Røde øjne

David er en ung dreng på 16 år der lever livet i Byen Dawson med sin familie, hans bedste ven Aroon, forsvinder en dag på mystisk vis og på trods Davids frygt for skoven og dens mysterier, formår han at samle mod til at finde sin ven.
Men både kærlighed og had i et venskab er ikke hvad der giver gejst til at fortsætte.

9Likes
16Kommentarer
1211Visninger
AA

4. Virklighed

Regnen stak  mod Davids kinder og fik ham tilbage til den virkelige verden. Han vidste ikke hvor længe det havde regnet, men længe nok til at kunne have gjort ham gennemblødt. Han kunne ikke huske hvor han var, og kunne heller ikke rigtig se det, mørket havde lagt sig over skoven, hvilket måtte betyde at det var blevet aften, måske endda nat. Tidligt morgen kunne det endda også være. Mange spørgsmål ingen svar, det værste var dog at David mærke ved det størkede blod ved hans næse og øre at det han havde oplevet før han faldt om, højst sandsynligt havde været virkeligt. Det skræmte ham, helt ind til benene, kuldegysninger ned ad ryggen, det fik ham hurtigt op i en siddende stilling selvom hans hoved føltes tungt og han var svimmel.  

" oh my god..." mumlede han stille før han lod sine fingre glide ned i mudderet under sig. Han sad nogen sekunder for at samle sig og først da han rejste sig turde han lade blikket tage sig en tur rundt mellem træerne. Her var stille nu, kun vinden der tog i træerne var til at høre, og regnen der ramte jorden. Men det var en fredelig lyd, ingen skrig.

Han tog en dyb indånding før han stille begyndte at gå ned af stien, den retning han mindes han var kommet fra. Hans krop rystede af kulde og hans mave brokkede sig af sult, hans hoved havde det forfærdeligt, som var der en der stod med en hammer og bankede indefra. Han kunne igen mærke tårende presse på og gråden sad som en klump i halsen på ham, kæmpede for at få lov at komme ud, men han holdt igen og gik videre. Han ville ikke græde mere, han ville ikke virke svag. Hvem ville han virke svag overfor? her var jo ingen. Måske ville han bare ikke virke svag overfor sig selv. Det var nok håbet om at være hjemme om lidt der trak i ham. Han ville hjem, han ville hjem under en varm brugser, han ville hjem under en varm brugser også videre i seng. Ja videre i seng. Han var træt og udmattet. Forvirret og på nippet til at bryde sammen. Hvad var der sket med Aaron?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...