Alle gode gange 17

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 okt. 2012
  • Opdateret: 2 jan. 2013
  • Status: Igang
Dette er en fortælling om kærlighed. Det er en fortælling om at være fuldstændig besat af en finde den eneste ene. Besat af tanken om, at kærligheden gemmer sig derude, hvis bare man leder længe nok. Det er historien om en ung, naiv håbløs romantikker, der fik sit første kys af Drengen på den anden side af hækken. Det er historien om pigen, der faldt i Odense havn, og historien om hende, der aldrig rigtigt lærte at binde sine snørebånd. Det er en historie om familie, venskaber, forvirring og fortvivlelse.Men mest af alt, er det en historie om Kærlighed.

36Likes
55Kommentarer
3267Visninger
AA

7. SEKS

Jeg kunne sagtens trække jer igennem den smertefulde periode i mit liv, der kom bragende, efter min far fortalte mig, at jeg skulle flytte. Jeg kunne godt fortælle jer om de tanker, der plagede mit hoved, og om skænderierne med mine forældre. Jeg ville også kunne fortælle om samtalen med Kasper, der førte til gråd og store ord. Men i princippet er det hele ligegyldigt. For lige meget hvad jeg skriver eller siger, så ændrer det ikke på, hvad udfaldet blev; At jeg skulle tage mine eksaminer på min skole i Ringsted, og når jeg så havde fået det forbandede papir på, at folkeskolen nu var slut.. Så skulle jeg pakke næsten seksten år ned i flyttekasser, og drage med min mor til Odense, for at hjælpe hende med at starte end nyt liv. Uden Jonathan, uden min far.. Og uden Kasper.

Da vi første gang ankom til Odense, stod det ned i stride strømme. Allerede da vi kørte over Storebælt, kunne vi fornemme hvordan skyerne havde trukket sig sammen, nu tættere vi kom på Fyn. Så da min mor pludseligt parkerede bilen, foran et hvidt rækkehus i Odense, havde regnen for alvor taget fat. Det passede mig egentlig fint. Jeg havde været i et frygteligt humør siden vi forlod Sjælland. Det eneste jeg havde foretaget mig på turen, var jeg knuge min halskæde fra Kasper tæt ind mod brystet, mens jeg igen og igen spillede vores afskedsscene i mit hoved. Jeg vidste jo godt, at Kasper og jeg ikke var ovre. Langt fra. Men når man tænkte på, at han altid havde været Drengen inde ved siden af, så var der pludselig langt hjem til hullet i hækken, mirstenene på Kaspers hus og til hans bløde dobbeltseng. Og det allerværste var, at der var alt for langt til, at jeg nogensinde igen ville kunne smide alt hvad jeg havde i hænderne, og så bare gemme mig inde hos naboen.

Min mor kiggede stolt på mig, da vi stoppede foran huset. ”Nå, hvad synes du så?” Hun smilede stort. Jeg tror faktisk, smilet havde været ægte, hvis vi havde skåret lidt af kanterne. Men jeg havde efterhånden kendt min mor så længe, at jeg vidste, at når hun blottede alle sine tænder, var det som regel et forsøg på at gemme, hvordan hun i virkeligheden havde det. Jeg trak på skuldrene. ”Det er vel fint..” mumlede jeg. Min mor sukkede. ”Mathilde, kan du ikke godt bare prøve at lyde glad?” jeg hævede øjenbrynene, og kiggede irriteret på hende. ”Ihj jo. Hold kæft, hvor er her fedt. Jeg kender alle på den her ø, og så lugter her i øvrigt slet ikke af ko!” og med de ord smækkede jeg bildøren efter mig, og traskede hen mod døren. Jeg lænede mig op af de hvide mursten, mens jeg ventede på, at min mor ville følge efter mig. Hun fik hurtigt låst bilen, og skyndte sig at trodse regnen, for at låse os ind i vores nye hjem. Hun skulede kort til mig, inden hun satte nøglen i låsen. Idet hun åbnede døren, kiggede hun på mig.
”Jeg ved godt, du ikke gider bo her. Men lad os nu bare få det bedste ud af det, ikke?”

Huset var betydeligt mindre end det, vi kom fra. Udover det halfjerser inspirerede køkken, det mellemstore badeværelse, og den, indrømmet, hyggeligt stue, indeholdte huset to værelser. Det ene var et soveværelse, hvor min mor allerede havde fået hendes seng flyttet ind. Det andet skulle så være mit. Værelset i sig selv var ikke specielt stort, men der var plads til min seng, mit skab og mit skrivebord. Og det vel i princippet også det eneste, jeg havde brug for. Jeg havde tilbragt til sidste uge på Sjælland hos Kasper, så min mor allerede havde haft mulighed for at flytte mine ting herover. Hun havde placeret mine møbler der, hvor der nu var plads, og havde efter bedste evne stillet mine nips ting frem. Jeg kiggede forundret hen over det, der nu skulle være min base. Jeg rystede modvilligt på hovedet, imens jeg ledte min taske igennem. Jeg fik fat i den billedramme, der indeholdte et billede af Kasper og jeg. Det var blevet taget sommeren før, da vi havde fejret vores to års dag. Og i det sekund, jeg placerede det på bordet, virkede det en lille smule mere som et sted, hvor jeg faktisk kunne bo. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...