I don't exist (1D fanfic)

Cathleen Laura Daniels, Cathy, er en pige på 16 som bor hjemme hos en voldelig far, da hendes mor døde i et trafikuheld. Hvad sker der når Cathy beslutter sig for at forsvinde.. for altid?

16Likes
6Kommentarer
1512Visninger
AA

2. Del 1.

Cathy stod foran det smalle spejl, der hang på væggen. Revnen der gik skråt igennem, og forvrængede spejlbilledet, gjorde det næsten umuligt at få et klart billede af sit udseende. Det Cathy nu engang kunne se var ikke specielt kønt, synes hun selv, men uheldigvis kunne man ikke selv vælge hvordan man skulle se ud. Hun skævede, for nok tiende gang, over mod den låste badeværelsesdør, som sad skævt i rammen. Malingen skallede af og hængslerne var ikke hvad de var engang. Cathy holdte vejret og lyttede. Hun kunne have svoret på at det lød som om hendes far var kommet hjem. Der gik noget tid hvor Cathy bare stod og lyttede og holdte vejret. Hurtigt begyndte hun dog at trække vejret igen, da det var begyndt at sortne for hendes øjne og hun nær var væltet på det lille badeværelse. Hun havde ikke hørt flere lyde, men hvis tilfældet var at hendes far var hjemme, var han sikkert gået ind for at sove sin brandert ud. Endnu engang rettede Cathy blikket mod det skæve spejl. Hun faldt i staver og stod og studerede sit udseende intenst, helt ned til mindste detalje. Naturligt mørkerødt hår til lidt under skuldrene, som oven i købet var krøllet, grønne øjne, høje kindben markerede af fregner, fyldige læber og ikke helt perfekte tænder. Faktisk var de pil skæve, som nok var grunden til at hun havde bøjle. Cathleen L. Daniels, det var hvem hun var. Hun sukkede uden lyd og redte sit hår en gang igennem, inden hun forsigtigt lirkede låsen til badeværelset op og lyttede da en ekstra gang. Hun kunne høre sin far snorke inde fra sit soveværelse og Cathy erklærede hermed huset for sikkert, eller så sikkert som det nu kunne blive. Alligevel listede hun forsigtigt hen til hoveddøren, gled ned i sine gummisko og hev hættetrøjen med i farten ud. Hun listede forsigtigt døren i og låste efter sig, derefter trak hun hættetrøjen på og trak den godt op om sig. Det var start december og en hættetrøje var ikke nok, men eftersom hun ikke havde råd til andet var hun nødt til at nøjes med det. Hendes gummisko var efterhånden godt slidt og der var i hvert fald 4 huller i hver sko. Cathy sukkede, tændte sin mp3 og traskede rastløs mod centrum. Menneskerne omkring hende skævede til hende som om hun var en pest. Derfor gik de fleste i en stor bue udenom hende, og prøvede deres bedste for ikke at kigge på hende. Kulden var iskold, man kunne sige at vinteren havde valgt at komme tidligt i år. Hun kunne huske sidste år da vinteren først var kommet i slut december, men at det var kommet så pludseligt at hun blev nødt til at bruge sine penge på varme til huset. Hele den vinter brugte hun sit gamle uldtæppe som jakke og der var i hvert fald blevet grint meget at Cathy da hun var dukket op i skolen. Cathy var endelig nået ind til bymidten og hun gik og kiggede lidt på tingene i vinduerne, som hun vidste hun alligevel aldrig ville få råd til. Hun standsede ved et vindue, da en kjole fangede hendes blik. Den var lys mint-grøn, havde ingen stropper, men var dog i mange lag og den sluttede i et slæb, som lå i elegante folder på det fine marmor gulv. Den var smuk. Hvis den havde været hvid havde den mindet om hendes mors brudekjole. I hvert fald af det hun kunne huske fra billeder hun havde stjålet fra sin fars værelse en dag han havde været ude, som han plejede. Cathy ønskede tit at hendes mor var her, da det hele havde været så meget bedre dengang. Godt nok var Cathy kun fire år da hendes mor døde i en trafikulykke, men minderne om hende var svejset ind i hendes hjerne. Cathy fandt ud af at hun havde stået og stirret på kjolen, mens hun var faldet ind i fortiden. Hun opdagede en ekspedient, som kiggede på hende inde fra butikken af. Cathy kiggede hurtigt forlegent ned i de grå fliser og stak hænderne så langt ned i lommerne de kunne komme. Endnu engang traskede Cathy videre. Det var ligeså stille begyndt at sne og sneen lagde sig som en let hvid dug overalt. Cathy satte sig på den nærmeste bænk. Det var koldt, men hun bemærkede det ikke. Depressionen var de sidste par uger begyndt at indhente hende. Hun havde ellers gjort alt for at det ikke skulle ske igen, men intet havde virket. Hun kiggede ud over pladsen hun sad ved. Hun beundrede alle de menneskers travle hverdagsliv. En mor trak af sted med hendes søn, som ikke så ud til at se særlig gammel ud. 5 måske 6 år? Cathy sukkede dybt og rejste sig op og vendte hjemad. Hun kunne vel ligeså godt få dagens tæv overstået. I hvert fald så de ikke blev værre senere.

 

Cathy stoppede op foran hoveddøren, som havde haft bedre dage. Håndtaget hang løst og træets lak farve var falmet. Døren var ikke låst… det var den aldrig. Hun tog i håndtaget og skubbede døren forsigtig op, kiggede ind og lyttede. Lyttede efter tegn på at hendes far var vågnet. Hun kunne høre Tv’et i stuen, så dette var ikke en af hendes heldige dage. Cathy gik ind og lukkede døren så lydløst hun kunne. Da døren var lukket åndede hun lettet ud, men stivnede straks efter da hun mærkede en hånd på sin skulder. ”Du er sent hjemme.” Stemmen skar i Cathys ører og sendte kuldegysninger igennem hendes krop. ”Jeg… Jeg var bare ude.” Cathy hviskede hendes svar, men vidste at hendes far havde hørt hende. Hun vendte rundt så hun stod front mod sin far. Hun lukkede sine øjne stramt i og ventede på slagene, som kom straks efter.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...