jordan anklagende.

Jeg så forvirret på dem begge to.

Hvad i al verden skete der her?

Hvem i al verden var ham Jordan?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...