Movellas SkriveCamp

Skriveøvelser vi laver på Movellas Campen... De er ikke alle lige vellykkede xD

10Likes
5Kommentarer
886Visninger

1. Onsdag:

 

Beskriv genstand: Flod

 

Det strømmer, det gør dit tøj vådt, det snor sig, det er vildt, det er klart, det er køligt, det er læskende, det er forfriskende, det er en verden af liv, det er en kilde til mad, en båd flyder på det.

 

Beskriv person: Christine, My Legacy

 

Hun er hidsig, hun er temperamentsfuld, hun er bedre til kampsport end de fleste instruktører, hendes far er mafia, hendes hår er sort og glat, hun er spinkel og uden former, hendes øjne er intenst grønne, hun er en enspænder, hun er intelligent, hun er let at provokere, hun er voldelig, hun har en giftig tunge, hun kan dræbe uden at tænke to gange over det, ''simple'' mennesker, med ''simple'' liv irriterer hende.

 

Beskriv noget du hader, rent positivt

Forvirring. Jeg elsker den mulighed det skaber for at vælge. Pludselig ser du to veje foran dig, og de er lige gode. Tænk at man kan få så meget, være så heldig. At være splittet og forvirret er det bedste jeg ved, det åbner helt nye døre. Alt det der ellers er så nøje planlagt, er pludselig en gang af åbne døre, alle lige fantastiske. Så utrolige at man ikke engang kan vælge og vrage imellem dem.

Jeg glæder mig til den næste gang forvirringen igen sætter rod i min krop, og jeg igen kan iagttage, hvordan livet og verden er så fuld af skønne muligheder.

 

Beskriv person: Mike

 

Jeg føler mig tryg sammen med ham, fuldstændig uforklarligt. Det at føle angst er så indgroet i mig, at jeg helt glemmer hvordan det er at være sikker, når jeg ikke er sammen med ham. Han kan få mig til at grine, selv når jeg har det værst, nogen som ingen anden har præsteret, og selv når jeg er urimelig tager han sig tid til at tænke over hvad jeg har brug for. Når han trækker mig ind til sig overvældes jeg af tryghed. Glæde. Lykke, tror jeg, noget jeg har glemt hvad er.

Han har fuldstændig styr på militæret, og kan fortælle mange interessante ting, selvom det fra tid til anden kan blive for meget. Men han er min, og jeg føler mig heldig hver dag.

 

- Er gladest for den om forvirring selv, hvad synes I? :3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...