Røde øjne

David er en ung dreng på 16 år der lever livet i Byen Dawson med sin familie, hans bedste ven Aroon, forsvinder en dag på mystisk vis og på trods Davids frygt for skoven og dens mysterier, formår han at samle mod til at finde sin ven.
Men både kærlighed og had i et venskab er ikke hvad der giver gejst til at fortsætte.

9Likes
16Kommentarer
1213Visninger
AA

6. Ydmygelse

Skolen var hård, mere end han havde forventet, med to ugers fravær i baglommen. Det havde ikke gjort godt for mængden af lektier og David var langt bag ud. Mere stressende hverdag, 10 gange så mange lektier end resten af hans klassekamerater. Ingen tid til overs. Det gjorde ham gnaven, men han vidste at hvis han bare holdt lidt ud endnu ville han være på samme stadie som resten af klassen og han ville kunne falde tilbage i den normale rytme. 

Og dog. Aaron var stadig meldt savnet. David anede ikke hvad han skulle gøre, han havde ikke givet op med at finde sin ven, men hans far gav ham ikke lov at gå ud af huset efter skole. Flere gange havde David overvejet at smutte i skoven efter skole inden han tog hjem, men hans far havde lavet en speciel aftale med skolen om at køre ham hjem. Det var ydmygende. 

" David? " - " er du klar til at køre? " lød det fra Patricia, skolens vejleder. 

" Lige 2 minutter " sagde David og sendte kort Patricia et lille smil. Han rejste sig fra sin stol og lod sine bøger dumpe ned i sin taske. 

" Jeg skal lige på wc " sagde han så og svingede sin taske over sin skulder før han forsvandt ud af klasseværelset og ned mod herre toiletterne. Han kunne høre Patricias højhælede sko der fulgte ham. Ikke med ud på toilettet selvfølgelig. Hun stoppede på gangen hvor hun ventede.

Davids blik gled rundt på toilettet men landede så ved vinduet forenden af rummet hvor han langsomt gik hen. Her var ingen, måske fordi alle havde fået fri. Han skubbede forsigtigt vinduet op og lod sig dumpe ned på det bløde græs på den anden side. 

Græsset var pløret efter regn, men det stoppede ikke David i at sætte i løb hen over plænen, sportpladsen og videre op mod en lille gruppe af træer. Tankerne fløj gennem hans hoved - der var gået lidt under 2 uger siden han sidst have ledt efter Aaron, det stak i brystet da han tænkte på det. Han ville jo af hele sit hjerte gerne hjælpe sin ven, håbet om at han måske stadig var i live drev ham fremad. 

Han nåede træerne på kort tid og lod kort blikket spejde sig tilbage over sin skulder mod skolen, han ville være sikker på at der ikke var nogen der fulgte efter ham. Patricia undrede sig sikkert allerede over hvorfor han ikke var kommet endnu. Men han slog tanken ud af hovedet før han så fortsatte ind mellem træerne. Han var endnu ikke nået til skoven, der var langt endnu.   

 

" Burde bare have været taget hjem " mumledem David lavt for sig selv og lod sine fingre glide gennem sit hår i forvirring, træthed og angst. Han var netop trådt ind på skovstien og gik stille, heldigvis så det ikke udtil at blive dårligt vejr, her var lyst, solen skinnede og der var ikke en eneste sky på himlen. Det gjorde ham en smule mere tryg, han kunne ikke holde tanken ud om at det ville blive uvejr igen.  Han rettede sig op og så rundt mellem de træerne, grantræer, egetræer, bøgetræer. Han kunne ikke selv kende forskel, men kunne huske fra historie timerne at det var hvad skoven altid havde bestået af. Bl.a. 

" Forhelved David! " han slog sin håndflade mod sin pande før han surt gik videre ind mellem træerne. Vreden i ham begyndte at stie, han var sur på sig selv over ikke at have ledt efter sin ven. Politiet var stadig på efterforsking efter at finde Aaron, Aarons familie ledte stadig, dog ikke i skoven. Efter 3 dødfald turde ingen bevæge sig derind, mange havde opgivet håbet om at finde Aaron i live. Selv hans forældre havde forberedt sig på at finde ham død. Dog var det anderledes for David, han ville finde Aaron, hans fornuft sagde nej, men hans hjerte sagde at han skulle  blive ved, at der stadig var håb for at han var i live. Det samme havde Aarons bror. - David havde flere gange set Aarons bror på vej mod skoven, taget afsted tidligt om morgenen og kommet hjem sent om aftenen, med samme håbefulde blik som David selv bar rundt på. 

Han kunne stadig høre unsendelsen fra nyhederne forleden. 

'1 ung politibetjent fundet død i udkanten af Dawson skov, ingen ved hvad der er foregået, kun at han havde skilt sig fra sin gruppe og ikke var blevet set hele aftenen før dagens efterforskning var blevet skubbet af. Hans politigruppe fastslår at de ingenting så i skoven den dag - På trods af dette forsætter man efterforskingen af den kun 16årige dreng Aaron Delay - dog stadig uden nogen former for spor' 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...