A Broken Heart

Selena er det man kan kalde en "populær" pige. Hun er social, udadvendt og får en masse respekt rundt omkring i byen. Hun har en kæreste, Christian. Han er en af de slemme drenge. Han ryger, tager stoffer og så meget andet. Selena og Christian ender op i et skænderi om en anden pige, Julie, som er Christians ekskæreste. Selena slår op med Christian og lægger mærke til en af drengene som man ikke rigtig ser så meget til, David. Han er stille og rolig, nede på jorden og anderledes. Han viser Selena en helt ny side af verden som hun aldrig har set før. Der går ikke længe før Christian opdager at Selena er faldet for David, og han blander sig straks. Der opstår en masse vold mellem de to drenge. Men hvem vil Selena vælge? Hendes ekskæreste som hun har været sammen med i 3 år? Eller den håbløse romantiker, David?

9Likes
12Kommentarer
1001Visninger
AA

5. Kapitel 4

"Så du er enebarn?" spurgte jeg forsigtigt. "Faktisk, er jeg adopteret" svarede han stille og kiggede ned i jorden. "Det er ikke noget du skal flove dig over." "Nej. Det ved jeg. Men... Det er anderledes. Du vil ikke kunne forstå det." Jeg nikkede kort, og blev enig med mig selv om, at jeg burde respektere at han synes jeg ikke var klog nok til at forstå det. Vi gik tavse i noget tid. "Hvad lavede du enlig i skoven igår?" jeg kiggede op og fik øjenkontakt med ham. Pis også, hvad skulle jeg sige? Jeg åbnede munden for at skulle sige noget, men glemte det straks, og lukkede munden igen. Nervøsiteten voksede i mig. Jeg kunne for det første ikke fortælle ham sandheden, da jeg igår - ude i skoven - havde fortalt ham at jeg havde været single i et stykke tid. Jeg vidste ikke selv hvorfor jeg sagde det, det røg bare ud af munden på mig. Efter et stykke tid havde jeg bestemt mig for ikke at kunne vende tilbage til at "det var for sjov", eftersom jeg allerede havde opdigtet for meget. Men jeg ville heller ikke betragtes som en løgner. Det overraskede mig i den grad også, at han ikke vidste det omkring mig og Christian. Vi var jo skolens højdepunkt hvert år til skoleballet. For det andet, så var der noget ved ham der gjorde, at jeg godt kunne lide at han betragtede mig som en af de afslappede typer. Ligesom ham. Jeg ved ikke hvad det skyldtes, måske var det hans uskyldighed der gjorde, at jeg ikke ville føle mig så "bad girl" agtig og så skyldig. "Jeg var ude og løbe mig en tur." "Flot løbetøj du har dig" grinede han. Jeg kiggede med alvorlige øjne på ham, og han blev nok selv klar over, at jeg ikke havde så mange penge. Men det værste var, at det havde jeg. Min far ejede Kings & Queens, og min mor var tysk bankdirektør. Han stoppede straks med at grine og lod sin øjenlåg lukke i. "Det..." han holdt en lille pause, "må du virkelig undskylde. Det var ikke ment på den måde." "Det er okay. Mine forældre har ikke så mange penge. Ligesåvel har jeg heller ikke så mange." "Det er jeg ked af at høre." "Det skal du ikke være" svarede jeg med en rolig stemme. "Men skal vi tage en tur rundt om søen igen? Jeg skal alligevel også have købt en is." Han nikkede og fulgte med. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...