Alle gode gange 17

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 okt. 2012
  • Opdateret: 2 jan. 2013
  • Status: Igang
Dette er en fortælling om kærlighed. Det er en fortælling om at være fuldstændig besat af en finde den eneste ene. Besat af tanken om, at kærligheden gemmer sig derude, hvis bare man leder længe nok. Det er historien om en ung, naiv håbløs romantikker, der fik sit første kys af Drengen på den anden side af hækken. Det er historien om pigen, der faldt i Odense havn, og historien om hende, der aldrig rigtigt lærte at binde sine snørebånd. Det er en historie om familie, venskaber, forvirring og fortvivlelse.Men mest af alt, er det en historie om Kærlighed.

36Likes
55Kommentarer
3241Visninger
AA

12. ELEVE

 

Resten af den sommer, hvad der nu var tilbage af den, forsvandt som dug fra solen. Måske fordi jeg brugte de sidste par minutter af min frihed i sengen. Jeg lå som forstenet under min dyne, mens verden fortsatte udenfor. Jeg rejste mig kun for at tisse. I det fleste tilfælde havde jeg ikke engang hverken energi eller appetit til at spise. Kun hvis det var chokolade. Min mor var alvorligt bange for, at jeg ville døse hen i et seriøst koma. Til sidst overgav hun sig, og tilbragte en hel aften sammen med mig under dynen, sammen med slik, chips og dårlige kærlighedsfilm. Det var så slemt til sidst, at hun endda blandede mig en drink.
Men min selvmiddelhed måtte ende på et eller andet tidspunkt, og det fører mig til den næste del af historien; Gymnasiet.

Jeg stoppede op foran skolen, og kiggede overvældet på den gamle bygning. Som jeg stod der, og kiggede forvirret op på de næste tre år af mit liv, virkede jeg pludselig meget lille. Rundt om mig stod flokkevis af drenge og piger. Nogle krammede længe, ved gensynet efter sommeren, mens andre grinet højlydt af noget, nogle havde sagt. Midt i det hele stod jeg, som en eller anden ensom sjællænder, og kiggede på alle de andre. Jeg vidste slet ikke, hvor jeg skulle begynde, eller hvad jeg skulle gøre af mig selv. For en pige, der havde gået hele sit liv på den samme skole, var det meget uoverskueligt, at alle disse fuldstændig fremmede menneske, på en eller anden måde, skulle til at være en del af mit liv. Hvad hvis jeg overhovedet ikke havde noget til fælles, med en eneste af dem? Godt nok havde jeg ikke haft mange venner hjemme i Ringsted hellere, men der havde jeg dog trods alt noget - Kasper.

”Undskyld?” afbrød en stemme. ”Har du en lighter?” jeg vendte mig om, og fik øje på en slank, rødhåret pige. Hun havde kæmpestore grønne øjne, og nogle små, søde fregner henover næseryggen. Hendes hår var klippet af i den ene siden af hovedet, mens resten var krøllet, og sat i en smart frisyre. Hun havde en ring i næsen, og op til flere piercinger i ørerne. ”Desværre, jeg ryger ikke” svarede jeg, og trak let på skuldrende. Pigen smilede. ”Når okay, så må jeg nøjes” sagde hun, og fiskede en pakke tændstikker op fra lommen. Men hun strøg en, kiggede hun på mig. ”Skal du også begynde i dag?” spurgte hun.
Jeg nikkede. ”Jep. Jeg skal gå i 1.A, tror jeg nok”. Hun smilede. ”Det skal jeg også”. Så kiggede hun undrende på mig. ”Er du Københavner?” spurgte hun så. ”Jeg rystede på hovedet. ”Ringsted”.
”Same thing.. Har du boet i Odense længe så?” ”Kun siden juni” svarede jeg, og rystede på hovedet. ”Det er en lang historie..” Pigen smilede stort. ”Så er det godt, du har tre år til at fortælle den”

 Selve skolen var egentlig ikke så enorm. Men til gengæld breder lokalerne sig over en hel masse etager, med kantinen placeret helt øverst. Vi skulle mødes i gymnastiksalen, som viste sig at være et godt valg. På trods af, at det kun var 1.G, der skulle samles, var vi stadig umådeligt mange mennesker. Over alt sad forvirrede mennesker, der alle sammen strålede langt væk af, at være kommet direkte fra folkeskolen. Ved siden af mig sad to piger og talte om græske guder, og foran mig sad en dreng og googlede info om skolen på sin smartphone. Heldigvis havde den rødhårede pige sat sig ved siden af mig. Hvis ikke jeg havde følelsen af, bare at kende nogle en lille smule, så ville jeg føle mig som Palle alene i verden.

Efter hvad der føltes som verdens længste velkomsttale, blev alle, der skulle gå i 1.A, bedt om at følge med op på 3. etage. Efter en fortumlet tur op af trapperne, endte vi i et klasselokale. Mens jeg fandt mig en plads midt i lokalet, ved siden af den rødhårede pige, kiggede jeg spændt rundt på min nye klasse. Jeg ved ikke, hvad jeg havde regnet med, men de fleste virkede faktisk ret flippede i tøjet. Jeg var unægtelig den eneste, der havde taget blazer på, og jeg følte mig faktisk nærmest dum. Hele den hipster mode, som vi plejede at grine af i Ringsted, var åbenbart ualmindelig udbredt i min nye klasse.
Stemningen. blev atter fyldt med forventning, da vores nye lærere stillede sig op foran klassen og præsenterede sig. En høj, beskægget mand smilede varmt udover klassen.
”Velkommen til, unge akademikere!” sagde han højt, med en meget fortælleragtig stemme. ”Se jer godt omkring. Dette er jeres nye base. De mennesker omkring jer, er jeres nye klassekammerater. Det er dem, i vil dele de næste tre år med. Derfor starter vi med, i alle sammen lige kort præsenterer jer. Bare det basale; Hvad i hedder, hvor i er fra.. Den slags. Så går jeg sgu ud og henter kaffe igen” meddelte han, inden han forlod os. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...