Alone

Katrine har altid været en outsider og har aldrig rigtigt haft nogen venner, hendes far slår og hendes mor bliver ved med at ringe til hendes far og det ender altid med et skænderi. Hun er langsomt holdt op med at tro på at livet rent faktisk er noget værd og begynder at overveje selvmord.

4Likes
6Kommentarer
717Visninger
AA

2. Selvmord?

Jeg rejste mig op fra sengen og gik hen til mit spejl der var i hjørnet at mit værelse. Min mascara var tværet ud i mit ansigt, så jeg forsøgte at rette lidt op på det. Jeg fjernede mascaraen. Jeg var træt og gad ikke at lægge noget nyt på så jeg droppede det. Der var helt stille i huset så jeg regnede med at min far sov. Jeg pakkede lydløst min sidetaske for ikke at vække min far. Jeg åbnede døren og kiggede ud i stuen. Min far var der ikke. Nu kiggede jeg forsigtigt rundt om hjørnet ind til hans værelse. Døren stod åben og der var ingen der inde. Det undrede mig. Han plejede først at tage på arbejde klokken 9. Jeg kiggede op på uret der hang på væggen. Klokken var kun 10 minutter i 8. Pludselig hørte jeg døren til køkkenet springe op bag mig. Jeg vendte mig forskrækket om og kiggede hen på min far der stod halvt ude af køkkendøren.

"Hvorfor lukkede du mig ikke ind igår?!" Sagde han højt og vredt. Jeg bakkede hurtigt ud imod gangen og væk fra min far, men har gik i et hurtigt tempo hen imod mig. 

"Er der noget du holder hemmeligt for mig?!" Råbte han efter mig. 

"Nej." Sagde jeg nervøst. Jeg var kommet hen til fordøren nu. 

"Løjner! Fortæl mig det!" Jeg stod med ryggen til døren og tog fat i håndtaget. Min far kom tættere og tættere på. Jeg rev døren op og løb ud, men lige inden jeg nåede ud greb han fat i min jakke. I et hurtigt ryk fik jeg taget jakken af og jeg løb ned af trappen. Min far kastede jakken hårdt ned i jorden med et brag der rungede i hele opgangen. Han råbte et eller andet efter mig som jeg ikke hørte. Jeg spurtede ned af trappen og bragede ud igennem døren. Jeg satte farten ned og gik lettet hen imod skolen og trak min mobil op af lommen. Jeg kiggede på klokken. SHIT! Klokken er 10 minutter over 8! Tænkte jeg og begyndte at løbe hurtigt hen imod skolen. Da jeg nåede frem og bragede forpustet ind af døren til klasseværelset kiggede min fransk lære irriteret på mig og de andre elever grinede af mig. Jeg kiggede ned i gulvet og sagde forsigtigt undskyld og gik hen imod min plads. Jeg smed min taske på gulvet og satte mig på stolen. Jeg sad alene ved mit bord. Der var aldrig nogen der gad sidde ved mig. En papir kugle ramte mig i hovedet. Jeg kiggede til siden hvor den havde ramt mig. Der sad drengen fra igår og grinede af mig. Foran ham sad en pige ved navn Sirene og viskede noget i øret på Grace imens hun kiggede ondt på mig. Jeg kiggede ned i bordet og fandt mine bøger frem. Det føltes som om denne her skoledag tog dobbelt så lang tid som den plejede. Jeg fik kæmpet mig igennem den. Jeg havde ikke lyst til at tage hjem til min far og jeg havde heller ikke lyst til at blive. Jeg gik over gaden og hen til min hoved dør ind til opgangen. Nogen drenge fra skolen råbte efter mig da jeg låste døren op. Jeg gik op ad trapperne og op til min dør. jeg tvivlede lidt men jeg låste døren op og trådte ind til sidst. Jeg nåede knap nok at træde ind af døren før min far stormede hen imod mig inde fra stuen af. Han greb fat i min t-shirt og gav mig en syngende lussing.

"Hvam fanden tror du du er?!" Råbte han. Jeg tog mig til kinden hvor han havde slået mig. 

"Svar mig for helvede!" Råbte han og ruskede i mig.

"Det... det ved jeg ikke.." Svarede jeg grødet. Han trak mig igennem gangen og stuen. Han skubbede mig ind på mit værelse. 

"Det er det eneste du får i aften!" Sagde han højt og vredt imens han pegede på en tallerken med et stykke brød og noget pølse der stod på mit natbord. Han smækkede hårdt døren og jeg låste den straks efter ham. Jeg satte mig på sengen og kiggede på brødet. Jeg skubbede det væk. Jeg kunne ikke spise noget. Jeg begyndte at græde højt. Jeg var vred og ked af det på samme tid. Er der overhovedet nogen mening med livet når det er sådan noget lort!  Tænkte jeg. Jeg vændte mig om imod vinduet og kiggede ned. Vi boede på 3 sal. Jeg åbnede vinduet og satte mig op i vindueskammen. Jeg lænede mig ud og lukkede øjnene. Nu er det hele snart overstået Det var det sidste jeg tænkte før jeg gav slip og lod mig falde. Jeg ramte fortorvet og alt blev sort... 

 

-The Joze

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...