Djævletyren

Alice på 12 år drømmer om en djævelsk tyr, en dæmon fra helvede som hun selv siger. Hun har et modermærke som i hendes hoved er skyld i hele balladen. Før Alice ved af det er hun i en kamp om liv eller død, venskab eller fjendskab, og et næsten fortabt håb. Hvad skal hun gøre??
Følg med i Alice's svære kamp med sit "nye" liv i min nye movella: djævletyren

2Likes
8Kommentarer
543Visninger
AA

1. djævelske mareridt

 

Jeg løb. Jeg løb hurtigere end jeg nogensinde har løbet før. Jeg så mig ikke tilbage, jeg behøvede ikke se at den var der. Jeg kunne høre dens buldrende skridt. Jeg vidste ikke hvor langt bagud den var, men jeg kunne ikke stoppe, ikke nu.

Jeg satte farten yderligere op. Jeg svedte mere end jeg nogensinde har svedt før. Mine ben gjorde voldsomt ondt, og jeg kunne kun lige få vejret.

Jeg løb så hurtigt at jeg helt glemte at se mig for, og pludselig lå jeg der midt på jorden. Jeg ville rejse mig men mine ben, ja hele min krop lystrede ikke. Jeg kunne høre den kom nærmere, og min puls steg. Jeg blødte på begge knæ, og mine shorts var revet op. Jeg ville ikke give op, ikke nu selvom der nok ikke var mere håb.

Med et stoppede de hårde slag mod jorden. Jeg vendte mig langsomt om, og pludselig lå jeg ansigt til ansigt med den, med djævletyren. Jeg studerede den nøje men hurtigt. Jeg så de blod røde, lysende og vrede øjne. Jeg kastede blikket ned på dens tænder, de var lange som små gråspurve, og skarpe som knive. Blodet på tænderne dryppede og blandede sig med den mælkehvide gift i de to forreste af tænderne. Jeg gik et hak længere ned til dens klove. De var skarpe og slog gnister når den stampede i jorden.

Men det værste var dens horn. De var skarpe som knive, faktisk lige så skarpe som dens tænder og klove tilsammen. Hornene var sikkert lange nok, til at gennembore et voksent menneske på et sekund. Og selvfølgelig havde den, den klassiske ring i næsen. Det var en djævel, en dæmon fra helvede, men ikke nok med det, den var også det sidste syn jeg ville se før ja, før alt ville blive sort.

Jeg var skrækslagen, og ville bare ønske at den ikke var der. Jeg lukkede øjnene og ventede det værste. Alligevel kunne jeg ikke lade vær med at kigge lidt. Den rejste sig op på dens bagben, og skulle lige til at tage en bid af mit ansigt. Jeg lukkede begge øjne igen, og lige så hurtigt som når man knipser med fingrene, kunne jeg ikke åbne dem igen.

 

Jeg satte mig op hurtigt og med et gisp. Jeg vågnede med et sæt. Jeg så mig omkring, jeg var stadigvæk på mit værelse, og intet var ændret. Min vejrtrækning var hurtig, og adrenalin pumpede rundt i mit hoved. Jeg lagde mig ned igen. Min hånd sved, jeg tændte lyset og kiggede på den. Mit modermærke, jeg blev lidt sur, siden jeg fik de dumme mareridt om den der djævletyr, havde mit modermærke svedt. Jeg havde været syg i går, og havde nok stadigvæk feber. Jeg ville gerne sove, men jeg turde ikke, jeg var bange for at jeg skulle se djævletyren igen.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...