Alle gode gange 17

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 okt. 2012
  • Opdateret: 2 jan. 2013
  • Status: Igang
Dette er en fortælling om kærlighed. Det er en fortælling om at være fuldstændig besat af en finde den eneste ene. Besat af tanken om, at kærligheden gemmer sig derude, hvis bare man leder længe nok. Det er historien om en ung, naiv håbløs romantikker, der fik sit første kys af Drengen på den anden side af hækken. Det er historien om pigen, der faldt i Odense havn, og historien om hende, der aldrig rigtigt lærte at binde sine snørebånd. Det er en historie om familie, venskaber, forvirring og fortvivlelse.Men mest af alt, er det en historie om Kærlighed.

36Likes
55Kommentarer
3361Visninger
AA

5. FIRE

Det er egentlig ikke specielt relevant for min historie, hvad jeg foretog mig, når jeg var i skole. For i det hele taget, betød skole ikke specielt meget for mig. Det var egentlig bare en måde at bruge tiden på, indtil jeg kunne komme hjem til Kasper. Vi tilbragte stort set hver dag i hans pragtfulde dobbeltseng, for vi stenede film og serier, til vores øjne flimrede. Efter mine forældre for alvor var begyndt at skændes hele tiden, var jeg nærmest flyttet ind til Kasper. Min far synets, jeg tilbragte for meget tid derinde. Men så længe jeg stadig lavede mine lektier og fik nogenlunde karaktere, kunne min mor ikke se noget galt i det. Det var en af de ting de kunne diskutere så det rungede i hele huset. Men den dag, da jeg kom hjem fra skole, var der helt stille..

Jeg havde netop smidt cyklen foran huset, og var på vej ind for at pakke min taske om. Min matematiklærer havde besluttet sig for at ødelægge mit liv en lille smule, ved at smide en aflevering oven i lektiestakken. Hvis jeg nogensinde skulle komme igennem bunken, var jeg nødt til at få Kasper til at se på det. Kasper var et år ældre end mig, og var derfor allerede begyndt på gymnasiet. Hans lektier kunne få mine til at ligne børnerim, hvilket egentlig var rart for os begge to. For når Kasper gik i panik over sit eget, og ikke følte, han kunne finde ud af noget selv om, var der altid selvtillid at hente i min matematikbog.
Allerede da jeg åbnede døren, kunne jeg fornemme, at der var noget galt. Problemet var bare, at jeg havde virkelig travlt. Så jeg havde ikke rigtigt tid til at stoppe op, og opdage hvad der foregik. Jeg havde ikke tid til at se den smadrede vase i entréen. Den hoppede jeg bare hen over, på vej op af trappen. Jeg havde ikke energi til at undre mig over kufferten i gangen, den skubbede jeg bare til, så jeg kunne komme ind på værelset. Jeg fik hurtigt pakket mine ting sammen, hvorefter jeg smuttede ud af døren. Hvis bare jeg havde haft tiden, til at gå ud gennem havelågen, i stedet for at kravle gennem hækken. For så havde jeg set, at der manglede en bil i indkørslen. Men jeg havde for travlt.

Kasper lå allerede i sin seng, da jeg kravlede ind af hans vindue. ”hej skat” mumlede han, med hovedet begravet i en fysikbog. Han så så koncentreret ud, at jeg ikke rigtigt ville afbryde ham. Så i stedet rodede jeg min taske igennem, og fandt min historieopgave frem. Jeg sendte Kasper et skjult blik. Langsomt rykkede han tættere og tættere på bogen. Til sidst sad hans næse bogstavlig talt plantet mit i bogstaverne. Jeg kunne ikke holde et smil tilbage. ”er du ikke godt sød at tage dine briller på, skat?” grinte jeg let. Kasper kiggede trodigt på mig. ”Jeg kan sagtens se uden!” Jeg hævede øjenbrynene, og kiggede indgående på ham. ”din næse er så langt inde i bogen, at du ikke engang kan bladre, uden at komme i kambulens med dit ansigt!” Kasper kiggede på mig i ca. 4 sekunder, inden han begyndte at skraldgrine. Så smed han bogen om bag sig, og trak sin krop tættere på min. ”Ved du godt, jeg elsker dig?” spurgte han. Jeg kyssede ham kærligt på den ene kind. ”Det ved jeg godt” han smilede, og aede mit hår. Der gik et par minutter, hvor der ikke var andet sted stilhed. Bare en rar, afslappet stemning, der gjorde, at vi ikke engang behøvede sige noget. ”Jeg elsker også dig” sagde jeg. Og selvom han lå med ryggen til mig, vidste jeg, han smilede.

Efterhånden som aftenen skred frem, blev det klart, at lektierne ikke rigtigt længere var førsteprioriteten for nogle af os længere. Indrømmet, det havde aldrig været min første prioritet. Det var som regel Kasper der skulle overtale mig til, at det nok var en god idé, at lave mine afleveringer. Men lige netop den aften, var der ingen af os, der sagde noget. Vi lod bare fjernsynet køre, mens jeg lå i hans arme og slappede af. Jeg var lykkelig, helt igennem. Lige indtil det øjeblik, hvor døren gik op. Og Kaspers mor trådte ind i lokalet. Jeg har altid haft et godt forhold til Kaspers mor, og jeg mente egentlig også selv, jeg kendte hende ret godt. Men den dag havde hun et udtryk i ansigtet, som jeg ikke kunne tyde. Lige meget hvor mange gange jeg forsøgte, kunne jeg simpelthen ikke greje, hvad der nagede hende. Ikke indtil hun tog fjernbetjeningen fra Kasper, og slukkede for tv’et. Derefter satte hun sig på sengekanten og sagde; ”Mathilde, jeg tror, du skal gå ind til dig selv nu. Din far vil gerne tale med dig.."

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...