Alle gode gange 17

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 okt. 2012
  • Opdateret: 2 jan. 2013
  • Status: Igang
Dette er en fortælling om kærlighed. Det er en fortælling om at være fuldstændig besat af en finde den eneste ene. Besat af tanken om, at kærligheden gemmer sig derude, hvis bare man leder længe nok. Det er historien om en ung, naiv håbløs romantikker, der fik sit første kys af Drengen på den anden side af hækken. Det er historien om pigen, der faldt i Odense havn, og historien om hende, der aldrig rigtigt lærte at binde sine snørebånd. Det er en historie om familie, venskaber, forvirring og fortvivlelse.Men mest af alt, er det en historie om Kærlighed.

36Likes
55Kommentarer
3360Visninger
AA

1. Prolog

 

Alle piger drømmer om et bryllup. Alle piger i verden har taget sig selv i at tænke ”Når jeg skal giftes, så skal..” Selv de piger der påstår, de er i mod bryllupper. Alle har taget sig selv i at drømme om det. For dybest set, så tror jeg, at alle piger er ens inderst inde. Der findes en million forskellige slags piger; Super høje piger, og piger på halvanden meter. Piger med lyst hår og piger med blåt hår. Der findes religiøse piger, der gemmer sig selv til ægteskabet, og der findes piger, de har sex med 5 fyre på en weekend. Udenpå er vi alle sammen unikke, med forskellige udseender, holdninger og værdier. Men på bunden, er vi alle sammen ens. Jeg har i hvert fald aldrig mødt en pige, der ikke inderst inde, var en håbløs romantikker.
Forskellen ligger bare i, at det langt fra er alle, der vil indrømme det. For det er ikke ligefrem på mode at indrømme, at man egentligt helst vil giftes i en hvid kjole, i den kirke man blev døbt og konfirmeret i, mens drømmemanden kniber en tåre ved alteret. De fleste fyre ville løbe skrigende væk, hvis man lagde kortene på bordet på første date og sagde ”nå, men jeg vil super gerne bare giftes!” Og ifølge kvindelogik, så kan vi nemmere overskue at bruge en 5-6 år på at overtale ham til, at han måske alligevel er typen, der gifter sig, end at affinde os med, at han så ikke er den rette. Sådan er vi bare indrettet.

Jeg har altid troet, at når først uddannelse og den slags var overstået, ville den rette mand ligesom bare dukke op. Med forsigtigt smil og voks i håret, præcis som det sker i film. Men sådan fungerer virkeligheden desværre bare ikke. At finde drømmemanden svarer efterhånden til at finde ”Holger”, når alle i bogen er klædt i stribet tøj. Men selv der, giver man jo ikke op. Man indser jo ikke, at ”Holger” måske bare ikke er der. Man bliver ved. Selv når man for 16. gang kommer hjem til en mand, der ligger i sengen med naboens høje, tynde modellignende datter. Men det er faktisk først dér, man kan se forskellen, mellem alle de forskellige piger der findes. For ganske vidst, er vi alle sammen ens inderst inde. Men en kvinde, med en lille smule selvrespekt, vil brænde hans tøj og drukne sorgerne i vin. Det er kun en fuldstændig, helt igennem, hjælpeløst, altoverskyggende håbløs romantikker, der vasker sengetøjet, tørrer tårerne væk og tænker ”Alle gode gange 17”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...