I don't exist (1D fanfic)

Cathleen Laura Daniels, Cathy, er en pige på 16 som bor hjemme hos en voldelig far, da hendes mor døde i et trafikuheld. Hvad sker der når Cathy beslutter sig for at forsvinde.. for altid?

16Likes
6Kommentarer
1515Visninger
AA

4. Del 3. - slutningen

 

*  *  *

 

Fem par sko fik sneen til at knirke, men den lyd blev hurtigt overgået af en latter, der spredte sig mellem de fem drenge. En gåtur var tit hvad de havde brug for. En lille pause fra det stressede kendis liv, men det kunne tit være svært at finde et rigtigt tidspunkt. Denne gang havde de valgt at gå om natten. Kulden var kommet som lidt af et chok for dem, men det gik jo nok. De havde gået i omkring en time nu, og de nød bare hinandens selskab for en gangs skyld. Parken de var kommet til havde altid været Harrys yndlings. Hvorfor, vidste han ikke.

Søen midt i parken passede rigtig godt ind i resten af landskabet. Broen, som gik hen over søen var lavet af træ, som efterhånden ikke var meget værd.

”Hey… Hvad er det derovre?” Liam pegede mod en bænk ved siden af søen. Ved bænken var et par sko, et par sokker og en taske med en trøje i. Harry tog en af skoene op. ”Mon ikke personen fryser?” Spurgte han undrende. Alle drengene så spørgende på hinanden. ”Drenge? Hvem er det derude?” Louis pegede på søen. De vendte alle deres opmærksomhed mod søen og fik øje på en pige. De udvekslede blikke og rettede derefter deres blik mod pigen igen.

 

Harry gispede og de fire andre drenge rettede deres opmærksomhed mod ham. ”Hvad Harry?” Nialls ord trængte ikke igennem til Harry. Verdenen omkring ham forsvandt og hans blik var direkte rettet mod Cathleen, eller Cathy, som hun altid blev kaldt. Harry genkaldte sig mindet fra dengang han havde reddet hende fra Simon, Brian og Martin. Bare tanken om Cathys øjne, lige inden hun løb væk, gav Harry kuldegysninger. Han var ligeglad om han havde fået tæv dengang. Så længe det ikke var gået ud over Cathy, så var han glad. Harry koncentrerede sig om hvad hun havde gang i, siden hun stod midt ude i en sø. Hans mave trak sig sammen og gav ham kvalme, noget sagde ham, at der var noget galt. Harry lagde mærke til noget der dryppede ned i vandet under Cathys arm, og derefter en metalagtig genstand, som faldt ned i vandet.

For Harry gik tiden utroligt langsom, da Cathy lænede sig bagover og lod sig selv falde ned i det kolde vand. Uden overhovedet at tænke spurtede Harry ud i det iskolde vand og havde kun øje for Cathy, som langsomt forsvandt nedad. Med fire drenges råb i baggrunden, kastede Harry sig ud i vandet efter Cathy. Hans hånd strakte sig ud efter hendes og med anstrengelser fik han fat i Cathys håndled.

 

* * *

 

”Harry?” Louis kiggede med et bekymret blik på Harry, som ikke havde rørt sig ud af stedet siden de var ankommet til hospitalet. Med grædefærdige øjne kiggede Harry op på sine fire bedste venner, som stod foran ham. ”Lægen er her…” Liam kiggede tilbage på de andre. Nervøsiteten strålede ud af de fem drenges øjne. Nervøs for dårlige nyheder. Nervøs for Cathys helbred. Nervøs for alt. De hvide hospitals sko nærmede sig med langsomme skridt. Den hvide kittel bevægede sig i langsomme dovne bevægelser og doktoren så bestemt ikke glad ud. Medfølelsen lyste klart ud af hans øjne.

”Vi gjorde alt vi kunne, men på grund af det store blodtab kunne vi ikke redde hende… Jeg beklager dybt.” Med disse ord vendte doktoren sig om og gik langsomt tilbage til sit arbejde. De fire drenge vendte sig mod Harry, som sad og stirrede lige ud i luften. ”Harry?” Zayns stemme trængte ikke igennem og Harry forblev stille.

 

”Kom nu… Kom nu!” Harrys stemme var bedende. Han og Liam havde givet Cathy førstehjælp i nogle minutter nu. I baggrunden kunne man høre Louis og Zayn snakke med hospitalet. Niall sad ved siden af Harry og pressede en trøje mod Cathys åbne sår på hendes arm, som blev ved og ved med at bløde. Det var som om intet kunne stoppe det.

En hosten lød fra Cathy og langsomt åbnede hun øjnene. Hun fik øje på Harrys ansigt, som det første. Tårerne trængte på. Dette kunne ikke være rigtigt. Hun skulle ikke være i live. Hun skulle ligge på bunden af søen… død. Tårerne strøg ned af Cathys kinder og synet af Harrys ansigt fik en vrede til at stige op i hende. Hans våde hårlokker afslørede at det var ham. Det var Harrys hånd, som havde taget fat i hende.

Lyden af en hånd, der ramte en kind fik alle til at vende opmærksomheden mod Cathy, som med sin raske arm, havde slået Harry. Cathy havde brugt næsten alle sine kræfter på at slå Harry.

”Hvorfor Harry… Hvorfor? Jeg skulle være…” Cathys sidste ord var en grådkvalt hvisken. Hun havde ingen kræfter til hele sætningen, men det behøvedes ikke. Harry forstod det fuldt ud, men han kunne ikke tillade det. Frustreret over det hele gik Harry igen i gang med hjertemassage. Tårerne strømmede ned af hans kinder. ”Nej… Nej…” Vreden sneg sig ind på ham. Han var sur. Sur over ikke at kunne gøre noget. Sur på sig selv. Hvorfor kunne de ikke have gået 2 minutter tidligere. Så havde han kunne redde hende. ”Vågn op… vågn op… Det er ikke rigtigt!” Harry mumlede for sig selv med tænderne presset sammen i vrede. Tårerne dannede hele tiden nye baner ned af hans kinder. ”Harry, mand… du kan ikke gøre mere…” Louis’ hånd landede på Harrys skulder og fik Harry til at stoppe førstehjælpen. I Harrys hoved var det ikke for sent, det hele nok skulle gå. Hun var ikke død, men inderst inde vidste han godt det var for sent. Hun var væk. Cathleen Laura Daniels.

 

______________________________________________________

Jeg håber i nød at læse den. Dette var bare en kort historie, som jeg egentlig ikke har brugt særlig lang tid på at skrive.

I må meget gerne trykke 'like' og 'tilføj til favoritter', hvis i kunne lide den, da det ville hjælpe mig utroligt meget. Skriv også gerne en kommentar med både ris og ros. 

 

Tak fordi i læste :)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...