Røde øjne

David er en ung dreng på 16 år der lever livet i Byen Dawson med sin familie, hans bedste ven Aroon, forsvinder en dag på mystisk vis og på trods Davids frygt for skoven og dens mysterier, formår han at samle mod til at finde sin ven.
Men både kærlighed og had i et venskab er ikke hvad der giver gejst til at fortsætte.

9Likes
16Kommentarer
1212Visninger
AA

5. Udmattelse

Udmattet og helt ude af stand til at tænke klart stod David under den varme brugser, hjemme i sit trygge hjem. Han var stadig skræmt efter alt hvad der var sket de sidste dage. Han havde ingen idé om hvad han skulle gøre. Han forsøgte bare at indtil videre skubbe tankerne omkring det det var sket, væk. Han kunne ikke overskue at skulle tænke på alt det nu. 

 

David havde sneget sig ind i huset og ud på badeværelset uden at blive opdaget. Egentlig var han ikke sikker på der var nogen hjemme, huset var overraskende stille. Måske var det fordi folk sov? Han havde stadig ikke fået kigget på uret, hvilket betød at han stadig ikke vidste hvad klokken var. Så han regnede bare med at folk sov, at det var derfor der intet fjernsyn kørte, intet lys var tændt og... 

 

Ingen bil holdt i indkørslen. 

 

Hans blik hvilede et par sekunder ud i luften før han rynkede panden undrende for sig selv. Hvorfor var bilen der ikke? Det slog ham pludselig at han ikke anede hvor længe han havde været væk, måske var hans far ude at lede efter ham?  Han slukkede vandet da han var blevet vasket ordenligt ren for halv størknet blod, græs og mudder. Han trådte ud på det blanke gulv og viklede et håndklæde om sig før han trådte hen foran spejlet hvor han med en hurtig bevægelse fik tørret det værste dug af så han kunne se sit ansigt. Små rifter ved kæben og hen over øjet var alt der kunne ses i hans ansigt. Han kunne dog sagtens forestille sig hvordan hans krop ville se ud når de blå mærker begyndte at vise sig, men indtil videre så det ikke voldsomt slemt ud. Hans hænder var de værste, det havde krævet lidt at få pillet de små perlesten ud af håndfladerne, men det var lykkes rimelig godt for ham til sidst. 

 

" Far? " lød det fra David idet han trådte ind i rummet der førhen havde været hans forældres soveværelse, nu var det et kontor med en enkelt seng i det ene hjørne. Davids far havde ikke kunne opholde sig i rummet efter moderen død og derfor valgte han at fjerne alt ved det som det havde været før. Der var ingenting at høre eller se i lokalet så han vendte om på hælen og bevægede sig ind i stuen hvor han satte sig i sofaen, pakkede sig godt ind i et tæppe og tændte for fjernsynet hvor nyhederne bragede ud i rummet.

 

16årig dreng er meldt savnet, han er ikke set siden onsdag aften hvor en tur i skoven havde været en aktivitet sammen med en ven, Aaron Delay er navnet på den efterlyste, han er omkring 178cm høj, spinkel af byggelse, han har sort kort hår og blå øjne. Vi har intet aktivitet fra ham siden onsdag aften. - Skoven i Dawson vil blive spærret af mens vi undersøger området. Hvis i høre eller ser noget til den unge dreng bedes i kontakte den lokale politistation. 

 

David havde rygget sig helt hen til skærmet og billedet skiftede til skoven hvor han for mindre end en time siden havde forladt. Billedet klippede hen til nogen billeder af Aarons familie, hans bror, hans mor og far. Det var da ikke længe siden han havde snakket med Aarons bror? sagde han ikke at han bare var taget i skole? 

Davids blik røg ned i bundlinjen af nyhederne for at tjekke dato, det var søndag. Havde han været i skoven siden torsdag morgen? Han blev pludselig svimmel igen og lod sin hånd hvile mod sin pande før han rejste sig og bevægede sig mod trappen til hans værelse.

Han kunne høre fjernsynet i baggrunden men kunne ikke få fat i flere ord som udsendelsen kom med. Han nåede knap nok hen til sengen før han drattede om og faldt i søvn. Dog var det ikke en rolig søvn han fik, mareridt om og om igen forstyrrede hans nattesøvn, og han kunne ingenting gøre. Selvom hans krop og tanker kæmpede for at rive sig løs fra de skræmmende billeder der fløj forbi hans øjne, kunne han ikke. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...