Røde øjne

David er en ung dreng på 16 år der lever livet i Byen Dawson med sin familie, hans bedste ven Aroon, forsvinder en dag på mystisk vis og på trods Davids frygt for skoven og dens mysterier, formår han at samle mod til at finde sin ven.
Men både kærlighed og had i et venskab er ikke hvad der giver gejst til at fortsætte.

9Likes
16Kommentarer
1209Visninger
AA

2. Virkelig drømme

 

Vinden der hang i luften var overdøvede næsten stemmerne mellem træerne. Vejret havde ikke været til at råbe hurra over de sidste par dage, vinden havde raset over den lille landsby, som de fleste ville kalde byen Dawson, regnen havde heldigvis stilnet af i løbet af denne onsdag aften, men ellers havde det pisket ned de sidste mange dage, folk var begyndt at tro det aldrig ville holde op, endnu kom der stadig en bye eller to, men det var ikke som de forrige dage. Nej langt fra.

Fodtrin på den våde asfalt kunne høres fra afstand, især i det tempo fyren havde på. Han løb hurtigt ned af gaden på vej mod det blå rækkehus længere nede af gaden. Det række hus han levede i sammen med sin far og lillesøster. Det var normalt ikke stedet han ville løbe hen når noget var på fære, men han var træt, og det var sent.

Faktisk var kl omkring to om natten, normalt ikke lige tidspunktet man havde lyst til at rende rundt udenfor på. Især ikke nu hvor stormen over Dawson stadig hærgede. Men stormen generede ham ikke på nuværende tidspunkt, han nød det. Vinden der rensede luften, regnen der rensede gaderne, lydende der fortalte at naturen stadig var i live, at menneskerne ikke havde fået totalt control over denne verden.

Underligt at han pludselig begyndte at tænke på sådanne ting? - det var ikke noget han før nu havde skimtet en tanke. Men på den anden side. Han følte sig bedre tilpas, han følte en styrke som aldrig før, en fart som aldrig før. Det var som om. Han var en helt anden person.

Vandet under hans fødder plaskede ud til alle sider hver gang hans fødder satte sig i asfalten. Hans tøj var gennem blødt, efter en ny bye var kommet ind over byen. Han lod kort sin hånd feje nogen få svedperler væk fra sin pande, om det var sved eller vand, var han dog alligevel ikke klar over. Måske en blanding.

Gaden føltes pludselig længere, som om han aldrig rigtig nåede frem til huset og vinden skiftede retning, ramte hårdt mod hans ryg. Det jog gennem ham af smerte da hans ben kolapsede på den kolde asfalt og han tumlede hurtigt rundt og gned sine hænder smerterfuldt mod hinanden.

Han følte sig ynkelig men da sårende på hans hænder begyndte at sprække. Dybere, blodigt ned over hans arme, fra såret på hans knæ og op af hans lår, han vred sig på jorden. Skreg i smerte, lukkede sine øjne hårdt i i nogen sekunder. Hvad skete der med ham? Den gode følelse han havde haft i sin krop for få sekunder siden, var helt væk. Pist væk. Erstattet af smerte. Han slog sine øjne op og stirrende direkte ind i et par røde øjne.

 

Et skrig spredte sig i værelset og David fløj op at sidde i seng mens hans hænder gled rundt på hans krop i panik. Sveden dryppede fra hans pande og hans krop rystede.

,,Mareidt” mumlede han langsomt for sig selv da hans blik langt om længe fik taget sig en runde på værelset. Han havde haft mareidt, ikke mindre. Han sukkede lettet over at hans krop ikke var fyldt med dybe åbne sår. Blod.

Han kom i tanke om Aaron og greb om sin mobil der lå på natbordet ved siden af hans seng. Han fik hurtigt tastet Aarons nr ind og lod mobilen glide op til hans øre mens han sad stille. Hans hjerte sad i halsen på ham og hans vejrtrækning var forpustet. Hvad nu hvis Aaron ikke tog sin mobil. Var det der skete i skoven rigtig? Var hans drøm. Hvad var der med hans drøm? Var Aroon virkelig forsvundet?

Han lyttede til opringnings tonen i mobilen og ventede. Han kunne ikke andet end at vente. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...